Annonce
JP Aarhus 20 år
Syddjurs

Djursland til forhandlinger om fremtidens kollektive trafik

Fremtidens kollektive trafik på blandt andet Djursland skal drøftes, når de to borgmestre mødes med regionsrådsformand Anders Kühnau i den kommende uge.

Brugere af den kollektive trafik risikerer forringelser med de besparelser, Region Midtjylland lægger op til. Pressefoto: Niels Åge Skovbo

Region Midtjylland har lagt op til busbesparelser for over 10 mio. kr. på Djursland. Områdets to borgmestre, Ole Bollesen (S) fra syd og Jan Petersen (S) fra nord, har ligesom en række andre borgmestre fået en indbydelse til et møde i regionsrådet om de store besparelser.

Men forhandlerne ser ikke ud til at gå en let tid i møde. Begge borgmestre understreger, at kommunerne ikke kan betale den ekstra udgift til kollektiv trafik, der er lagt op til.

Letbane skal i fuld drift

Forud for de udmeldte besparelser har Nord- og Syddjurs kommuner i samarbejde med regionen og Midttrafik udarbejdet en ny og større plan for den kollektive trafik inden for den økonomiske ramme, der hidtil har været til rådighed. Men planen blev sat på pause og aldrig sendt i høring, da det fra regionens side sidste år blev besluttet, at udspillet skulle kombineres med en besparelse på de regionale busser på Djursland på 10 mio. kr.

Den kollektive trafikplan er afhængig af, at letbanen kører i fuld drift, og som Jan Petersen siger, så er det en svær ligning, der passer dårligt med udmeldingen om, at Djursland skal stå først for i besparelserne. Han går til forhandlinger med en indstilling om, at der kun skal være ét skifte i køreplaner på Djursland.

Mit mål er at fastholde regionens ansvar for, at der kører busser i tyndt befolkede områder
Jan Petersen, borgmester Norddjurs Kommune

»Det er ret afgørende for os, at vi får en samtidighed i ændringerne med, at letbanen er oppe i fuld og hel drift. Og det er vi jo ikke selv herre over,« siger han med henvisning til, at der endnu ikke er udmeldt en dato for, hvornår letbanen begynder at køre og slet ikke for, hvornår den er i fuld drift med halvtimes-kørsel til Grenaa og kvarters-kørsel til Hornslet.

Flere muligheder

I Syddjurs Kommune ser Ole Bollesen en del muligheder for besparelser, men han understreger også, at kommunen står fast på krav til regionen ifht. busruter til f.eks. uddannelsesinstitutioner og genoptræninginstitutioner.

»Det er regionens forpligtelse.«

I regionens oplæg skal Syddjurs Kommune overtage regionale ruter til en årlig omkostning på 4,1 mio. kr., mens der er afsat to millioner i kommunens budget.

Busbesparelser

Region Midtjylland vil spare 40 mio. kr. på den kollektive trafik

Besparelserne skal findes ved ruteomlægninger og ved nedlæggelse af regionale busruter.

Regionen har lavet en bruttoliste med 37 ruter, der kan findes besparelser på.

Norddjurs: 120, 211, 213, 214, 319, 351 og 352 overgår til hel eller delvis kommunal finansiering.

Syddjurs: 120, 121, 212, 351 overgår delvist til kommunal finansiering.

Djursland må desuden forvente besparelser pga. letbanen.

»Det giver sig selv, det kan vi ikke. Men lad os nu få forhandlingerne i gang. Mit udgangspunkt er, at der hvor det giver mening, skal vi have mere ud af pengene. Der er jo ingen politikere, der ønsker, at en stor blå bus kører tom rundt.«

Han ser således muligheder for besparelser på den kollektive trafik.

Teknikformand er forvirret: Hvem bestemmer egentlig, om letbanen kan få et stop ved Den Permanente?

»Hvis vi for samme penge kan få mere ud af det kollektive trafiksystem ved f.eks. flexbusser, man kan ringe efter, og samkørsels-apps osv., så er det noget, vi skal samarbejde om.«

Ingen af de to borgmestre på Djursland ønsker at melde konkrete forventninger ud, inden forhandlingerne går i gang i den kommende uge. Men der er lagt op til en diskussion af, hvis ansvar det er, at der kører busser.

Busbesparelser på banen igen: Kommuner kan se frem til færre regionalbusser

»Mit mål er at fastholde regionens ansvar for, at der kører busser i tyndt befolkede områder, hvor passagergrundlaget er svagt. Og så den realitet, at de ikke kan forestille sig, at Norddjurs Kommune fastholder det, for det er der ikke penge til. Det behøver man ikke slås juridisk om, der kan man bare kigge i kassen,« siger Jan Petersen og fastslår, at hvis regionen fastholder spareoplægget om, at visse ruter slet ikke får regional støtte, så vil der ikke køre busser der.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kommentar: Sorte Knud tog ordentligheden med ud af Danske Bank

Steen Rosenbak
At netop Danske Bank er involveret i en af verdenshistoriens største hvidvaskskandaler er kulminationen på to årtiers langsom nedbrydning af bankens kultur. Men banken er ikke den eneste aktør i affæren, der demonstrerer flosset moral.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Tvivlsomme forudsætninger for brutale nedskæringer

Keld Hvalsø, Lone Norlander
Byrådet i Aarhus bør aflyse den store nedskæringsrunde, som brutalt vil ramme skoler, daginstitutioner, ældre, udsatte grupper, kulturlivet og mange andre.
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her