Annonce
JP Aarhus 20 år
Syddjurs

Regndans hos østjyske landmænd

Landbrugets situation er stadig kritisk efter tre måneders tørke, men regnen vækker glæde.

Fire dages regn over det meste af Danmark har vakt glæde hos østjyske landmænd, der kan gøre sig håb om foderudbytte og levedygtige efterafgrøder. Men situationen er stadig kritisk, og det er svært at spå om præcist, hvor store konsekvenser tre måneders tørke får.

Fredag og lørdag var Jens Gammelgaard, formand for Landboforeningen for Odder og Skanderborg, selv ude at så efterafgrøder. Han er overmåde tilfreds med den regn, der har stået ned i stænger over det meste af Østjylland. Det betyder nemlig, at det nysåede kan spire.

»Det er helt fantastisk. Og vandet er kommet på en god måde, så det når at trænge ned i jorden. Det er virkelig godt.«

Mangel på foder

Tørken får dog stadig store konsekvenser for især de østjyske kvægbrug, som er afhængige af græs og majs som foder til dyrene. Modsat svinebønder kan kvægbønder ikke købe sig til foderet andre steder fra, så når græsset visner, og majsen ikke udvikler sig, får det konsekvenser.

»Tørken har været katastrofal for vores kvægfolk, men regnen kan hjælpe,« fastslår Jens Gammelgaard.

Han anslår, at de ramte landmænd nu måske kan gå fra at mangle 70 pct. af udbyttet på græs til kun 50 pct., hvis græsset tager ved og vokser. Det samme gør sig gældende for majs, der skal udvikle kolber det næste stykke tid inden høst.

Helt så positiv er formanden for Djurslands Landboforening ikke.

Vi har ikke set de fulde konsekvenser af det her endnu.
Mogens Hjort Jensen, formand for kvægbrugsudvalget i Djursland Landboforening

»Det er glædeligt, at det kan regne. Det er vi meget glade og taknemmelige for. Men høsten af korn er jo overstået, så den glæde regnen giver, er til kvægbrug og kartoffelavlere, som måske kan redde lidt,« siger Hans Gæmelke.

Tab for tusindvis

Mogens Hjort Jensen fra Grenaa er kvægavler og formand for Djursland Landboforenings kvægbrugsudvalg, og også han kan tøjle sin begejstring, for det er ikke meget regn, der er faldet på Djursland. Han har kunnet fodre med foder fra sidste år, men det er der andre, der ikke har kunnet.

Især økologer er hårdt spændt for, og der er landmænd, der må aflive dyr pga. mangel på foder.

Mogens Hjort Jensen gætter forsigtigt på, at tabet løber op i 3.000 kr. pr. hektar.

»Har du 100 hektar svarer det til 300.000 kr. Så det er virkelig meget.«

»Vi har ikke set de fulde konsekvenser af det her endnu. Alle redder så meget, de kan, men der er nogen, som vil mangle meget foder.«

Høsten er tabt

For planteavlere og svinebønder er regnen ikke meget bevendt - i hvert fald ikke for dette års høst, som er høstet.

Jens Gammelgaard fra Odder estimerer, at planteavlere må acceptere en nedgang på 25 pct. af høsten. Det svarer dog omtrent til det, kornet er steget i pris, hvorfor han mener, at mange planteavlere kommer igennem med et begrænset tab.

»Svinebønderne får en ordentlig én på hatten, fordi de skal købe korn til højere pris. Og det er katastrofalt for kvægfolket, men regnen kan måske hjælpe.«

Der er dog også store egnsforskelle på situationen. Ud mod vandet betyder den lerede jord, at høsten ligger på 35 pct. mindre end normalt, mens det står noget værre til inde i landet, hvor den sandede jord slet ikke holder på vandet.

På Djursland står bønderne også til en lussing. Høstbarometret viser, at vårbyg og havre ligger på gennemsnitligt 50 pct. baseret på et fem års gennemsnit.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her