Annonce
JP Aarhus 20 år
Sport

Fodboldfabrik overtager ølhal

Fodbold indendøre: Københavnsk fodboldkoncept, hvor man kan leje indendørs kunstgræsbaner på timebasis, kommer til Aarhus. Initiativtagerne har store forventninger.

Om kort tid vil der ligge fire indendørs kunstgræsbaner på Ceres-grunden i Aarhus. Fodboldfabrikken åbner om kort tid med Søren Griepentrog (billedet) som daglig leder. Foto: Michael Hansen

I løbet af kort tid kan man spille fodbold på en helt ny måde i Aarhus.

I øjeblikket er håndværkere i fuld sving med at opføre fire kunstgræsbaner i ministørrelse i en tidligere lagerhal på Ceres-grunden. Firmaet bag hedder Fodboldfabrikken, konceptet er allerede en succes i København og i slutningen af denne måned kommer det til Aarhus.

»Vi overvejede for et par år siden at etablere os i Aarhus, men det er svært at finde et sted for et koncept som vores. Vi vil gerne ligge i midten af det hele, og samtidig skal vi have et par tusinde kvadratmeter – det er ikke altid lige til at finde. Specielt ikke, hvis det skal kunne betale sig for os,« siger Lars Kruse, initiativtager til projektet, som begyndte i København, men i slutningen af 2012 også blev udvidet til Odense.

Store forventninger

I Aarhus bliver Søren Griepentrog daglig leder, og han har store forventninger.

»Jeg tror, at aarhusianerne allerede i løbet af den første uge vil tage godt imod Fodboldfabrikken. Det lyder ambitiøst, men folk strømmer til på Facebook og virker meget interesserede,« siger han.

Konceptet går i korte træk ud på, at man booker en bane på internettet, tager sine venner med og spiller noget, der minder om five-a-side. Spillerne får udleveret en bold, målmandshandsker og overtrækstrøjer, når de møder op.

»Vores kunde er typisk en, der har spillet fodbold, indtil han blev 18-20 år gammel og nu har fået et liv, der gør, at han ikke har tid til at spille klubfodbold længere. Når han så kommer til Aarhus, begynder han ikke at spille i AGF eller andre steder – folk vil hellere til fredagsbar. Dér passer vores fleksible produkt godt, for folk kan komme, når det passer dem,« siger Lars Kruse.

Han fortæller, at entreprenøren Enggaard, som står bag udviklingen af området omkring Ceres-grunden, gerne vil skabe noget mere liv og vænne folk til at komme i området.

»Vi er jo garant for en vis trafik, og derfor passer det perfekt sammen,« siger Lars Kruse og fortæller, at man i forvejen har et samarbejde med Royal Unibrew (der overtog Ceres i 1989, red.) om salg af Faxe Kondi og Heineken.

»Jeg tror ikke, vi var kommet så langt på Ceres-grunden, hvis vi havde solgt Carlsberg,« griner han.

Hvorfor tror du, at det kan blive en succes?

»Hvis det kan løbe rundt i København, kan det også løbe rundt i Aarhus. Aarhus’ fordel er det store studiemiljø, men der er også fyldt med småbørnsfædre, der gerne vil ud og spille noget fodbold med deres kammerater i stedet for at tage til spinning med en masse mennesker, de ikke kender.«

»Jeg kunne da også forestille mig, da jeg sad oppe på bagerste række og løste Sudoku, da jeg gik på Handelshøjskolen, at det så ville være verdensklasse at kunne sige til de andre syv gutter, der sad og nikkede lidt ved siden af, om ikke vi skulle tage ned og spille en masse bold,« siger Lars Kruse.

Han ser ikke byens fodboldklubber som en konkurrent til Fodboldfabrikken, for han mener ikke, at produkterne kan sammenlignes.

Fakta
Fodboldfabrikken

Åbningstider:

  • Mandag-fredag: 07-23.
  • Weekenden: 10-22.

Priser:

  • Det koster mellem 300 kr. og 600 kr. pr. time at leje en bane. Prisen afhænger af tidspunktet på dagen.
  • Banestørrelse: 20 gange 11 meter.

Tid er en knap ressource

»Det er jo ekstremt forpligtende at melde sig ind i en fodboldklub. Hos os er der meget fleksibilitet, og tid er blevet en knap ressource for folk i dag. Derfor tror jeg virkelig, at der er brug for et produkt som vores, hvor man selv kan booke en tid, når det passer.«

Hvem er så jeres konkurrenter?

»Vi konkurrerer med tiden, sofaen og restauranterne. Ikke med fodboldklubberne, og i første omgang konkurrerer vi heller ikke med fitnesscentrene, for de fokuserer meget på den enkelte.«

Brandmyndighederne mangler stadig at godkende de sidste detaljer, men planen er, at Fodboldfabrikken åbner i løbet af marts.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Æresoprejsning til agurken: Så forbløffende sund er den

Karen Lyager
Ja, agurken består mest af vand. Men de sidste 5 pct. er spækket med supersunde stoffer, som de fleste af os har hårdt brug for. Ikke mindst i en varm sommer.

Ny Porsche er næsten for perfekt

Topmodellen i den nye Porsche Cayenne har V8’er og turbo. Effekten er frygtindgydende, og bilen eksplosiv. Når man har vænnet sig til hurtigheden, sidder man dog tilbage og savner Porsche-fornemmelsen.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen
Kommentar
Debatindlæg

Debatindlæg: Frit Forum Århus: Giv de studerende tag over hovedet

Sebastian Thomassen, Malthe Melskens
Det er helt afgørende for mennesker og især unge studerende, at man møder mennesker med forskellige socioøkonomiske baggrund.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Æresoprejsning til agurken: Så forbløffende sund er den
Ja, agurken består mest af vand. Men de sidste 5 pct. er spækket med supersunde stoffer, som de fleste af os har hårdt brug for. Ikke mindst i en varm sommer. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her