Annonce
JP Aarhus 20 år
Skanderborg

Arrangør: Smukfest skal vokse

De første af en lang række møder om fremtiden for Smukfest og Dyrehaven i Skanderborg er blevet holdt. Festivalledelsen ønsker et større publikum.

Søren Eskildsen (th.) og Poul Martin Bonde (tv.) er den nye ledelse i Skanderborg Festivalklub. De har nogle drømme om, hvordan Smukfest skal udvikle sig fremadrettet. Her står de to på kanten til en af de store scener, der hvert år bygges op til festivalen. Foto: Anita Graversen

Hvis Smukfest skal fastholde sin position som Danmarks næststørste musikfestival med et godt internationalt musikprogram, skal festivalen være større end i dag, mener Skanderborg Festivalklub.

Hvor mange ekstra billetter der skal sælges, er dog uvist, afslører festivalklubbens nye ordførende direktør, Søren Eskildsen.

»Vi har ikke lagt os fast på noget tal,« siger han.

»Vi kan blot konstatere, at vi er i et marked, hvor der er nogle forandringer, som vi bliver nødt til at agere i forhold til. Vi vil gerne blive ved med at udvikle os og lave den fedeste festival for vores gæster. Problemet er, at vi er inde i en stor skov. Havde vi lavet festival på en bar mark, var det let, for så kunne vi bare flytte hegnet udad,« siger Søren Eskildsen.

Skanderborg Kommune er netop sammen med Skanderborg Festivalklub gået i gang med forarbejdet til en helhedsplan for udviklingen af Dyrehaven de kommende 10 år. Skanderborg Festivalklub præsenterede på en workshop i januar bl.a. ønsker om mere kapacitet, og i denne uge har de første møder været holdt.

En samlet løsning

Festivalformand Poul Martin Bonde understreger, at alle er interesseret i en sammenhængende løsning med en tilsvarende forbedring af festivalens fysiske rammer.

»Vi ønsker ikke selv at gå på kompromis med, hvad festivalen kan, ved at losse x antal flere gæster ind uden at vide at pladsen kan rumme det. Hele safety first-princippet handler om, at vi kan sikre bevægelsen rundt i skoven, at folk har det godt, og at der er den plads, der skal være,« siger formanden.

En af foreningens udfordringer er en støt stigende udgift til musik. Alene fra 2017 til 2018 er udgiften til det samlede program vokset 25 pct. fra 40 mio. kr. til 50 mio. kr.

»Priserne på de store internationale navne vokser og vokser. Vi har hævet entréprisen flere gange, men vi vil også gerne kunne sælge lidt flere billetter, så festivalen kan blive ved med at udvikle sig og ikke på et tidspunkt må geare ned eller stoppe op,« fortæller formand Poul Martin Bonde.

Et stort ønske er også en modernisering af Bøgescenerne, så de kan bære noget mere.

»Bøgescenerne er ved at være en lille smule ude af stand til at opfylde de krav, som nutidens kunstnere har. Nogle kunstnere kommer til Smukfest med 10 sættevogne, men bruger kun de tre. Og når man ikke kan spille med fuld produktion, bliver vores festival måske valgt fra,« forudser Poul Martin Bonde, der suppleres af Søren Eskildsen:

Smukfest-formand lover fed fest: Køber musik for 50 mio. kr.

»Det vil kræve noget ombygning, men det ikoniske udtryk med to scener skal bevares. Bøgescenerne er festivalens signaturscener.«

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Sundhedsministeren gav mig en bredside - her kommer fakta

Camilla Fabricius
I JP Aarhus forleden giver sundhedsminister Ellen Trane Nørby mig en ordentlig bredside på baggrund af et indlæg, jeg har skrevet om ministerens underfinansiering af et landsdækkende psykiatrisk akutberedskab.

Debat: Kvalitet i folkeskolen handler ikke om sted

Jan Petersen (S), Mads Nikolajsen (SF)
Der er flere svar på, hvorfor overbygningsklasser skal samles.
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere
Viden
Sygemeldte: Intensiv aktivering gør mere skade end gavn
Ny dansk forskning viser, at det ikke hjælper kun at skrue op for psykologtimer og genoptræning til sygemeldte - tværtimod. I stedet skal arbejdspladserne inddrages. 
Se flere
Sundhedsministeren gav mig en bredside - her kommer fakta
I JP Aarhus forleden giver sundhedsminister Ellen Trane Nørby mig en ordentlig bredside på baggrund af et indlæg, jeg har skrevet om ministerens underfinansiering af et landsdækkende psykiatrisk akutberedskab. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her