Annonce
JP Aarhus 20 år
Sport

Skakspillere slår løs på hinanden

Skakboksning er en ny fusionssport, der forener skak og boksning. Lørdag kommer den til Danmark.

Skakboksning er et nyt fænomen, der er blevet populært i England og Tyskland, og som nu bliver præsenteret i Danmark ved et arrangement i Aarhus lørdag eftermiddag.

I skakboksning skiftes man til at spille skak og bokse i tre minutter af gangen indtil enten en af kongerne eller bokserne falder.

Fusionen mellem den kropsnære slagsport og den tænksomme kamp om de 64 felter er stort set ukendt i Danmark.

Men det har Dansk Skoleskak, Aarhus Amatør Bokseklub og Kulturhus Herredsvang i sinde at lave om på.

Mads Jacobsen, generalsekretær i Dansk Skoleskak, ser et spændende perspektiv i den nye kombination.

- Skak har vist sig at være et godt redskab til integration. I bokseklubberne er der mange indvandrere, og ved at kombinere de to sportsgrene, håber vi i Dansk Skoleskak at få kontakt til flere børn med indvandrerbaggrund, siger Mads Jacobsen.

Arrangementet finder sted ved Kulturhus Herredsvang i Aarhus, hvor man kan overvære en skakboksekamp mellem to professionelle udøvere af fusionssporten, Nils Becker og Arik Braun fra Tyskland.

Sidstnævnte er stormester i skak og tidligere U18-verdensmester i skakboksning.

Programmet vil også byde på en mindre skoleskakturnering for områdets lokale skoleskaktalenter samt en række U-18 amatørboksekampe.

Derudover får alle muligheden for at udfordre den dobbelte danmarksmester i skak Allan Stig Rasmussen i et parti lynskak, som vil blive projiceret på en storskærm.

- Vi ser fra Dansk Skoleskaks side frem til en hyggelig dag med kæmpende kroppe og hjerner, siger Mads Jacobsen.

Det hele begynder klokken 12.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Hvad er prisen for fejlslået integration?

Ali Aminali , socialrådgiver, medlem af De Konservative Aarhus C
Man kunne blive fristet til at sige, at indskærpelser af frihedsrettighederne simpelthen er prisen for det multikulturelle eksperiment, som venstrefløjen har underlagt vores samfund.

Debat: Fra privat- til trængselsbilisme

Bo Thyge Bisgaard, Borgerlisten for en mulig nutid, Hasselvej 3, Odder
Efter en forlænget påskeuge, hvor bilen havde fået lov til at hvile i carporten, var det første møde med trafikken i den nærmeste købstad kendetegnet ved en enorm og næsten ugennemtrængelig trængsel på vejene.

Debat: Skal jeg som adoptivbarn være ekstra taknemmelig?

Emma Helbo, stud.scient.pol på Aarhus Universitet, Strandvejen 34, st. th., Aarhus C
Hvis jeg som adoptivbarn resten af mit liv skal betale tilbage til mine forældre, hvordan skulle jeg så nogensinde kunne leve – og hvordan skulle det her regnskab overhovedet gøres op?
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her