Uddannelse

Elever: Skolens toiletter er for åbne og for klamme

Hygiejne: Mange elever på Elsted Skole bryder sig ikke om at gå på toilet. De og deres forældre mener, at skolens toiletter bør renoveres.

Toiletterne på Elsted Skole er fra 1969 og er nu så nedslidte, at de ikke kan holdes rene. Eleverne vil derfor ikke bruge det stinkende toiletter og holder sig, til de kommer hjem. Fra venstre: Eleverne fra 6A - Frederik Kragelund Virkelyst, Caroline Goul Andersen, Sarah Lindegaard,

»Det er for klamt,« mener Caroline Goul Andersen.

»Det kan lige gå, hvis man står op og tisser, men jeg tisser helst hjemmefra,« siger Frederik Kraglund Virkelyst.

»Mit problem er mest, at andre kan kigge ind. Det er så åbent ved siden af og over døren, og der er også blevet kastet vand ind, mens der sad nogen på toilettet,« fortæller Sarah Lindegaard.

De tre elever fra 6. A på Elsted Skole ved Aarhus har ikke meget godt at sige om hverken drenge- eller pigetoiletter.

De lugter, de er uhygiejniske, og frem for alt passer de slet ikke til moderne børns blufærdighed.

Børnelæge: Skadeligt at holde sig

Børnenes kritik bakkes op af en bred forældrekreds med skolebestyrelsesformand Bo Gustafson i spidsen.

»Vi får mange henvendelser fra bekymrede forældre. Tilsyneladende er det meget udbredt, at børnene ikke vil gå på toilet i skoletiden. De venter hellere med en overspændt blære, til de får fri og kan gå på toilet derhjemme. Der er sågar nogen, som undlader at spise og drikke i skoletiden, for at undgå at gå på toilet,« fortæller han.

Hovedparten af skolens toiletter står, som de blev bygget i 1969. Gulvflisernes emaljerede overflade er slidt af, og det betyder, at bl.a. urin kan trænge ned i fliserne.

Lugter efter rengøring

»Toiletrummene stinker selv lige efter rengøring. Vi har flere gange ansøgt om penge til nye toiletter, men det er ikke blevet bevilget. Jeg tænker bare, hvor mange gange Bispetorvet har fået skiftet belægningen siden slutningen af 1960’erne, men der er nok også mere prestige i at forny byens pladser end at renovere skoletoiletter,« siger Bo Gustafson.

Byrådet har flere gange overvejet at afsætte penge til nye skoletoiletter på kommunens skoler, men hver gang har politikerne fundet andre områder, som var mere trængende.

Formanden for skolebestyrelsen på Elsted Skole, Bo Gustafson, kan berette om elever, der ikke spiser eller drikker på skolen for at undgå at skulle på toilet. Foto:

»Vi var blevet stillet i udsigt, at vi kunne lave en plan, så vi kunne udskifte de her toiletter over en årrække. Men der var heller ikke flertal for at bevilge penge til toiletter ved det seneste budgetforlig. I stedet har vi måttet spytte penge fra skolens drift i en forbedring af nogle af de værste toiletter,« fortæller formanden.

Skoleleder Mette Søberg kan godt forstå elevernes og forældrenes kritik af toiletforholdene.

»Vores toiletter er utidssvarende, og det er forvaltningen faktisk enig med os i. Den har bare ikke ressourcerne til at gøre noget ved det,« fortæller hun.

Betaler halvdelen selv

Hun henviser til, at der heller ikke i skolens budget er penge til renovering af samtlige toiletter.

»Vi har selv puttet 200.000 kr. i det sidste år, men det var penge, som vi tog fra undervisningen, og de kunne have været brugt til undervisningsmidler. Vi ville også rigtig gerne gøre noget i år og har meddelt, at vi var parat til at betale halvdelen selv. Men kommunen har ikke afsat ressourcer til den post i år, for vi er jo ikke den eneste skole med det her problem,« siger Mette Søberg.

Hun mener, at politikerne må indse nødvendigheden af en omfattende renovering af toiletter på en række kommunale skoler.

»Der ligger et politisk ansvar i at sige, at der ikke er midler til, at der er tidssvarende toiletter i Aarhus Kommune som noget helt basalt for børn, der går i skole. Og vi taler ikke om vedligeholdelse, men om restaurering,« understreger hun.

Ifølge børne- og ungerådmand Bünyamin Simsek (S) skal skolebestyrelserne som udgangspunkt vedligeholde bygningerne ud af skolernes budgetter.

For få penge

»Vi lægger pengene ud decentralt, og der ligger en stor opgave i at sikre driften i forhold til undervisning, og hvordan man passer sin skole. Men jeg erkender, at der i en årrække har været en anden prioritering, fordi pengene har været få, og det gør, at vi ikke har kunnet vedligeholde og passe på værdien af vores ejendomme,« siger rådmanden.

Han er dog villig til selv at besigtige skoletoiletterne, og opfordrer derfor Elsted Skoles bestyrelse til at sende ham en invitation.

»Jeg tager gerne derud, og så må vi have en snak om, hvem der kan gøre hvad. Jeg har ikke en pengekasse, jeg bare kan stikke hånden ned i og sige, at de her penge er til toiletter. Men vi må i de kommende byrådsforhandlinger se, om vi kan reservere nogle ekstra penge til den her opgave,« siger Bünyamin Simsek.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: DF tænker ikke på Danmark, men kun på sig selv

Jo, der var noget at komme efter ved forhandlingsbordet. Men DF havde andre planer, og de er ikke til gavn for Danmark.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Skæbnetime for folkeskolen

Janus Boye, medlem af hovedbestyrelsen i landsforeningen Skole og Forældre, Aarhus | Henrik Vinther Olesen, folketingskandidat (R), Aarhus
Stadig flere vælger folkeskolen fra, og ændrer vi ikke kurs, er spørgsmålet: Vil du savne folkeskolen, når den ikke længere er her?

Debat: Skolereformen skal tage højde for børns alder

Renie Schriver Bahn, Ternevej 2, Risskov
Efter at have set en meget oplysende udsendelse på DR2 7/1, ”Kroppens hemmeligheder: At vokse”, hvori det bl.a. blev oplyst, at børn vokser ekstremt hurtigt fra 0-1 år, afløst af en meget hurtig vækst indtil ca. 8-9 år, tænker jeg på de små førskolebørn og 0., 1. og 2. klasse.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Analyse: Hvor skal vi hen, Aarhus?

Analyse: Den 1. januar begyndte den nye byrådsperiode for det nyvalgte byråd i Aarhus Kommune. Men hvad bliver de 31 lokale politikeres udfordringer i de kommende fire år? JP Aarhus kommer her med et bud på byrådets fem væsentligste opgaver.
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her