Annonce
JP Aarhus 20 år
Skanderborg

Et delikat pusterum på en heftig festival

Flere aarhusianske restauranter er rykket ud i bøgeskoven i Skanderborg, for det er på Smukfest, mange af deres kunder er. Og de vil have god mad, også når de er på festival.

Den aarhusianske Michelin-restaurant Gastromé har åbnet en filial, Entreé, på Smukfest, med et interimistisk, men velfungerende køkken. Foto: Morten Lau-Nielsen

Tallerkenerne er talt.

37 skal der være i stakken, som med hurtig hånd bliver spredt ud på bordpladen, mens kokken Wassim Hallal med sikker og hurtig hånd lægger et stykke mørbrad på, rødt, men ikke for rødt. Med andre ord perfekt stegt. At det tillige er mørt, kan man se uden at røre.

En efter en bliver tallerkenerne bragt ind til et af de selskaber, der denne aften er på Capri, en af de mange restauranter på Smukfest. Mørbraden bliver serveret med pommes julienne med velduftende revet trøffel, spinat og syltede grøntsager, hjertesalat og pebersauce.

Blandt andet.

For nok er dette ikke Frederikshøj i Aarhus, men Capri i Skanderborg. Det betyder bare ikke, at der er slækket på kvaliteten, understreger Wassim Hallal i det korte øjeblik, hvor han kan forlade det rimeligt veludstyrede køkken på restauranten og drikke en danskvand.

Det er femte år, at han har flyttet sin restaurant ud i Skanderborg-skoven, hvor der er over 80 store og små boder, som de omkring 50.000 gæster kan vælge mellem. Aftalen gælder for endnu et år.

2.000 gæster på fire dage

»Vi har 2.000 gæster igennem på fire dage. Hele mandskabet fra Frederikshøj er med her på Smukfest. Vi har lukket i fire uger - alle holder ferie i de tre første og så mødes vi her i den sidste uge, fulde af energi.«

I løbet af fire dage serverer Wassim Hallal og hans folk fra Frederikshøj på Capri, der liger i den luksuriøse ende af Smukfest-pladsen. Foto: Morten Lau-Nielsen

Det er på Smukfest, at restauratører som Wassim Hallal kan møde mange af deres kunder i disse dage. Torsdag var der 170 gæster i Capri, fredag 900 gæster, der alle skulle bespises fra kl. 10 morgen til sen aften. Kunderne er firmaer, der booker plads på restauranten.

Legekammeraterne mødes

»Det er legekammerater, der mødes her, får god mad og vin og samtidig kan gå ud på festivalpladsen og høre musik,« siger Wassim Hallal.

Folk nyder for en stund at kunne trække sig tilbage til et fredeligt hjørne af den ellers ret støjende festivalplads, hvor der er lidt fred og ro, mener han.

Det er det modne publikum, der kommer her.
Søren Jakobsen, Entreé by Gastromé

Capri ligger i den luksuriøse afdeling af festivalpladsen, lige ved siden af Udsigten-scenen. Der er ikke megen musik her, mere debatter og samtaler - det er et lille refugium.

Det er også her, den aarhusianske Michelin-restaurant Gastromé har slået sig ned med en bod, Entreé.

»Vi passer på vores navn, så derfor kalder vi boden her for Entreé By Gastromé. Det er jo ikke det samme mad, som vi kan servere på restauranten, så derfor har vi et andet navn her, men vi laver altså alligevel mad, der smager virkelig godt. Det er det, folk kommer her for,« siger Søren Jakobsen, medindehaver af Gastromé.

Det er første gang, at Gastromé er med på Smukfest, og i løbet af søndag vil de afgøre, om det er kommet for at blive endnu et år, siger Søren Jakobsen, der har overladt det til sin kokkepartner, William Jørgensen, at passe restauranten i Rosensgade, mens han selv står og skræller kartofler ude bag ved på Smukfest.

De trænger til at sidde ned

Ligesom Wassim Hallal er det hans indtryk, at festivalgæsterne trænger til et pusterum og finder det her, hvor også CanBlau, Chokoladefabrikken og Peter Larsen Kaffe også har slået sig ned.

»Det er det modne publikum, der kommer her. De vil gerne sidde her lidt længere, når de er kommet.«

Det er noget helt andet at stå i en bod på en festival end i en veludstyret restaurant, siger Søren Jakobsen.

»Det er lidt stressende, fordi vi ikke har det udstyr, vi plejer at arbejde med, men på den anden side må man også slippe kontrollen lidt. Og så har vi allerede lært, at når musikken fra en af de store scener stopper, kan vi roligt gå i gang med at gøre klar til et rykind. For så skal der spises.«

En grillet nødvendighed

Med kniv og gaffel i det fri

Et spisetelt med træer i gulvet




Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu

Nu kommer der streger på Knudepunktet

Arbejdet med at realisere millionbyggeriet Knudepunktet i Knebel er på vej ind i en afgørende fase. Nu begynder der at komme konkrete planer og skitser i spil, efter at første runde med interesserede arkitekter, landskabsarkitekter og ingeniører er gennemført.
Forsiden lige nu

Erdogan vil have mordere stillet for retten i Istanbul

Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan fremlagde ikke konkrete beviser for mordet på journalisten Jamal Khashoggi for tre uger siden, men kræver morderne stillet for retten i Tyrkiet. Mordet spiller ind i et magtspil om udviklingen i Mellemøsten.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen

På skraldejagt i skovbunden

En gruppe børn og voksne var søndag formiddag ude og samle affald i Riis Skov på foranledning af familiemediet "Børnenes Aarhus".
Kommentar
Debatindlæg
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Smøger, bajere og for meget mad overhalet: Det værste, du kan gøre ved din krop, er at blive i sofaen
Nyt studie viser, at personer med inaktiv livsstil i sammenligning med de mest aktive har 500 pct. større risiko for at dø før tid. Det er endda lige så farligt som rygning, diabetes og hjertesygdomme. 
Se flere
Viden
Smøger, bajere og for meget mad overhalet: Det værste, du kan gøre ved din krop, er at blive i sofaen
Nyt studie viser, at personer med inaktiv livsstil i sammenligning med de mest aktive har 500 pct. større risiko for at dø før tid. Det er endda lige så farligt som rygning, diabetes og hjertesygdomme. 
Se flere
Nu kommer der streger på Knudepunktet
Arbejdet med at realisere millionbyggeriet Knudepunktet i Knebel er på vej ind i en afgørende fase. Nu begynder der at komme konkrete planer og skitser i spil, efter at første runde med interesserede arkitekter, landskabsarkitekter og ingeniører er gennemført. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her