Annonce
JP Aarhus 20 år
Sport

FC Grønnegade skal spille fodbold for fædrelandet

Fodboldholdet FC Grønnegade har byttet de normale blå og hvide farver ud med de rød/hvide, da holdet er valgt som repræsentanter for Danmark, når der i weekenden spilles om det nordiske mesterskab i Streetfodbold i Sverige.

FC Grønnegade spiller i weekenden i de rød/hvide farver, da de skal repræsentere Danmark ved det nordiske mesterskab i Streetfodbold. Foto: FC Grønnegade.

Små skridt, hurtige driblinger med bolden og et højt teknisk niveau er nogle af kendetegnene ved Streetfodbold.

I den kommende weekend 24. - 25. september afholdes det Nordiske Mesterskab i Streetfodbold i Göteborg, hvor FC Grønnegade repræsenterer Danmark. Fodboldholdet er et hold primært for stof- eller tidligere stofmisbrugere og fungerer som et aktivitetstilbud for dem. Klubben er bygget op omkring et stoffrit fællesskab, hvor fodbolden er i fokus.

Holdet er gennem træneren Toivo Asak tilknyttet Center for Misbrugbehandling i Aarhus Kommunes stoffrie afdeling i Grønnegade, da han er ansat ved centeret. Han har stået i spidsen for holdet i godt halvandet år. Da han fik beskeden om, at holdet skulle med til det nordiske mesterskab, kunne han næsten ikke få armene ned.

»Betydningen af at vi skal afsted i landsholdets farver, findes der ikke rigtig ord for. Vi glæder os helt vildt og er rigtig stolte. Det er også en stor motivationsfaktor for mange af spillerne til at holde det stoffriespor op til og under tuneringen, da de gerne vil med. Pludselig oplever flere af spillerne, at de bliver valgt til og ikke fra, hvilket en del af dem er blevet af familie og venner grundet deres stofmisbrug,« siger Toivo Asak.

En af de spillere, der har haft stor glæde af holdet, er Daniel Jaskov på 42 år, som har været en del af FC Grønnegade de seneste seks år. Han fortæller, at det har en enorm betydning med et hold, hvor man kan komme og møde ligesindet, som man kan dele op- og nedture med, da de andre har været igennem det samme som ham. Derudover støtter de hinanden i ikke at færdes i misbrugmiljøet.

I dag er Daniel  Jaskov stoffri, har kæreste og fast job.

Socialt udsatte har gode muligheder i Aarhus

Ligesom træneren glæder Daniel Jaskov sig meget til at skulle spille for Danmark. Han har tidligere spillet på andre landshold for organisationen Ombold, hvis formål er at få hjemløse og andre socialt udsatte, der normalt ikke vil opsøge en almindelig idrætsklub, til at dyrke sport. Her har han blandt andet været i Mexico og repræsentere Danmark.

FC Grønnegade er også en del af Ombold.

Det er Ombold, der har valgt FC Grønnegade som værende deres repræsentanter til det Nordiske Mesterskab i Streetfobold. Begrundelsen for valget lyder på, at holdet har et stærkt fælleskab og en god holdånd. Derudover bruger de også fodbolden som et pædagogisk redskab, hvilket organisationen gerne vil støtte op om.

Træner Toivo Asak tror på, at FC Grønnegade er gode repræsentanter for landet, både i forhold til det sociale arbejde og på det sportslige plan.

»Vores egne forventninger er at blive nordiske mestre. Det burde heller ikke være urealistisk, da seks af vores syv spillere har været inde omkring det rigtige hjemløselandshold. Så de kan rent faktisk godt spille fodbold,« slger træneren.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: En rædselssommer i Klostergade-kvarteret
Gert Nielsen
Aldrig før har der i Klostergade-området været så meget svineri, råben og skrigen, høj musik, knuste flasker samt frygt og utryghed. Løsningen på problemet er oplagt, men kommunen gør ikke noget.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Aarhus Ø skal ende med et rundt 0

Den samlede økonomi for Aarhus Ø skal ende i balance, og derfor vil en justering af Lighthouse-projektet kræve andre indtægter. Det fortæller kommunens budgetchef, der her giver en status på økonomien på Aarhus Ø.

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Rådmand om budget på ældreområdet: »Jeg kan ikke få armene ned«​
I følge rådmand for Sundhed og Omsorg, Jette Skive (DF), har man ikke skullet sluge de helt store kameler på ældreområdet i kommunens budgetforlig for 2019, i betragtning af hvad man var blevet stillet i udsigt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her