Annonce
JP Aarhus 20 år
Skanderborg

Buskaos forsætter på anden dag for Smukfest

Igen torsdag mødte Sydøstjyllands Politi frem på Smukfest for at tjekke de mange shuttlebusser. Det betød, at en bus fik klippet pladerne og yderligere seks kasseret. Busselskabet står uforstående over for politiets vurderinger af bussernes tilstand.

Heller ikke torsdag var nogen god busdag for PP Busser, Smukfest og deres publikum. Foto: Casper Dalhoff

Årets Smukfest har fået en hård start, når det kom til at få de mange tusinde gæster bragt ind til festivalpladsen.

Onsdag mødte Sydøstjyllands Politi op for at tjekke de busser, som PP Busser havde sat ind som shuttlebusser fra parkeringspladserne og campingpladserne, og det betød, at otte busser blev kasseret og sendt tilbage til værkstedet for at få udbedret fejl og mangler.

Torsdag stod politiet der igen, og det betød, at seks busser blev sat ud af drift, for at blive sendt til syn, heraf fik en klippet pladerne. Den blev også kasseret onsdag, og da den igen havde fejl torsdag, blev pladerne klippet.

Ligesom onsdag betød det, at gæster stod i kø i over en time for at få et lift ind til festivalpladsen, mens andre måtte stige ud af busserne og gå resten af vejen, fordi bussen ikke måtte køre længere.

Det betød også, at der blev ringet rundt til andre busselskaber for at få flere busser til at betjene gæsterne.

»Vi har gjort, hvad vi kunne«

Hos PP Busser forstår Harris Bahtijarevic, der er driftsansvarlig, ikke politiets fremfærd.

»Jeg synes helt ærligt, at vi har gjort, hvad vi kunne for at levere busser, der er i orden. Vi har ikke kunnet gøre mere. Vi har tjekket alt, og har fået busser synet og serviceret. Jeg synes også, at politiet kunne have tjekket busserne, inden festivallen gik i gang,« siger han.

»Jeg garanterer, at ingen af busserne har været farlige at køre i. Vi har desuden altid haft dispensation, så folk kunne stå op i busserne, men det må de ikke i år i vores turistbusser, lige som folk skal have sikkerhedssele på. Også det er en overraskelse for os. Politiet er gået i detaljer og kasserer en bus, fordi der er en fejl på siden af et dæk.«

Kontrol kan først laves på dagen

Politiet afviser, at kontrollen kan laves, inden busserne kører.

»Vi kan ikke lave kontrollerne, før busserne er indsat. De skal være i drift, og de skal være i den tilstand, de kører i på festivalen. Vi kan ikke lave tjek af busser, der stadig står i garagen,« siger politikommissær ved Sydøstjyllands Politi Stig Simonsen.

Til PP Bussers påstand om, at alle busser for nyligt er blevet synet, siger han, at politiet har de data, politiet nu engang har, og at det ikke helt er det billede, det ser.

»Vi ser desværre stadig bremsefejl, og vi ser busser med defekte nødudgange, og det går ikke, det giver sig selv,« siger Stig Simonsen om torsdagens kontrol.

Jesper Kjærsgaard fra Horsens var en af dem, der tilbragte lang tid i en kø på parkeringspladsen. Det var hans første besøg på Smukfest, så han var ærgerlig, især fordi han have en endagsbillet.

»Jeg vil hellere stå i kø for at købe en øl inde på pladsen, hvor festen er i gang, end at stå her på en parkeringspladsen og vente,« siger han.

En stor del af dem, der havde ventet på busser til at køre ind til festivalpladsen tog turen ind til festivalpladsen til fods. Det var der mange, der gjorde igen, da de skulle tilbage til biler og campingpladser, da Britney Spears var færdig med sin koncert på Bøgescenerne. Det betød, at politiet og Smukfests sikkerhedsfolk stoppede al buskørsel, fordi det var for farligt at køre med de mange mennesker på vejen.

»Det var nok en times tid, at der blev lukket ned for busserne. Det er vi enormt kede af, men vi kunne ikke gøre andet af hensyn til folks sikkerhed,« siger talsmand på Smukfest Poul Martin Bonde, der ikke før har været ude for, at folk i så stort tal begyndte at gå hjem ude på vejen.

Folk gad ikke ventetiden

Festivalen har etableret en stil i den ene side af vejen med lys, men der var ikke plads til alle de gående.

»Vi har sat så mange busser ind som muligt, men det er klart, at når så mange skal hjem på én gang, giver det noget ventetid. Men onsdag nat gad folk så ikke vente.«

Han erkender, at onsdag busmæssigt ikke var nogen god dag.

»Når festivalen er slut, skal vi have en alvorlig evaluering med busselskabet. Det har forsikret os, at alle busserne var nysynede og nyservicerede, så nu må vi se alle papirer igennem for at se, hvorfor problemerne med deres godkendelse alligevel opstod.«

Først tørke, nu regn

Poul Martin Bonde undrer sig over, at politiet og busselskabet kan have så divergerende en holdning til bussernes tilstand og ville ligesom PP Busser ønske, at politiet havde valgt at kontrollere busserne allerede først på ugen i stedet for på festivalens travleste dag.

»På andre måder var det jo en dejlig dag med tilpas varme, og hvor alt forløb i den venlige ånd, som vi lægger an, i håb om at den glade energi vil sprede sig. Det er jo normalt vejret, der tales meget om her. Der er da heller ikke en facet af det, som vi ikke har vendt. Også fordi vi sidste år kæmpede med regnen, i dag har det så været med tørken,« siger han.

Det stopper dog torsdag aften, hvor DMI varsler et kæmpe regnvejr, netop som Nephew går på Bøgescenerne.

Fredag er det gode vejr dog tilbage i skoven ved Skanderborg.


Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Erdogan vil have mordere stillet for retten i Istanbul

Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan fremlagde ikke konkrete beviser for mordet på journalisten Jamal Khashoggi for tre uger siden, men kræver morderne stillet for retten i Tyrkiet. Mordet spiller ind i et magtspil om udviklingen i Mellemøsten.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen

På skraldejagt i skovbunden

En gruppe børn og voksne var søndag formiddag ude og samle affald i Riis Skov på foranledning af familiemediet "Børnenes Aarhus".
Kommentar
Debatindlæg
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her