Annonce
JP Aarhus 20 år
Skanderborg

Pårørende: Lås på døren er mest trygt

Selv om voksne udviklingshæmmede mentalt er som små børn, må institutioner ikke låse deres døre, fastslår tilsyn. Pårørende og institution kritiserer manglende lovgivning for udviklingshæmmede.

Jeanette Tikøb Lauritzen er blevet meget bekymret for sin bror, Allan Tikøb, efter at han har fået mulighed for at færdes frit omkring. Foto_ Morten Lau-Nielsen

»Allan er 41 år, men hans kognitive udvikling svarer til et barn på 10 måneder. Han kan slet ikke administrere det her.«

Jeanette Tikøb Lauritzen fra Malling har været alvorligt bekymret for sin bror, Allan Tikøb, siden Socialtilsyn Midt før jul præciserede lovgivningen over for Landsbyen Sølund i Skanderborg med mange stærkt udviklingshæmmede beboere.

Selvfølgelig skal man ikke spærre folk inde, bare fordi de er evnesvage, men min brors fysiske velbefindende er truet nu.
Jeanette Tikøb Lauritzen Søster til beboer ved Landsbyen Sølund

Ifølge Grundloven må Landsbyen Sølund ikke låse dørene, idet det er at sidestille med frihedsberøvelse. Tidligere låste personalet Allan Tikøbs døre, så han ikke går sin vej og bliver væk, men efter tilsynets indgriben kan han nu gå ind og ud, som han vil.

Det gør søsteren meget utryg.

Min bror er truet nu

»Selvfølgelig skal man ikke spærre folk inde, bare fordi de er evnesvage, men min brors fysiske velbefindende er truet nu. Hvis han går ud og fryser, kan han ikke drage den slutning, at han kan gå ind og få varmen igen. Han har heller ikke en refleks, der får ham til at holde hovedet over vand. Og Skanderborg Sø ligger lige i nærheden,« fortæller hun.

Jeanette Tikøb Lauritzen mener, at lovgivningen enten bør ændres eller tage hensyn til personer, som ikke er i stand til at tage vare på sig selv.

»Der bliver ikke noget sted i lovgivningen taget særligt hensyn til personer, som er så svært udviklingshæmmede. Så ville man have lavet en gradbøjning af frihedsreglerne, så man tog hensyn til borgerens tankemæssige udvikling og funktionsniveau. Man kan ikke kæmme alle over en kam,« mener hun.

Børn bedre beskyttet

»I en vuggestue bliver børnene skærmet fra ting, de ikke kan håndtere. Bl.a. ved at der er haspe på lågen i hegnet, så de ikke selv kan lukke sig ud. Man yder ikke den samme beskyttelse af udviklingshæmmede, som er på et niveau, som om de var 10 måneder,« siger hun.

TV 2 Østjylland har talt med en mor, Rikke Naundrup, hvis 23-årige søn har forladt institutionen to gange, siden dørene blev låst op. En gang resulterede det i en større eftersøgning.

»Mit hjerte sad helt oppe i halsen, fordi jeg ved, at han ikke kan finde rundt. Han er ikke på noget tidspunkt vant til at færdes på egen hånd. Han har altid én med. Så jeg blev skidebange,« har Rikke Naundrup udtalt til TV 2 Østjylland.

Forringet livskvalitet

Socialtilsyn Midts begrundelse for, at dørene ikke må være låst, er, at institutioner ikke skal ligne fængsler, og at beboerne skal kunne bevæge sig frit omkring. Men de regler fungerer ikke for Landsbyen Sølund, mener Lone Bahnsen Rodt, der er leder af Landsbyen Sølund.

»Vi har nogle borgere her hos os, som er så småt udviklede, at de faktisk ikke evner at omsætte de frihedsrettigheder – dvs. de bliver væk, de kommer til skade, de løber ud i trafikken, og de kan ikke kommunikere. Deres livskvalitet bliver faktisk forringet af det her,« fortæller Lone Bahnsen Rodt.

Hos Landsbyen Sølund drejer det sig om to boenheder med hver 16 beboere, og ifølge lederen handler det ikke om, at institutionen ikke kan finde ud af at passe på beboerne.

»Det kan vi sagtens, men fagligt synes vi, at vi imødekommer de her borgeres behov ringere ved ikke at måtte sætte en lås på, men i stedet overvåge dem 24 timer i døgnet,« siger hun og understreger, at beboerne hver dag er ude og desuden kommer ud på forskellige aktiviteter.

Fysisk magtanvendelse

»Men de bliver holdt i hånden. Når de bare går ud, fordi de kan, giver det en masse potentielle konfliktsituationer, fordi vi så fysisk skal lave en magtanvendelse på dem, hvis de f.eks. løber ud på vejen eller går ud med bare fødder i frostgrader.«

Socialudvalgsformand Anders Rosenstand Laugesen (V), Skanderborg Kommune, er ikke nødvendigvis tilhænger af at få ændret lovgivningen.

»Det er let at sige, at man bare skal udfordre socialtilsynet og så få ændret lovgivningen, men den sikrer jo, at man ikke går skridtet videre af bekvemmelighedshensyn og låser beboerne inde,« siger formanden.

Sølundfestivalen slipper for mere bøvl

»Det, man måske lidt glemmer, er, at der er tænkt nøje over den lovgivning, der er på området. Den sikrer, at vi ikke anvender magt på en uhensigtsmæssig måde,« understreger han.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Letbanen er skyld i dårlige trafikløsninger

Erik Skals
Aarhus Letbane koster mange borgere ekstra transporttid i stedet for som tænkt af politikerne at lette vores transportbehov.
Aarhus' historie

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.

Vi må planlægge fremtiden – bedre

Af Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening

Er vi i dag – i 2018 – på vej i den retning, som vi ønsker at vores by skal udvikle sig frem mod 2038?
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Syddjurs er hurtig til husdyrsager
Syddjurs Kommune kommer ind på en 14.-plads i den seneste nationale opgørelse af sagsbehandlingstider på husdyrsager. Tiderne for sagsbehandling er blevet kortere siden 2016 og er i 2017 under landsgennemsnittet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her