Annonce
JP Aarhus 20 år
Uddannelse

Persontest styrker studerende

Ingeniørhøjskolen har indført en personlighedstest af studerende. Målet er bedre trivsel, og samtidig er frafaldet reduceret fra 30 til 16 pct. på tre år.

Karsten Mølgaard Jensen og Tine Vieland Jensen, studerende på Ingeniørhøjskolen i Århus, deltog i skolens personlighedstest, stud. puls. Foto: Anita Graversen

Personlige test som medicin mod studerendes stress og dårlig trivsel.

Det er recepten hos Ingeniørhøjskolen i Århus, der systematisk er begyndt at teste de studerendes personlige evner. Resultaterne indgår i skolens lovpligtige evaluering, men kan samtidig bruges af de studerende til at blive opmærksomme på egne styrker og svagheder.

»Vi tester de studerende på samme måde som medarbejderne, da vi betragter dem som slags junior-ingeniører, der indgår i et nærmest kollegialt samarbejde med underviserne. Med testen giver vi de studerende et billede af, hvordan de fungerer fagligt, personligt og socialt,« siger Erik Kristiansen, HR- og kvalitetschef på Ingeniørhøjskolen i Århus.

Markant fald i frafald

Målet for projektet er at forbedre trivslen på skolen og nedbringe frafaldet blandt studerende.

Det er lykkedes med et frafald, som er reduceret fra 30 pct. til 16 pct. på tre år. Oveni har testen i flere tilfælde medvirket til at spotte studerende med store personlige problemer, der efterfølgende er blevet bearbejdet i personlige samtaler med studievejledere.

Testene er frivillige, men foreløbig har flere end 500 studerende deltaget i projektet, der har navnet stud. puls. Tiltaget, der er udviklet i samarbejde med erhvervs-psykologer, indgår i en samlet lovpligtig evaluering, hvor de studerende besvarer 250 spørgsmål.

Ud fra svarene skabes en profil for hele holdet og en anonym individuel profil, som den enkelte studerende får.

Forbedrer gruppearbejde

Den 22-årige Tine Vieland Jensen, der går på andet semester på bioproceslinjen, er en af de studerende, som har taget testen.

»Det er en god idé. Personligt fik jeg ikke de store overraskelser, men for vores hold var det godt med diskussioner om for meget kontrolbehov og for høje ambitioner, som kan være et problem i forhold til gruppearbejder,« siger hun.

null
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Debatindlæg

Debatindlæg: Frit Forum Århus: Giv de studerende tag over hovedet

Sebastian Thomassen, Malthe Melskens
Det er helt afgørende for mennesker og især unge studerende, at man møder mennesker med forskellige socioøkonomiske baggrund.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her