Annonce
JP Aarhus 20 år
Skanderborg

Lån et menneske på Smukfest

Smukfest har i år fået et menneskebiblioteket, hvor festivalgæster kan få afprøvet deres fordomme ved at låne en medborger til en personlig samtale.

På Smukfest står menneskebøgerne klar til at blive udlånt hver dag mellem 13-17. Foto: Casper Dalhoff

Smukfest har igen i år nye tiltag, der skal give festivalgæster noget andet end blot musik og kolde fadøl. Menneskebiblioteket giver gæsterne mulighed for at afprøve alle fordomme, de måtte have om mennesker med særlige diagnoser eller minoriteter. Ved skranken står frivillige kræfter og tager imod, og på biblioteket kan du blandt andet låne en jøde, en muslim eller en autist. Fælles for dem alle, er at de åbent deler ud om deres liv. De svarer på alle spørgsmål, og missionen er i følge stifter, Ronni Abergel, at nedbryde fordomme i samfundet.

»Vi vil skabe et trygt sted, hvor vi kan have mellemfolkelige samtaler om svære emner, som ingen vil kunne tale om i det daglige.«

Bøger udlånes i hele verden

En af "bøgerne" bag disken er Regina Kanta. Hun er maniodepressiv, og hun har hele sit liv kæmpet med store mentale udsving, der til sidst mundede ud i både en depression og en manisk tilstand. For hende er det vigtigt at dele sin oplevelse med andre, især fordi hun gennem sit liv ikke har delt sin sygdom med nogen.

»Det er kort tid siden, jeg sidst var indlagt på psykiatrisk afdeling,« fortæller hun. Hun forklarer, hvordan en psykisk sygdom på en og samme tid er altoverskyggende og usynlig.
»Der er jo ingen, der kan se på mig, at jeg har det virkelig skidt.«

Derfor har hun valgt at melde sig som frivillig bog, hvor hun håber at være med til at kaste mere lys over psykiske sygdomme.

Regina Kanta er blot en af de over 25 titler, der udlånes på årets Smukfest. Menneskebiblioteket blev oprindeligt stiftet for 18 år siden i forbindelse med Roskilde Festival, og siden har projektet i den grad taget fart. Biblioteket er præsenteret i over 84 lande, og for Ronni Abergel er missionen klar.


»Vi vil sætte fokus på fordomme og på mennesker, der bliver stigmatiseret. Ved at have en 30 minutters samtale med et andet menneske, får du et indblik i deres liv og går et par kilometer i deres sko.«
Lige nu arbejder Ronni Abergel på at få Menneskebiblioteket til Aarhus, og han håber på, at mange vil melde sig som både frivillige og bøger.

Menneskebøgerne er populære på Smukfest, og der er især rift om muslimen og mennesket, der har været udsat for seksuelle overgreb, fortæller de frivillige bag projektet.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen

På skraldejagt i skovbunden

En gruppe børn og voksne var søndag formiddag ude og samle affald i Riis Skov på foranledning af familiemediet "Børnenes Aarhus".
Kommentar
Debatindlæg
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her