Annonce
JP Aarhus 20 år
Skanderborg

Udflugt til en hærs endeligt

Se stedet og hør historien i Alken Enge og på Museum Skanderborg. Det er 14. juni.

Fra udgravningerne i Alken. Foto: Ejvind Hertz, Museum Skanderborg

For nylig blev en artikel om Alken Enge-projektet udgivet i det prestigefyldte, videnskabelige tidsskrift PNAS.

For eksempel viser snitspor på indersiden ved knæleddet, at krigerne på denne måde er pacificeret i forbindelse med kamphandlinger.

»Den nye artikel har medført endnu mere presseomtale, end da de større arkæologiske undersøgelser begyndte i 2012. Som dengang er historien gået verden rundt, og i 2012 nåede nyheden op på 60 millioner unikke søgninger på internettet,« hedder det i en pressemeddelelse og indbydelse fra Museum Skanderborg.

Pressemeddelelsen fortæller, at artiklen i PNAS for første gang fremlægger en samlet oversigt over udgravningens resultater efter 11 års forskning. Her er det lykkedes at klarlægge et helt forløb fra et stort slag i det østjyske i tiden lige efter Kristi fødsel. Over en periode, hvor levnene af de døde krigere lå tilbage på slagmarken, til resterne blev transporteret til offerstedet Alken Enge.

Fundene ved Alken Enge

Alken Enge ligger ved Skanderborg, blot få kilometer fra de kendte våbenofringer i Illerup Ådal. der er nogle århundreder yngre end fundet af menneskeknoglerne ved Alken Enge.

Der er lavet arkæologiske udgravninger ved Alken Enge i 1957-60 og i 2008-2014.

Undersøgelserne ved Alken Enge gennemføres i et samarbejde mellem Museum Skanderborg, Aarhus Universitet og Moesgaard Museum. Projektet er finansieret af Carlsbergfondet.

Fundene analyseres med en række naturvidenskabelige og medicinske analyser, bl.a. fysisk antropologi, histologi, DNA, isotopanalyser, arkæo-zoologisk karakteristik, metalanalyser, dateringer (OSL, 14C og dendrokronologi), pollen-, sediment- og makrofossilanalyser

Alle arkæologiske fund og analyseresultater er tilgængelige for offentligheden på projektets hjemmeside: alkenenge.dk

Ved de seneste og større udgravninger fremkom der 2095 menneskeknogler. Det samlede antal er derfor nu 2400 knogler. Knoglerne er fundet på det der i jernalderen var bunden af en 40 til 75 ha stor sø. Efter afslutning af udgravningerne i 2014 er der gennemført et omfattende analysearbejde og det er resultaterne af disse, der nu er blevet offentliggjort.

»Fundet udgøres for størstedelen af individerne fra en større hær, der må være fra den tabende part i et kæmpe slag. Spor fra kampskader, rovdyrbid og rituelle knusninger af kranier viser at voldsomme handlinger har udspillet sig i et længere forløb. For eksempel viser snitspor på indersiden ved knæleddet, at krigerne på denne måde er pacificeret i forbindelse med kamphandlinger, fire bækkener som er trukket på en pind viser at knoglerne har været en del af en efterfølgende systematisk håndtering af knoglerne. Hvor de arkæologiske undersøgelser er foretaget fra 2008 til 2014 er knoglerne tydeligvis smidt ud i et strømløb mellem Alken Enge søbassinet og Mossø,« står der i pressemeddelelsen.

Og så er vi ved indbydelsen:

For en af artiklens forfattere, Ejvind Hertz, museumsinspektør på Museum Skanderborg, vil 14. juni kl. 18.30 fra adressen Vædebrovej 53 vise rundt og fortælle om fundene ved Alken Enge og om alt det, forskningen har fundet frem til.

Efter turen til slagmarken fortsætter arrangementet kl. 20 på museet i Adelgade. Her vil Lene Mollerup fortælle om knoglerne fra Alken Enge.

Arrangementet koster kr. 50, og der er ingen tilmelding til aftenens arrangement.





Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Aarhus Ø skal ende med et rundt 0

Den samlede økonomi for Aarhus Ø skal ende i balance, og derfor vil en justering af Lighthouse-projektet kræve andre indtægter. Det fortæller kommunens budgetchef, der her giver en status på økonomien på Aarhus Ø.

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Aarhus Ø skal ende med et rundt 0
Den samlede økonomi for Aarhus Ø skal ende i balance, og derfor vil en justering af Lighthouse-projektet kræve andre indtægter. Det fortæller kommunens budgetchef, der her giver en status på økonomien på Aarhus Ø. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her