Annonce
JP Aarhus 20 år
Syddjurs

Udendørs svømmebassiner kæmper i sommervarmen

Det er ikke bare alger, der gør det til en udfordring at springe i det kølende vand i sommervarmen.

En tur i svømmebassinet er dejlig forfriskende, men husk nu at skylle kroppen af inden, lyder det fra ejere af offentligt tilgængelige pools, der har svært ved at holde bakterieniveauet nede. Arkivfoto: Mik Eskestad

Hos DCU-Camping Mols i Mols Bjerge måtte de i slutningen af juli lukke det udendørs svømmebassin hen over en weekend, fordi der var for højt indhold af bakterier i vandet.

Noget, som rystede Jens Pedersen, der udgør den ene del af campingpladsens værtspar.

Som han siger, da JP Aarhus spørger ind til lukningen, så har han været bademester i tre sæsoner ved et andet stort svømmebad uden problemer, og på campingpladsen er der installeret et moderne og velfungerende filteranlæg, som hidtil har klaret opgaven. Den usædvanligt varme sommer har dog givet andre betingelser for bakterierne at boltre sig på.

Når der så samtidig er flere badende end normalt, kommer systemet på overarbejde. Og Jens Pedersen er ikke den eneste indehaver af et svømmebassin, som har oplevet udfordringer i sommerheden.

Næsten umuligt

Flere søer er gradvist blevet lukket for badning pga. alger, og der har været algeproblemer på flere strande. Men mange udendørs svømmebassiner har altså også udfordringer.

Syddjurs er en af de østjyske kommuner med særligt mange campingpladser med udendørs svømmebassiner. Lis Bach er kemiingeniør i kommunen, hvor vandprøver, der overskrider de fastsatte værdier, indløber. Dem har der været en del flere af end normalt i år.

Det plejer ikke, at være et problem, men normalt bader folk heller ikke fire-seks uger i træk mange gange om dagen
Ole Østergaard Pedersen, ejerforeningen Mols Bjerge Feriecenter.

Alle offentlige svømmebassiner skal ifølge bekendtgørelsen på området lave daglige egenkontroller, hvor der testes for klor og ph. Overholder værdierne ikke kravene, skal det indberettes til kommunen.

»Når vandets temperatur bliver højere, skrider balancen, fordi systemet skal dosere anderledes og hurtigere. Der kan også være en forskydning, fra vandet bliver varmt og til systemet sætter ind. Det er næsten umuligt at undgå,« siger hun.

Så vidt hun er orienteret, er DCU-Camping Mols det eneste sted, der har måttet lukke helt i flere dage, men flere andre steder har man holdt svømmebassiner lukket i et par timer, fordi klorbalancen eller pH-værdierne ikke har været korrekte.

»Det kan komme akut. Især i børnebassiner. Jo mindre vand, jo hurtigere går det,« siger hun men understreger, at idet der er så høje krav i Danmark, hører vi ikke rigtigt om folk, der bliver syge af at bade.

Vask jer

Mols Bjerges Feriecenter er ét af de steder, der kortvarigt har måttet lukke, fordi systemet ikke kunne følge med.

»Når folk ikke skyller sig af inden, kommer der bare mere sved og flere urinstoffer i vandet. Det gør der alle steder. Det plejer ikke, at være et problem, men normalt bader folk heller ikke fire-seks uger i træk mange gange om dagen,« siger Ole Østergaard Pedersen, der er formand for ejerforeningen bag.

Han har indskærpet over for bademesteren, at han skal huske gæsterne på at vaske sig inden, de hopper i.

På længere sigt overvejer foreningen bag at installere et kulfilter, som kan rense vandet. Men det er en større udskrivning og kun nødvendigt i den type sommer, som Danmark oplever i år.

Sol brænder klor af

Virksomheden Fjordblink sælger udstyr og vejleder private og offentlige til brug og vedligehold af bl.a. udendørs svømmebassiner. Direktør Henning Børgesen har hørt fra flere, både private og offentlige, der renholder badebassiner, som de plejer, men alligevel får alger og bakterier i vandet, selvom klorindholdet faktisk er for højt.

Vandet i de fleste bassiner ligger i disse dage på omkring de 29 grader, og det er, kan de fleste nok være enige om, en dejlig badetemperatur. Også for bakterier. Kombinationen af mange svedige og beskidte kroppe og det varme vejr giver perfekte betingelser for bakterier i vandet. Samtidig har klor ikke de bedste forudsætninger i det usædvanligt varme vejr, og bakterierne bliver således sværere at bekæmpe.

»Solen brænder kloren af, så mange tilfører ekstra klor, men kan ikke forstå, der stadig kommer alger i vandet. Problemet er, at tilføjer du mere klor, tilfører du samtidig calcium, som øger vandets pH-værdi. Og bliver pH-værdien for høj, bliver kloren svagere,« forklarer Henning Børgesen.

»En normal sommer behøver man ikke vaske siderne og støvsuger bassinet, men det er vigtigt i år, så alger ikke får fodfæste. Vi anbefaler ekstra målinger, så man ikke kommer bagefter. Det tager lang tid at hanke op i, hvis det først er gået galt,« siger Henning Børgesen.

Appel til samvittighed

Hos DCU-Camping Mols blev de først opmærksom på problemet med bakterier, da Eurofins, som bl.a. foretager kontroller hos offentligt tilgængelige svømmebassiner, kom på uanmeldt besøg en fredag. De egenkontroller, som virksomheder selv foretager, tester nemlig ikke for bakterieindhold, men kun for klor- og pH-værdi.

Prøven fra Eurofins viste, at vandet havde et for højt kimtal - en indikator for antallet af bakterier i vandet, som typisk skyldes, at badende ikke har vasket sig godt nok, eller at svømmebassinet ikke er ordentligt renholdt.

»Gudskelov, Eurofins tog de prøver, så vi kunne få det lukket,« siger Jens Pedersen, der med det samme satte en større rengøring i værk, og nu gør meget ud af, at gæsterne skal vaske sig grundigt, inden de hopper i.

»Når folk ligger i en solstol og sveder, glemmer de at skylle sig af, inden de går i. Jeg kan kun appellere til folks samvittighed om at tage et bad inden, de går i.«

Svømmebadet åbnede efter to lukkedage og en ny prøve, som viste, at alt var i orden.

»Det kunne være gået grueligt galt, men jeg har intet hørt om, at folk er blevet syge,« siger Jens Pedersen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Aarhus Ø skal ende med et rundt 0

Den samlede økonomi for Aarhus Ø skal ende i balance, og derfor vil en justering af Lighthouse-projektet kræve andre indtægter. Det fortæller kommunens budgetchef, der her giver en status på økonomien på Aarhus Ø.

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Rådmand om budget på ældreområdet: »Jeg kan ikke få armene ned«​
I følge rådmand for Sundhed og Omsorg, Jette Skive (DF), har man ikke skullet sluge de helt store kameler på ældreområdet i kommunens budgetforlig for 2019, i betragtning af hvad man var blevet stillet i udsigt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her