Annonce
JP Aarhus 20 år
Sport

»Der var en amerikaner, som fik løn, mens de andre betalte kontingent«

Bakken Bears runder tirsdag aften et skarpt hjørne, når klubben spiller sin kamp nummer 1.500.

Bakken Bears har udviklet sig til nu at være en professionel basketballklub. Shawn Glover, med bolden, er en af de ni spillere på kontrakt. Foto: Casper Holmenlund Christensen

Når Bakken Bears møder Horsens IC tirsdag aften, er det ikke kun en kamp mellem de to bedste basketballhold i Danmark, det er samtidig kamp nummer 1.500 i Bakken Bears’ 58 år lange historie.

Det er 58 år, som har budt på 14 DM-titler og 10 pokaltitler, men klubben har langt fra været så organiseret og sportslig professionel, som den er i dag, fortæller sportsdirektør i klubben, Michael Piloz, der har været en del af Bakken Bears siden 1994.

»Da klubben blev stiftet i 1958 hed den Aarhus Basketball Forening. Det var basketballs første spæde skridt i Aarhus. Det var træning halvanden time om ugen og så spillede man ellers kamp. Men selvom man ikke trænede mere end det, vandt Aarhus Basketball Forening faktisk det første DM, som blev afviklet i 1958. Københavnerne troede, at de havde vundet på forhånd, og det udnyttede aarhusianerne,« fortæller Michael Piloz.

Efter klubbens første DMtitel, gik der dog hele 39 år, før klubben atter kunne kalde sig Danmarks bedste basketballhold.

Amerikaner fik løn

I dag er der ni spillere i Bakken Bears, som ikke laver andet end at spille basketball, fortæller Michael Piloz. Men i mange år var der ikke noget, der hed løn i klubben. I hvert fald ikke til danskerne, som måtte betale for at spille basketball på højeste niveau.

Det, at vi tre gange har bevist, at vi kan være med internationalt, er meget stort.
Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears

»Det var først i 1980’erne, at vi havde et par spillere på fuld tid. Det var en amerikaner, som var der en sæson, og han fik løn, mens resten af truppen måtte betale kontingent, « siger Michael Piloz.

Derfra begyndte det at gå stærkt i Aarhus Basketball Forening, som var blevet omdøbt til Skovbakken.

I løbet af 1990’erne begyndte flere af klubbens elitespillere at få penge for at spille basketball, og da Steffen Wich blev træner for holdet i 1993, blev træningsmængden sat op, og den sportslige professionalisme blev intensiveret, fortæller Michael Piloz.

»Det var først i midten af 00’erne, at klubben begyndte at udvikle sig til at blive en forretning frem for en forening. Men der skete noget, da Steffen Wich blev træner, og de fire DM-titler fra 1997 til 2001 blev faktisk vundet uden penge af betydning,« siger Michael Piloz.

Europa vigtigere end DM

Han fortæller, at klubben ikke havde ambitioner om at blive den forretning og sportslige magtfaktor i dansk basketball, som den i er i dag, da han kom til klubben i 1994.

Det skete hen ad vejen, fordi der dengang var nogle ambitiøse mennesker i klubben, som hele tiden forsøgte at forbedre små ting, siger Michael Piloz.

Når man spørger ham, hvad der for ham står som den største bedrift i løbet af klubbens snart 1.500 kampe, peger han hverken på DMeller pokal titler.

»Det største for mig er, at vi tre gange har evnet at spille os videre fra gruppespillet i Europa Cup’en. Det, at vi tre gange har bevist, at vi kan være med internationalt, er meget stort,« siger Michael Piloz.

Pokaltitlen er hjemme

En af de tre gange, klubben spillede sig videre fra Europa Cup’en, var i den nuværende sæson. Bakken Bears har allerede vundet pokal-titlen i år over Horsens, og hvis man også kan vinde DM-titlen i år, vil denne sæson skrive sig ind som en af de største i klubbens historie, siger han.

»Vi gjorde det også i sæsonen 2004-2005, men det vil være meget stort at gøre det igen. Horsens har et rigtig godt, afbalanceret hold i år, så det kan sagtens være, at de genvinder DM-titlen i år. Men vi har tænkt os at slå dem tirsdag aften, og vi har tænkt os at gøre, alt hvad vi kan for at få DM-trofæet tilbage til Aarhus i år,« siger Michael Piloz.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Drømmen om en fedtprocent på fire
800.000 danskere er medlemmer af et fitnesscenter. Én af dem er 22-årige Frederik Skovby fra Aarhus. Om få måneder skal han deltage i sin første bodybuilding-konkurrence. Det kræver en veltrænet selvdisciplin og en kamp mod egoet. Og så skal han overskride sine grænser i selskab med afklædte atleter og sit eget spejlbillede.
En klub fra Brabrand er da dansk
Fodbold: I onsdags slog Vatanspor SSV Højfyn i playoffkampen om at rykke op i Danmarksserien. Det gør holdet til det bedst placerede hold med anden etnisk baggrund end dansk siden 1999. Men kigger man nærmere på klubben, er den måske meget mere dansk, end man lige tror.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Restaurantanmeldelse: Karruseltur på Aarhus' nye restaurant og vinbar
Der er masser af god vilje og entusiasme, men for nærværende væsentlig mindre kompetence at finde på Aarhus’ nye franskorienterede spisested. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her