Annonce
JP Aarhus 20 år
Sport

Fem år med fuld fart på

Louise Laursen fra AGF kan se frem til EM i cross søndag og VM i halvmaraton næste år.

Kun i de seneste fem år har Louise Laursen fra AGF løbet på eliteplan. I morgen er hun med ved EM i cross.

For fem år siden blev hun opfordret til at tage med ud at løbe et motionsløb på 10 km. Næste løb var et halvmaraton. Louise Laursen fra AGF har på fem år haft temmelig meget fart på. Lige fra starten.

Søndag er hun en af fire danske kvinder, som er udtaget til EM i cross country-løb i Beograd i Serbien, og AGF’eren er sandsynligvis også en af de danskere, der bliver udtaget til næste års VM i halvmaraton i Købehavn. Sammen med en anden aarhusiansk løber Louise Langelund Batting fra Aarhus 1900 gælder det i første omgang EM i cross, altså terrænløb og en noget kortere distance end Louise Laursens favorit på lidt over 21 km. Løbet i Beograd er på 8 km.

Første store stævne

»Inden jeg begyndte at løbe, dyrkede jeg alt muligt, men slet ikke på topplan,« siger Louise Laursen, der akkurat som de fleste andre løbere betragter et EM i cross som en bibeskæftigelse.

Ganske vist er det et stort mesterskab, men det falder om vinteren, og som løber ved man ikke helt, hvad det er, man går ind til.

Er der bakker på ruten? Er der grus eller græs? Og hvordan bliver vejret?

»Jeg har ikke de store mål med at deltage. Det er første gang, at jeg stiller op i et mesterskab uden for landets grænser, bortset fra en Europa Cup-tur til Spanien med AGF,« siger Louise Laursen.

I år deltog hun ved DM i halvmaraton og endte som nummer tre, og i de seneste sæsoner har hun vundet flere medaljer, både individuelt på 10 km landevej og på kort cross, men også tre gange i holdkategorien.

Helt tilfældigt valg

At det blev AGF, hun kom til at repræsentere, var helt tilfældigt.

»De var ude for at se et løb, og så var der en træner, der så på mig og spurgte, om jeg kunne tænke mig at prøve at løbe i klub,« siger hun.

I de seneste år har Danmark ikke stillet med deltagere hos kvinderne. I år er der ud over Louise Laursen tre andre: Louise Langelund Batting fra Aarhus 1900, Simone Glad fra Odense Atletik og Louise Kunø fra Aalborg. I alt 16 danskere er udtaget til EM, i juniorrækken blandt andre Jakob Dybdal Abrahamsen fra Aarhus 1900 og Jacob Simonsen fra AGF.

EM i cross har været afviklet siden 1994. Bedste kvindelige danske resultat står AGF-løberen Maria Sig Møller for med en 12. plads i Portugal i 2010.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kom så ”De Hviie”: Fodboldfan for en dag
Sæson efter sæson befolker de trofast lægterne på Ceres Park og følger ”De Hviie” gennem op- og (oftest) nedture i al slags vejr. Men hvem er de? Og hvor kommer dedikationen fra? Vi har været en dag i lære som fodboldfan hos byens højtelskede hold.
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Letbanen er skyld i dårlige trafikløsninger

Erik Skals
Aarhus Letbane koster mange borgere ekstra transporttid i stedet for som tænkt af politikerne at lette vores transportbehov.
Aarhus' historie

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.

Vi må planlægge fremtiden – bedre

Af Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening

Er vi i dag – i 2018 – på vej i den retning, som vi ønsker at vores by skal udvikle sig frem mod 2038?
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her