Syddjurs

Partihop og retssager om ubetalt gæld: Portræt af en politiker, der har været i vælten

Per Zeidler er en politiker, hvis privatliv har været i mediernes fokus. Politisk er han bl.a. kendt for to partihop.

Per Zeidler er en politiker, som både er kendt for sine partihop, men også for i høj grad at være i centrum i historier, hvor hans politiske virke ikke har været omdrejningspunktet. Som en regning fra bilværkstedet Rønde Stjerne Auto på omtrent 7.000 kr. fra december 2014, som Per Zeidler ikke betalte efter reparationen af sin bil. Sagen endte i fogedretten i Randers i sommeren 2016, men det førte ikke til, at Per Zeidler betalte regningen. Den blev heller ikke betalt, da han besøgte fogedretten i januar i år.

Det var først i oktober, at regningen blev betalt. En regning, der ifølge Ekstra Bladet endte med at beløbe sig på 11.190 kr. grundet renter og gebyrer.

»Privat sag«

Per Zeidler har også været i fogedretten med en anlægsgartner, hvor Zeidler ifølge TV 2 Østjylland først undlod at betale en regning på 18.000 kr. for havearbejde op til en familiefest i april 2015. Den gæld er Per Zeidler begyndt at afdrage på for nylig.

Det er ikke lykkedes JP Aarhus at træffe Per Zeidler, men han har tidligere forklaret til Ekstra Bladet, at han ikke mener, at sagerne om hans privatøkonomi har noget at gøre med hans politiske virke.

»Det er en privat sag og et privatretligt anliggende. Jeg er en af 27 byrådsmedlemmer, og jeg mener, at de blander æbler med pærer. Jeg vil bedømmes på mit politiske arbejde og ikke på, hvordan jeg styrer min privatøkonomi,« sagde Zeidler til mediet.

Flere partihop

Per Zeidler er uddannet tømrer, men han har også arbejdet som redder og brandmand ved Falck. I 2001 gik han ind i politik, hvor han blev valgt ind i byrådet for Venstre i den daværende Rønde Kommune, der ved kommunalreformen i 2007 kom til at høre under Syddjurs Kommune.

Zeidler fortsatte som Venstre-mand frem til nytårsskiftet 2013, hvor han sammen med en politisk kollega sagde farvel til Venstres byrådsgruppe, efter de ikke kunne finde »fælles fodslag om vigtige borgerrelaterede områder,« som det hed i en fælles pressemeddelelse fra de to politikere.

Han skiftede til Liberal Alliance, som han senere i 2013 blev valgt ind i byrådet for med 434 personlige stemmer – det sjettehøjeste stemmeantal i kommunen.

1. oktober splittede de to parter dog, efter flere negative historier havde rumsteret om Zeidler, bl.a. sagerne om de ubetalte regninger.

Kort efter bruddet med Liberal Alliance dannede Per Zeidler sin egen liste til kommunalvalget, Social Liberal Borgerliste, som også sønnen, Christian Zeidler, er opstillet for.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Opråb fra 23-årig: Den danske præstationskultur er sygelig

Katrine Læbo, studerende, statskundskab, Børglumvej 25, Risskov
Der er for stort et fokus på præstationer og for lidt på, hvem man er som person.

Debat: P-vagt drev borgerjagt

Regner Laursen, Kløvervej 4, Hammel
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere
Test af 4 soundbars: Klip kablerne i tv-stuen
Hjemmebio er stadig bedst med ordentlig surround-lyd. Men det må gerne være praktisk – som med disse soundbars, der har trådløse baghøjttalere. 
Se flere
Test af 4 soundbars: Klip kablerne i tv-stuen
Hjemmebio er stadig bedst med ordentlig surround-lyd. Men det må gerne være praktisk – som med disse soundbars, der har trådløse baghøjttalere. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her