Skanderborg

Ungdomsskole booster elevers faglige, personlige og sociale kompetencer

Celina Skov Riis, stående, siger hun allerede har fået meget ud af uddannelsesforløbet: Der er meget mere fysisk aktivitet i undervisningen, end jeg er vant til. På den måde føler jeg, at jeg er blevet bedre til at lære og huske de ting, vi bliver undervist i, siger hun. Foto: Skanderborg Ungdomsskole

Mere end 25 pct. af alle elever i 8. klasse i de danske kommuner erklæres ikke uddannelsesparate.

For at komme problematikken til livs har Skanderborg Ungdomsskole i samarbejde med Skanderborg Kommune budt 20 elever velkommen på en fire ugers læringscamp. På campen bliver eleverne introduceret for nye og anderledes tilgange til dansk- og matematikundervisningen.

Underviserne på de intensive læringsforløb spiller derfor en central rolle og har forinden gennemført et uddannelsesforløb hos Metropol, hvor de er blevet klædt på til opgaven.

Her har fokus været på at sikre en ressourceorienteret tilgang til eleverne. På den måde kan underviserne understøtte arbejdet med elevernes styrker fagligt, personligt og socialt og herigennem forstærke deres positive oplevelser med læring.

»Vi øger elevens bevidsthed omkring egne kompetencer, samtidig med at de reflekterer over, hvordan de bedst lærer og udvikler sig,« siger Lisbeth Hamborg Poulsen, underviser på Læringslokomotivet i Skanderborg Ungdomsskole.

Fokus på motivation

Undervisernes engagement kickstarter elevernes motivation for at lære, og det sætter gang i elevernes udviklingsproces.

På Læringslokomotivet har eleven Celina Skov Riis givet udtryk for, at hun oplever en større lyst til at lære samt at gå i skole.

»Jeg kan gode lide den måde, undervisningen foregår på. Der er meget mere fysisk aktivitet i undervisningen, end jeg er vant til. På den måde føler jeg, at jeg er blevet bedre til at lære og huske de ting, vi bliver undervist i,« siger hun ifølge en pressemeddelelse, skolen har sendt ud.

Celina Skov Riis oplever desuden allerede at have fået gode venner, selvom campen kun har været i gang i kort tid. Det skyldes bl.a. det store fokus på de sociale og personlige kompetencer, hvor Celina Skov Riis og de andre elever arbejder med troen på sig selv og deres ressourcer i samvær med hinanden.

»Jeg har fået en masse nye venner i de andre elever på campen. Det er rigtig rart, at jeg har mulighed for at snakke med andre på min alder, der har nogle af de samme udfordringer som mig. Jeg føler, at campen også giver mig mulighed for at udvikle mig personligt,« siger Celina Skov Riis.

Det intensive læringsforløb i Skanderborg Ungdomsskole er en del af det nationale udrulningsprojekt, Læringslokomotivet, hvor 12 kommuner deltager. Læringslokomotivet er forankret i Ungdomsskoleforeningen og støttet af Egmont Fonden, der arbejder for et godt liv for børn og unge.

Forløbene afvikles i et samarbejde mellem ungdomsskolen og kommunens folkeskoler. Deltagerne er unge, der har et fagligt efterslæb i dansk og matematik i folkeskolen, og hvis uddannelsesmæssige fremtid er usikker. Formålet med Læringslokomotivet er at sikre, at eleverne får redskaber fagligt, personligt og socialt til at starte og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Når disse unge afslutter 9. klasse, er målet, at de opnår karakteren 02 eller højere i dansk og matematik samt vurderes uddannelsesparate til en ungdomsuddannelse.

ufno
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Letbanens direktør får gyldent håndtryk

Martin Søby, Stockholmsgade 5 2. tv., Aarhus N
Uforståelig at direktør Claus Rehfeld Moshøj belønnes efter eklatant fejl

Debat: Aarhus og magtarrogance

Kristian Bak Jensen, økologisk landmand, Tørringvej 44, Gjerlev J.
Måske er det meget sundt for Aarhus Kommune for en kort stund at mærke, hvordan det er at være den lille.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Analyse: Hvor skal vi hen, Aarhus?

Analyse: Den 1. januar begyndte den nye byrådsperiode for det nyvalgte byråd i Aarhus Kommune. Men hvad bliver de 31 lokale politikeres udfordringer i de kommende fire år? JP Aarhus kommer her med et bud på byrådets fem væsentligste opgaver.
Annonce
Bolig
Husk havens gæster: Giv rigeligt med god mad, så kommer de igen
Netop nu har havens fugle brug for hjælp til at komme gennem den kolde tid. Vinterfodring er med til at hjælpe bestanden, så vi også til forår og sommer kan glæde os over solsorte, mejser og spurve. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her