*

Skanderborg

Skanderborg og Aarhus løber med jobvæksten

Udviklingen i den private beskæftigelse i Region Midtjylland viser meget store forskelle mellem kommunerne, viser en opgørelse fra Djøf.

Skanderborg Kommune har haft en vækst i antallet af arbejdspladser i den private sektor på 13 pct. i perioden 2011 til 2016. Det svarer til en fremgang på over 600 privatansatte medarbejdere. Aarhus Kommune ligger på en andenplads med en fremgang på 8 pct., svarende til over 7.000 nye job.

I bunden i det østjyske ligger Syddjurs og Norddjurs med et tab på 10 og 6 pct. i antallet af private arbejdspladser. Favrskov har tabt 3 pct., og Odder er gået frem med 2 pct. Samlet har der været en fremgang på 2,7 pct. i hele Region Midtjylland.

Tallene kommer fra Danmarks Statistiks lønmodtagerregister, og 2016-tallene er de nyest tilgængelige.

»Selv om det generelt går godt for dansk økonomi og beskæftigelse, er der meget store variationer mellem de enkelte kommuner og regioner. Varig vækst i en kommune er helt uundgåeligt afhængig af antallet af private job, der bliver skabt. I Djøf ønsker vi et sammenhængende Danmark i balance, og det er helt åbenlyst, at der skal gøres en ekstraordinær indsats for at styrke den private vækst,« siger Henrik Funder, formand for Djøf Privat.

Den nye opgørelse fra Djøf har også kigget på udviklingen i antallet af akademikere ansat i den private sektor i de enkelte kommuner. Her ligger Skanderborg Kommune også i top med en vækst på hele 57 pct. i årene 2011 til 2016, mens den efterfølgende østjyske plads taget af Aarhus med 30 pct. I hele regionen har væksten i antallet af medarbejdere med en lang videregående uddannelse været på 22 pct.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Forbehold koster fremtidige arbejdspladser
Jens Boe Andersen, EU-chef i Dansk Metal | Kristian Ersbøll Berg Poulsen, EU-Konsulent i Dansk Metal
Den 13. november skrev 23 EU-lande under på, at de vil deltage i et fast udvidet samarbejde på forsvarsområdet.
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Nu skrues der op for hastigheden på de midtjyske veje

Ole Birk Olesen , transport-, bygnings- og boligminister (LA) | Kristian Pihl Lorentzen, transportordfører (V) | Rasmus Jarlov, transportordfører (K) | Villum Christensen, transportordfører (LA) | Kim Christiansen, transportordfører (DF)
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her