Annonce
JP Aarhus 20 år
Skanderborg

Festival med morgenkager, Kandis og kærlighed

I Sølund afholder man hvert år verdens største festival for udviklingshæmmede. En begivenhed, som mange har set frem til.

Fra venstre: Rikke Poulsen, Kim Kvist Petersen, Tina Sørensen, Kjeld Møller og Preben Hansen. Rikke og Kim er blevet gift på Classic Race i Aarhus sidste år i Maj. Vennerne er gamle klassekammerater, og de glæder sig alle til de fre festivaldage. Foto: Tanja Carstens Lund

»Morgenkager og Aqua.« Det er de to ting, som 44-årige Annette Weiss glæder sig mest til på årets Sølund Musik-Festival. Og så selvfølgelig bandet Kandis, for hun har lige købt den nye t-shirt fra deres 2018-tour. Teltpladsen summer af liv omkring middagstid tirsdag, da festivalgæsterne hejser det, der skal være deres hjem de tre kommende dage. Anette Weiss har fået til opgave at passe på tingene, mens de andre fra Bofællesskabet Højtoftevej i Thisted sætter telte op, inden festlighederne begynder først på eftermiddagen.

Sølund Musik-Festival har eksisteret siden 1985, og er i dag verdens største festival for udviklingshæmmede. Ikke mindre end 20.000 mennesker deltager i løbet af den tredages festival, der hvert år kan prale af store musiknavne på programmet.

44-årige Anette Weiss holder meget af musik. Særligt ser hun frem til at hør Kandis. - selvom det langt fra er første gang. Foto: Tanja Carstens Lund

De grå synger

»To mennesker på en strand. To hjerter i brand…« Hele festteltet skråler med, mens en troværdig kopi af John Mogensen med stort skæg og røde seler vugger på scenen og synger for. Alle plejehjem i Skanderborg Kommune er inviteret til fællessang og lagkage under overskriften ”De grå synger”. Flere af de udviklingshæmmede gæster har sneget sig med ind og klapper ivrigt med. Efter lidt tid vover de første sig ud i en svingom, og inden længe er dansegulvet fyldt af smilende mennesker og kørestole.

Alle plejehjem i Skanderborg Kommune var inviteret til fællessang og lagkage. Det førte til dans. Foto: Tanja Carstens Lund

»Festivalen her er på de udviklingshæmmedes præmisser. Og det findes ikke lignende andre steder,« fortæller Lotte Grønkjær, pædagog ved Bofællesskabet Højtoftevej. Det er ottende år, at hun er med som pædagog, og det er sjældent, at en beboer ikke vil med, fortæller hun.

»Det er noget vores beboere ser meget frem til. For mange er det her deres sommerferie,« lyder det fra Lotte Grønkjær. Særligt det fællesskab, som gæsterne kan opleve på pladsen, er vigtigt, mener hun. Anette Weiss, der bor på Bofællesskabet Højtoftevej, ser da også frem til, at hun skal danse og have det sjovt med de andre fra bostedet. Og torsdag skal hun mødes med sin kæreste, som hun ellers kun ser, når hun er på arbejde i Thy Værkstedet, der er et beskyttet værksted.

Hugo Christensen sidder og lytter til musikken udenfor teltet med fællessang. Han synes, det larmer for meget derinde. Foto: Tanja Carstens Lund

Store navne at glæde sig til

På vejen mellem festteltet "Nilles telt" og teltpladsen står Anne-Marie Mikkelsen og dirigerer bilerne ind til parkering. For tredje år i streg er hun frivillig på festivalen sammen med sin veninde.

»Det er dejligt at være her. Man møder nogle fantastisk glade og skæve eksistenser, der er så umiddelbare. De kommer gerne og giver knus og kram,« fortæller hun og smiler. Hende og veninden skal stå på parkeringspladsen i 12 timer, inden de skal nyde musikken. Særligt glæder de to sig til Jacob Dinesen og Lukas Graham, der begge spiller onsdag eftermiddag.

Debat: Inspirerende tv: Gerne mange flere unge på plejehjem

Anette Weiss er også vild med Lukas Graham. Alligevel ligger Kandis og Aqua øverst på hendes liste, og de går ligeledes på scenen onsdag. Men inden det sker, er der en vigtig ting på programmet. For i de 10-15 år, hvor Anette Weiss er kommet på festivalen, begynder hver dag på samme måde. Hun skal have en »morgenkage«, som hun kalder det. En snegl med snask og glasur. Og i år er ingen undtagelse.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Inspirerende tv: Gerne mange flere unge på plejehjem

Thyra Frank (LA), ældreminister og Jette Skive (DF), rådmand, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget i Kommunernes Landsforening

"180 dage på plejehjem" – DR2's fine programrække om fem unge, der flytter ind på et plejehjem – er inspirerende og bør efterfølges af lignende initiativer ude i virkeligheden. For det er i høj grad livgivende at blande generationerne.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Analyse: Forstå nervekrigen hos Frederiksens ikke-støttepartier

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen (S), får svært ved at undslå sig en skæbnesvanger forhandling, hvis hun vil være statsminister. Nervekrigen er allerede i gang hos ikke-støttepartierne, og parlamentarisk fremstår De Radikale pludselig som det mest vidtgående parti.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: På fri fod i naturen

Hans Lunde Jensen

Debat: Magten har det bedst på flere hænder

Anders Kühnau
Stærke dynamikker forsøger at gøre politik til en effektiv maskine. Men den trives bedst, hvis den drives af mennesker i flok.

Debat: Mobilen holder aldrig pause

Chr. Thomsen
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Her er en kulturarv, hvor Danmark er verdensførende: Otte store, der har forandret verden
Særligt på ét designområde har danskere slået igennem internationalt: Stole. Derfor har de fået god plads i Frances Amblers nye bog om designikoner fra det 20. århundrede. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her