Annonce
JP Aarhus 20 år
Sport

»Vind eller forsvind«: Dennis Ceylan skal bokse om EM-titel

Dennis Ceylan mistede sin første EM-titel efter kokainsag. Nu får han ny titelkamp.

Foto: Gregers Tycho

Dennis Ceylan sendte sin tid i skyggesiden af boksning i gulvet, da han i slutningen af august vandt en boksekamp for første gang i over halvandet år.

Nu får han så muligheden for at knockoute den dårlige periode helt, efter det er blevet offentliggjort, at han til november skal bokse om den lille europamesterskabstitel, EBU EU.

Kampen er sat til at blive bokset den 24. november i Danmark. Modstanderen bliver Jesus Sanchez, som Ceylan i forvejen kender alt til.

De mødte nemlig hinanden i ringen i foråret, hvor Sanchez på overraskende vis stoppede kampen i blot anden runde med et knockout på Ceylan og dermed forlængede den danske fjervægters kriseperiode.

Den dårlige tid startede allerede i sommeren 2017, hvor dopingkontrollen besøgte Dennis Ceylan uden for konkurrence og testede ham positiv for kokain. Det var nok til reelt at koste ham den store EM-titel, som han ellers var indehaver af.

Siden fulgte først et nederlag til Josh Warrington og allerede i næste kamp ventede så endnu et af slagsen mod Jesus Sanchez. Det er indtil videre de eneste to nederlag i Ceylans professionelle karriere, der derudover tæller 19 sejre og 2 uafgjorte kampe.

Sidste skud

Selv om kampen er en mulighed for Dennis Ceylan til at indhente noget af det tabte, er der dog også en anden side af den mønt.

Fjervægteren udtaler nemlig til BT, at han ikke ser sig selv fortsætte karrieren, hvis han ender med at tabe endnu en gang til Sanchez.

»Det er sidste skud i bøssen for mig. Hvis jeg taber denne her kamp, så gider jeg ikke mere. Og så er der heller ikke mere, jeg skal bevise, og der vil være for lang vej tilbage. Det er vind eller forsvind. Taber jeg, har jeg ikke mere at give af mig selv til dansk boksning,« siger Dennis Ceylan til BT.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu

Nu kommer der streger på Knudepunktet

Arbejdet med at realisere millionbyggeriet Knudepunktet i Knebel er på vej ind i en afgørende fase. Nu begynder der at komme konkrete planer og skitser i spil, efter at første runde med interesserede arkitekter, landskabsarkitekter og ingeniører er gennemført.
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen

På skraldejagt i skovbunden

En gruppe børn og voksne var søndag formiddag ude og samle affald i Riis Skov på foranledning af familiemediet "Børnenes Aarhus".
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Spil ikke hasard med mit barnebarns liv

Hanne Holst Rasmussen
Åbent brev til sygehusledelsen på Aarhus Universitetshospital, Skejby.
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Hun sagde ja til at overtage farens livsværk som 26-årig: »Jeg har valgt min fremtid«
Selvom hun kunne indkassere en klækkelig sum ved at sælge til en kapitalfond eller udenlandsk spiller, drømmer Julie Bruun langtfra om at skille sig af med familievirksomheden CP. I stedet planlægger hun at blive. For altid. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her