Skanderborg

Lille Nyhavn: Stort byggeri har nu fået ”glemt” tilladelse

En manglende dispensation har rykket byggestarten på Lille Nyhavn

Det første spadestik til Lille Nyhavn-byggeriet kommer sandsynligvis til marts eller april 2018. Foto: Pressemateriale

Vi skal hen til marts eller april 2018, før opførelsen af bydelen Lille Nyhavn går i gang på søsiden af Adelgade. Det fortæller projektleder Søren Dyhm.

»I forbindelse med det første lokalplanforslag havde kommunen glemt at indarbejde en dispensation i forhold til at bygge inden for søbeskyttelseslinjen. Derfor har planen i løbet af juli og august været ude i høring igen, hvorefter vi har fået lov til at fortsætte som planlagt,« forklarer han.

I forbindelse med høringen er en række organisationer blevet spurgt, lige fra Miljøstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening til lystfiskere og kanoroere. Men ud over et ønske om at rykke byggeriet 10 m længere væk fra søen, var der ingen indsigelser.

»Det er vi naturligvis glade for,« fastslår Søren Dyhm.

Det ligger dermed fast, at det første, der opføres i byggeriet, er en p-kælder i to etager. Det vil tage et lille års tid at færdiggøre. Inden da skal der dog fjernes en hel del jord fra området, hvoraf noget er forurenet.

»Rent lovmæssigt kunne vi have valgt at indkapsle forureningen på selve grunden, men vi vil gerne have rene linjer, så jorden bliver bortskaffet af eksperter,« siger Søren Dyhm.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Flyt banegården

Hans Jakobsen, Araliavej 15, Harlev
God idé, flyt banegården ud til firkløveret, og lad den fremtidige letbane løbe ud til Brabrand og videre til Harlev.

Flemming Knudsen: Frivillighed er guld værd – men pas på

Flemming Knudsen, regionsrådsmedlem Marselis Boulevard 28 Aarhus C
Aarhus er europæisk frivillighovedstad, og det giver anledning til at se på, hvad frivillighed kan – og ikke kan.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Analyse: Hvor skal vi hen, Aarhus?

Analyse: Den 1. januar begyndte den nye byrådsperiode for det nyvalgte byråd i Aarhus Kommune. Men hvad bliver de 31 lokale politikeres udfordringer i de kommende fire år? JP Aarhus kommer her med et bud på byrådets fem væsentligste opgaver.
Annonce
Her laves 35 mio flasker vin om året: Og i tre dage opfordres til sanseløs druk
Med sine alsidige lokalklimaer og en produktion af 35 mio. flasker vin årligt er Israel en ambitiøs spiller på vinmarkedet, selv om alkohol for mange israelere er forbeholdt festdage. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her