*

Syddjurs

Møllerup juler med hamp og historier fra gamle dage

Engang var alt hjemmelavet fra bunden, og godsejeren kunne håndtere regnskabet, mens ungerne sad i kravlegård. Møllerup Gods inviterer til julehygge med rundvisning og fortælling fra gamle dage.

Godsejerinde Anne Sophie Gamborg og hendes mor, Lena von Lüttichau, er fredag værter for et julearrangement på Møllerup Gods. Foto: Benjamin Nørskov

Der er ikke meget grisesti eller kostald tilbage over Møllerup Gods i dag, hvor hampproduktionen fylder en stor del af forretningen. Men ligesom dengang, da Lena von Lüttichau overtog stedet med sin nu afdøde mand Flemming Lüttichau, er fokus stadig på innovation og bæredygtighed.

»Bæredygtighed er en forudsætning for at være landmand,« understreger den nuværende godsejer Anne Sophie Gamborg, mens hun i et moderne mødelokale på godsets gamle høloft fortæller om livet på Møllerup.

Hun har ikke meget til overs for dem, der mener at landmænd kun tænker på penge og dræning af jorden.

»Vi er om nogen bæredygtige. Vi skal jo dyrke på samme jord næste år.«

Hun og manden Stig Gamborg overtog det smukke gule Møllerup Gods i 2002 og har siden lavet noget af en kovending på godset, der ikke længere er fyldt af staldkarle og hushjælp, men med administration og kontorpersonale.

Godset ligger naturskønt midt på Djursland i Nationalpark Mols og er nok ganske kendt for den årlige opførsel af Verdensballetten og blandt lokalområdet for især dets store produktion af spiselige hampprodukter.

Lena von Lüttichau kom til Møllerup Gods som 19-årig i 1962 og bor der stadig - på Garagenborg, som er en moderniseret lejlighed i den tidligere garage. Foto: Benjamin Nørskov.

Ind kom hampen

Efter Landmadskoncernen tog hampprodukterne ind, blev godset også kendt bredere for den særlige produktion, og det har kunnet ses på et regnskab, der kun er blevet mere og mere præget af hampindtægterne.

Spændende kalder moderen Lena von Lüttichau det, men hvis ret skal være ret, så adskiller den innovative tilgang sig ikke meget fra, hvordan hun og især hendes mand ledede godset – dengang bestod det innovative f.eks. i opdræt af perlehøns, juletræssalg og krostuedrift.

Landmænd lever af innovation, er de to enige om.

»Vi er hele tiden nødt til at tænke 10-20 år frem,« siger Anne Sophie Gamborg, der netop med hampproduktion og planlagt medicinsk hampproduktion forsøger at sikre godsets overlevelse videre.

Og hampplanten er om noget et eksempel på innovation, bæredygtighed og fuld udnyttelse af ressourcerne, understreger hun.

Sådan er Anne Sophie Gamborg vokset op.

Møllerup Gods ser udvendigt ikke meget anderledes ud, end det gjorde for 50-60 år siden. Men driften er lagt helt om, og blandt andet husdyrhold er næsten helt afviklet. Foto: Benjamin Nørskov

I mange år har folk kun kunnet spise mørbraden og fileten og frikadeller af en gris.
Anne Sophie Gamborg, godsejer

Slagtegris og folkekøkken

»Vi har fra første hånd lært, hvad det vil sige at være selvforsynende,« siger Anne Sophie Gamborg, der er født Lüttichau, men giftede sig til Gamborg.

Hendes mor, Lena von Lüttichau, flyttede ind på godset i 1962, da hendes mands mormor bad ham komme til godset som forpagter. Hun kom fra en rig nordsjællandsk slægt og var ikke vant til selv at styre husholdningen. Så det var noget af en omvæltning for hende pludselig at have ansvaret for godsets folkekøkken, som serverede mad tre gange dagligt for godsets ansatte, elever, materialer og daglejerne.

»Vi kunne altid stille til en håndboldkamp ude på pladsen om eftermiddagen,« erindrer datteren, der færdedes hjemmevant i køkkenet.

»Folk i dag siger jo, at det må være vidunderligt at være selvforsynende og få køkkenhaven til at levere alle de grøntsager, man skal have. Når man kommer fra den kultur, hvor det var almindeligt, er det rigtig dejligt at folk i dag sætter pris på det. Hele forståelsen af den cyklus, det kommer jo ud af, at vi har gået i en folkehusholdning og set, hvordan man gjorde. I mange år har folk kun kunnet spise mørbraden og fileten og frikadeller af en gris.«

»Vi skulle jo bruge det hele,« supplerer Lena von Lüttichau, der styrede køkkenet og stod for regnskaberne, som hun dengang kunne klare fra stuen med tre børn omkring sig.

Dengang var det stadig politisk korrekt at have dem i en kravlegård, som hun humoristisk bemærker. For der var hverken børnehave eller vuggestue.

»Vi slagtede gris en gang om måneden. Og så lavede vi blodpølse, leverpostejer, sylte, medisterpølse, rullepølse, kålsuppe. Vi lavede alt selv. Man kunne jo dårligt købe et salathoved i Rønde. Det fandtes faktisk ikke. Hvidkål kunne man købe, og mel og gryn, men man kunne ikke få alt det, man kan i dag. Men alt det, du kan få i dag – man havde ikke det udvalg. Det er egentlig mærkeligt, at folk er blevet så sunde og lever så længe, for man spiste ikke ret sund mad lige efter krigen,« fortæller hun.

Dét og meget mere kan man høre om fredag, når godset inviterer indenfor til julehygge og en fortælling om julens forberedelser i gamle dage.

Det var nemlig sådan en succes, da Møllerup Gods i sommer åbnede gårdbutikken med salg og foredrag ved godsejer Anne Sophie Gamborg, at det skulle gentages til jul.

Forrige fredag inviterede godset derfor til julehygge i gårdbutikken og rundvisning. Det mødte over 150 fra nær og fjern op til, til nogen overraskelse for arrangørerne. Men det store fremmøde har betydet, at succesen gentages i dag fredag.

Denne gang altså med fortælling ved Lena von Lüttichau med fokus på folkehusholdningen fra starten af 1960’erne, hvor hun selv kom til Møllerup som 19-årig.

Hofdame på Garagenborg

Hun bor stadig på godset, men rykkede sammen med sin nu afdøde mand, Flemming von Lüttichau, i 2002 ud af hovedbygningen for at give plads til datteren og svigersønnen. I stedet flyttede de ind i den tidligere garage, som i tidernes morgen blev bygget til en tidligere godsejers biler, men i dag er moderniseret.

Lena von Lüttichau var i en årrække hofdame for Dronning Margrethe og har i dag et nært forhold til regenten. Det er da også Dronning Margrethe, som har navngivet Lena Lüttichaus nuværende bolig – for en garage kunne hun jo ikke bo i. Derfor foreslog regenten Garagenborg – og det har hængt ved.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Lad os lige smutte til London eller Paris

Jonathan Ries, bestyrelsesmedlem Vedvarende Energi Klosterport 4F, Aarhus C
Vores forbrug har taget overhånd, når danskere flyver til udlandet på en smuttur for at holde julefrokost. Hvad med miljøet?

Debat: Hvorfor blev Camilla Fabricius ikke rådmand?

Randi Bruhn Mannion, Hvidmosevej 8, Ebeltoft
Endelig kom der et svar fra formanden fra Socialdemokratiet i Aarhus på spørgsmålet om, hvorfor Camilla Fabricius ikke blev rådmand i Aarhus.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her