Annonce
JP Aarhus 20 år
Syddjurs

Molboerne med i stort værk om Danmark

Trap Danmark udgav mandag et bind, der for første gang fortæller historien om Syddjurs Kommune indgående.

Kronprins Frederik blev i går i Aalborg præsenteret for de nyeste Trap Danmark-udgivelser. Bl.a. de to bind om Syd- og Norddjurs. Her flankeres kronprinsen af borgmester Thomas Kastrup-Larsen, Aalborg Kommune, og overkartograf Anders Færch-Jensen, Trap Danmark. Foto: Lars Horn /ritzau

... Så var der den om molboerne, der så fjendens hær nærme sig Mols. Alt af værdi måtte bringes i sikkerhed. Men hvor skulle de gemme kirkens kostbare klokke...? I havet, foreslog én af de kloge molboer.

Pointen vender vi tilbage til.

Historien er én af mange berømte historier om de tossede molboer, som selvfølgelig har fået deres plads i nyt stort opslagsværk om Syddjurs.

Trap Danmark udgiver frem mod 2021 den 6. udgave af Trap Danmark – et omfattende værk om Danmark. Mandag udkom ét af de 31 bind, som bl.a. fortæller historien om Syddjurs.

Der var en masse stemmer, som flød rundt og gav politisk usikkerhed. Med valget sidste år tror jeg, det vender.
Vilfred Friborg Hansen, tidl. Syddjurs-borgmester.

»Det bliver en væsentlig del af kommunens identitet fremover. Et sted, hvor man kan slå op og læse baggrunden for, hvad der sker i dag,« siger Vilfred Friborg Hansen, der var borgmester, da Syddjurs Kommune i 2007 blev etableret som et led i kommunalreformen.

Han kan fortælle om en kommune, der fik en ekstrem vanskelig begyndelse, men som i hans øjne i dag er en ubetinget succes på flere områder.

JP Aarhus er i dag dykket ned i historien om Syddjurs.

Molboerne

Vi vender lige kort tilbage til molbohistorien. For vel ude på havet med kirkeklokken kom én af molboerne i tanke om, at de måtte kunne finde klokken igen, når krigen var forbi. Den klogeste af molboerne kom på, at de kunne sætte et mærke på bådens side lige der, hvor klokken var smidt overbords. Så ville de altid kunne finde den, lød argumentet…

Trap Danmark
  • Den første udgave af Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, senere Trap Danmark, udkom 1856-60.
  • Værket er efterfølgende blevet opdateret fire gange.
  • Ved udgangen af 2021 vil Trap Danmark have udgivet et indbundet bogværk på 34 bind, 98 kommunebøger og et digitalt univers, der dækker hele landet.
  • I de 31 bind beskrives geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur og samfunds- og erhvervsliv. Derudover udkommer Trap Danmark Topografisk Atlas og to bind, der beskriver Danmark som helhed.
  • Rosenholm, Rønde og Ebeltoft gik i 2007 sammen med Midtdjurs Kommune og blev til Syddjurs Kommune.
  • Navnet blev besluttet af daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, fordi kommunerne ikke kunne blive enige.

Kommunen i tal

  • Befolkning (2017): 42.021 personer
  • Gennemsnitsalder (2017): 44,7 år
  • A-skattepligtig indkomst, gns. pr. person (2016): 258.046 kr.
  • Pendlere (2015): 51,2 pct. af de beskæftigede pendler til arbejde i andre kommuner – af de 10.073 tager 5.981 til Aarhus og 1.401 til Norddjurs.
  • 31,7 pct. af arbejdsstyrken i Syddjurs er pendlere fra andre kommuner. Dagligt pendler der 4.480 til kommunen. Flest, 1.575, kommer fra Aarhus, 1.548 fra Norddjurs.

Kilde: Trap Danmark

Historien er én af fire historier, som er modelleret på Molbostøtten i Knebel – en knap fire meter høj vejvisersten, der viser motiver fra molbohistorierne. Historierne er i familie med andre landes vandrehistorier om komiske folkefærd, og som i Danmark altså har hængt molboerne ud – hvem kender f.eks. ikke den om molboen, der gik over bækken efter vand, eller den om molboen, der borede hul i båden på havet for at tømme den for vand...?

Molbohistorierne er med tiden blevet en turistattraktion – noget af det, som Syddjurs i dag lever højt på.

Stedet frustrationer landede

Kommunen gik ellers en hård tid i møde, da fire kommuner under kommunalreformen blev samlet under ét fælles styre. Det husker den nu pensionerede borgmester Vilfred Friborg Hansen. Det var ikke en almindelig borgmesterperiode, han havde.

»Dengang syntes mange, at det var de rige kommuner i syd, som havde slået sig sammen mod de fattige i nord. Det viste sig jo, at vi fik problemer, og at det var Norddjurs, som kom bedst fra start,« fortæller han i dag.

»Men man kan sige, at i de år, der er gået, har det vist sig, at det er Syddjurs, der har de bedste kort på hånden.«

Kommunen blev med den tidligere borgmesters ord »fanget i en udligningsreform« og en finanskrise, som satte grænser for, hvad de kunne politisk og kommunalt.

Han havde egentlig tænkt sig at gå på pension efter af flere omgange at have været borgmester i Rønde i i alt 13 år. Men kommunesammenlægningen var for spændende til, at han ville gå glip af den, så han stillede op og blev valgt.

Han husker den første tid som meget travl. »Det var ikke en dans på roser,« som han siger. Der var folk i røret, som klagede over ting, der ikke fungerede, eller anlægsprojekter fra de gamle kommuner, som lå stille.

»Borgmesteren blev stedet, hvor mange frustrationer landede. Sådan må det jo være. Jobbet havde ikke rigtig fundet sin nye form. Folk var vant til fra de gamle kommuner, at man bare lige kunne gå til borgmesteren, men det var der jo slet ikke tid til,« fortæller han og peger på, at dels blev kræfterne brugt til omstilling, dels manglede kommunen penge.

Fra skidt til godt

Kommunen blev underlagt såkaldt dispensation for kassekreditreglen, hvilket i praksis betød tæt statslig kontrol. Og besparelserne kunne mærkes bredt – i ældrepleje, børneinstitutioner og i anlægsprojekter.

Skoven er træningssal i nyt motionsprojekt

»På den anden side er der ikke tvivl om, at de store besparelser, vi blev tvunget til at foretage, har været med til at lægge grunden for den gode økonomi, kommunen har nu. Selv om besparelserne var barske, kan jeg ikke fortryde dem, for de var nødvendige,« siger Vilfred Friborg Hansen.

»Dertil kom, at Norddjurs havde den fordel, at der ikke var en diskussion om, hvad der var hovedbyen. Den situation havde vi ikke i Syddjurs, hvor der gik mange år, før vi fik den struktur, vi har i dag med Ebeltoft som hovedby, men med funktioner andre steder også.«

Den dårlige økonomi kan også forklare de brudte konstitueringsaftaler og det politiske dødvande i kommunens første år, mener han.

»Når det halter med økonomien giver det politisk usikkerhed.«

Efter to kommunalvalg med politisk drama i Syddjurs tegner det til, at der med Ole Bollesen (A) som borgmester er blevet ro. Både Claus Wistoft (V) og Kirstine Bille (SF) står bag den nye borgmester. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Dengang kommunen blev grundlagt, samlede han mange af de røde stemmer, mens Richard Volanter samlede stemmerne fra blå blok. Ved kommunalvalget i 2009 genopstillede ingen af dem.

»Det mener jeg er noget af forklaringen på de uheldige konstitueringer. Der var en masse stemmer, som flød rundt og gav politisk usikkerhed. Med valget sidste år tror jeg, det vender. Nu ved man, hvordan strukturen er, der er orden i økonomien, og vi havde en stille og rolig konstituering og fik en borgmester, som kan samle kommunen,« siger han og kalder Syddjurs en ubetinget succes.

Natur og turisme

Selvom Syddjurs Kommune i sig selv er ung, begynder historien om kommunen helt tilbage i 9.000 f. Kr., hvor man i Stenalderens kystområder har fundet de ældste spor af mennesker.

Ved Skellerup Enge har man fundet den ældste bosættelse, og fra Ertebøllekulturen har man fundet bopladsspor og køkkenmøddinger. Poskær Stenhus, Danmarks største stendysse, er et eksempel som stadig den dag i dag præger landskabet, der blev formet under den østjyske istid.

Et af Syddjurs' store natur- og turistmål - Kalø Slotsruin. Foto: Tao Lytzen/Trap Danmark.

Syddjurs’ brede udbud af natur- og kulturoplevelser med Nationalpark Mols, flere museer og tre dyreparker tiltrækker hvert år tusindvis af gæster. Ifølge Trap Danmark havde Museum Østjylland i Ebeltoft i 2016 ca. 114.000 besøgende, Fregatten Jylland havde 80.000 besøgende og Glasmuseet i Ebeltoft ca. 37.000.

Oprindeligt var det på tale at etablere en samlet Djursland-kommune – hvilket dog aldrig blev en realitet. Til gengæld fungerer Djursland med Vilfred Friborg Hansens ord som en helhed på turisme- og erhvervsområdet.

»Det giver mening at have et samlet Djursland på det område. Og samarbejdet kompenserer for, at vi ikke har en samlet kommune.«

Og ifølge Vilfred Friborg Hansen er Syddjurs Kommune i dag ved at være vokset sammen til én efter en omtumlet periode, hvor den bestod af fire selvstændige byer samlet under ét navn.

»Bevidstheden slår langsomt igennem. I stedet for Rønde ditten og datten, hedder teaterforening Syddjurs Teater, og det er Syddjurs Folkeuniversitet, der inviterer. Foreningerne holder møder i Rønde, som er et trafikalt midtpunkt, og det betyder, at dem fra Hornslet lærer området at kende.«

Navnet Syddjurs Kommune er ikke den tidligere borgmesters påfund, det er faktisk lidt kønsløst, som han siger. Men det supplerede Norddjurs.

»Det er ukonkret på en måde. Til gengæld er det neutralt, men jeg savner da noget signalværdi i bynavnet,« siger han, men peger på, at han håber, at navnet efterhånden bliver mere og mere almindeligt, så det på samme måde som bynavnene vil få opfattelser og kendetegn tilknyttet sig.

Letbane og flere arbejdspladser i det nordlige Aarhus tyder ifølge Vilfred Friborg Hansen på, at Syddjurs med årene vil komme til at stå endnu stærkere.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Får et enkelt nyt dæk en ramponeret bil gennem syn?

Nils Borring (A), Favrskov | Kasper Glyngø (A), Hedensted | Steen Vindum (V), Silkeborg | Jørgen Gaarde (A), Skanderborg | Ole Bollesen (A), Syddjurs | Uffe Jensen (V), Odder

Det kommunale udligningssystem giver til nogle og tager fra andre. Sådan er det i hovedstaden såvel som i Jylland.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Rådmand om budget på ældreområdet: »Jeg kan ikke få armene ned«​
I følge rådmand for Sundhed og Omsorg, Jette Skive (DF), har man ikke skullet sluge de helt store kameler på ældreområdet i kommunens budgetforlig for 2019, i betragtning af hvad man var blevet stillet i udsigt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her