*

Sport

»E-sport er ikke kun chips og cola«

Byrådet ser positivt på muligheden for at gøre e-sport til en del af den aarhusianske sport- og fritidspolitik.

E-sport breder sig. Her er det fra game-festivalen DreamHack i Leipzig i januar. Foto: Jens Meyer/AP

Aarhus Kommune skal samarbejde med klubber, foreninger og private aktører inden for e-sportsmiljøet. Det forslag havde SF på dagsordenen for onsdagens byrådsmøde, og der var opbakning fra de øvrige partier. Rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih AzadAhmad (R) havde allerede inden mødet udsendt sin støtte til en øget kommunal indsats på e-sport-området i en pressemeddelelse.

»Jeg vil gerne have e-sport med i den samlede sport- og fritidspolitik for Aarhus Kommune. E-sport er ikke kun chips og cola,« sagde rådmanden under byrådsdebatten, hvor Socialdemokratiet sendte forslaget videre til behandling i kulturudvalget.

»Vi vil gerne mere om muligheden for at Aarhus kan tiltrække store e-sportsstævner og om omfanget af deltagere i sporten,« sagde medlem af kulturudvalget Ali Nuur (S).

Gamere i foreningsliv

SF har i sit forslag lagt op til, at Kultur og Borgerservice i højere grad skal være opsøgende og støtte de foreninger og klubber, der gerne vil organisere unge, der spiller e-sport.

Magistratsafdelingen bedes ifølge forslaget også vurdere om der er behov for særlige tiltag, initiativer eller en særlig strategi for området. SF takkede for modtagelse af forslaget.

»Gamerne vil gerne med i foreningslivet. Derfor er vi glade for modtagelsen af forslaget,« sagde Thomas Medom (SF), rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse.

Rådmand Rabih Azad-Ahmad åbner på lørdag DM-kvalifikationerne i spillet Counter-Strike, der finder sted den 11. marts i Ceres Arena fra kl. 11.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Lad os lige smutte til London eller Paris

Jonathan Ries, bestyrelsesmedlem Vedvarende Energi Klosterport 4F, Aarhus C
Vores forbrug har taget overhånd, når danskere flyver til udlandet på en smuttur for at holde julefrokost. Hvad med miljøet?

Debat: Hvorfor blev Camilla Fabricius ikke rådmand?

Randi Bruhn Mannion, Hvidmosevej 8, Ebeltoft
Endelig kom der et svar fra formanden fra Socialdemokratiet i Aarhus på spørgsmålet om, hvorfor Camilla Fabricius ikke blev rådmand i Aarhus.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her