Annonce
JP Aarhus 20 år
Skanderborg

Fredningen faldt – men Munkekroen kan overleve

Sagen om Skanderborgs smertensbarn Munkekroen lakker mod enden. Slots- og Kulturstyrelsen har stadfæstet affredningen af den 300 år gamle bygning.

Munkekroen har i mange år set kummerlig ud. Foto: Vestermølle Møllelaug

»Vi synes ikke, at Munkekroen skal rives ned, fordi man så kun kan se Skanderborgs historie gennem en computer. Man skal kunne gå ud i virkeligheden og se virkeligheden. Det kan godt være, at Munkekroen ser slidt og rådden ud, men det er stadigvæk noget af Skanderborgs historie, der bliver ødelagt, hvis kroen fjernes.«

Jeg har hele tiden håbet på, at vi kunne finde et socialøkonomisk projekt, som kroen kunne blive del af.
Finn Damgaard, ejer Munkekroen

Sådan står der i ét af de ti indlæg, 3.a på Skanderborg Realskole har skrevet om Munkekroen og dens fredning – Munkekroen, som siden 1700-tallet har fungeret som kro og restaurant på Adelgade, men de seneste mange år har fået lov at forfalde, så den i dag er et noget mistrøstigt syn.

Indlægget er ét af flere, som Slots- og Kulturstyrelsen har fået som høringssvar vedrørende kroen og vurderingen af, om dens fredning skal ophæves. De fleste argumenterer for en fortsat fredning. Skanderborg Museumsforening har f.eks. kritiseret processen, hvor misligholdelse af en fredet bygning har resulteret i, at den affredes.

I et brev til kulturministeren skrev museumsforeningen f.eks.: »Det rejser naturligvis spørgsmålet, om ministeren deler Slots- og Kulturstyrelsens opfattelse af, at årelang, systematisk og grov misligholdelse af en fredet ejendom skal belønnes med ret til at bygge?«

Men onsdag den 18. april gik styrelsen imod flertallets indsigelser og afgjorde, at Munkekroen affredes.

Munkekroen
  • Munkekroen på Adelgade 49 blev bygget i 1700-tallet som gæstgivergård og fredet i 1919.
  • Fra 1970’erne og frem har skiftende ejere ikke vedligeholdt bygningen som påkrævet.
  • Den 28. september anbefalede Det Særlige Bygningssyn en fortsat fredning. Den 26. oktober indstillede Slots- og Kulturstyrelsen, at fredningen bør ophæves.
  • Den 18. april meddelte Slots- og Kulturstyrelsen, at bygningen affredes. Der er klagefrist frem til midt i maj.

»Manglende vedligeholdelse igennem mange år har ført til, at bygningens tilstand nu er kritisk, og forfaldet støt fremadskridende. Styrelsen vurderer, at en restaurering vil kræve så store udskiftninger af originalmateriale og være så omkostningsfuld, at det ikke står i forhold til Munkekroens fredningsværdier,« står der i Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse til bygningens nuværende ejer Finn Damgaard.

Et ly for natten

For Munkekroens ejer, Finn Damgaard, var onsdag en god dag.

Han overtog Munkekroen som led i en større pakke, han købte på tvangsauktion, og har med egne ord siden ført en årelang kamp for at finde en løsning. I samarbejde med Skanderborg Kommune bad han f.eks. Kulturstyrelsen om lov til at etablere et handicapcenter i og omkring Munkekroen ved at bygge glas omkring kroen. Men det blev afvist. Og med fredningen kan han endelig komme i gang med nedrivning og opbygning af noget nyt på Adelgade.

Men han har ikke planer om at rive kroen ned ved først givne lejlighed. I det stille har han nemlig haft en dialog med Vestre Møllelaug om at rive kroen nænsomt ned, så den kan genopføres ved indkørslen til Vestermølle Oplevelsescenter ved Skanderborg Sø. Som Møllelaugets formand, Jørgen Lund Christiansen, beskriver det, skal Munkekroen genopføres som det, den tidligere hed – Gæstgivergaarden Jylland – hvor gæster kan få et ly for natten. Med et grundareal på knap 150 kvm kan kroen nemlig med udnyttet tagetage indrettes med op til ti værelser.

Socialt økonomisk projekt

»Jeg har hele tiden håbet på, at vi kunne finde et socialøkonomisk projekt, som kroen kunne blive del af,« siger Finn Damgaard, der mener, at møllelaugets idé har et sådan aspekt i sig.

»Men jeg har hele tiden sagt, at vi ikke kunne gå videre, inden kroen var affredet. Det ville være spild af tid, hvis det hele lå klar. Og jeg havde ikke forventet, at det endte med en fredning. Jeg håbede, men forventede det ikke,« siger han.

Tidsplanen er nu, at han og Vestermølle Møllelaug afventer de fire ugers klagefrist og derefter sætter gang i det nødvendige papirarbejde med henblik på at få lavet lokalplan og byggetilladelse.

På kroens nuværende adresse forventer han, at der kan bygges en etageejendom med butikker i stuen og lejligheder øverst – det afventer en lokalplan og diskussioner med kommunens planafdeling.

Måske et punktum

Afgørelsen fra Slots- og Kulturstyrelsen er dog kun et foreløbigt punktum i den langvarige sag – for ønsker nogen at klage, kan afgørelsen trækkes ud.

Styrelsen anerkender da også kroens betydning for Skanderborg.

»En evt. nedrivning af Munkekroen vil uundgåeligt være et tab for byens historie,« står der i afgørelsen.

Sagsforløbet bliver i afgørelsen kaldt »hverken særlig heldigt eller forbilledligt«, men som det også står: »Til trods for det beklagelige udfald er det et faktum, at styrelsen igennem 12 år har anvendt ganske betydelige ressourcer på sagsbehandling i relation til Munkekroen. Styrelsen har således behandlet sager om bl.a. fredningsophævelse, tilladelse til nedrivning, ulovlige bygningsarbejder, uforsvarlig tilstand, sikringsarbejder og påbud i den forbindelse, krav om statslig overtagelse samt senest tilladelse til bygningsarbejder.«

Museumsfolk i oprør: Skal misligholdelse af en fredet bygning

Skanderborg Museumsforenings formand, Jørgen Frost Larsen, vil først diskutere sagen og forslaget om en flytning af kroen med resten af foreningen, før han udtaler sig. Af samme grund er det uvist, om foreningen vil indgive klage til kulturministeren. Han siger dog om den planlagte nye placering: »Den vil jo være fremmed i det miljø.«

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Tvivlsomme forudsætninger for brutale nedskæringer

Keld Hvalsø, Lone Norlander
Byrådet i Aarhus bør aflyse den store nedskæringsrunde, som brutalt vil ramme skoler, daginstitutioner, ældre, udsatte grupper, kulturlivet og mange andre.
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her