Skanderborg

Museumsfolk i oprør: Skal misligholdelse af en fredet bygning belønnes?

Slots- og Kulturstyrelsen har givet grønt lys til, at fredningen af Munkekroen på Adelgade kan ophæves.

Finn Damgaard overtog Munkekroen i 2015. Foto: Lokalavisen

En længe ventet ophævelse af fredningen af Munkekroen i Skanderborg har givet en gruppe museumsfolk sved på panden. For hvad betyder det for resten af Danmarks fredede bygninger?

Fredning

Munkekroen

  • Munkekroen på Adelgade 49 blev fredet i 1919.
  • Bygget i 1700-tallet som gæstgivergård på 130 kvm.
  • En af de eneste bevarede bindingsværksbygninger i Skanderborg langs den østjyske landevej.
  • Fra 1970’erne og frem har skiftende ejere ikke vedligeholdt bygningen som påkrævet.
  • Den nuværende ejer, Finn Damgaard, har foreslået at pakke bygningen ind i glas og indrette handicapcenter. Den ide var byrådet med på, men Kulturstyrelsen afslog i 2015 med begrundelsen, at det ville sløre bygningens fredningsværdier.
  • 28. september anbefalede Det Særlige Bygningssyn en fortsat fredning. 26. oktober indstillede Slots- og Kulturstyrelsen, at fredningen bør ophæves. Endelig afgørelse meldes ud 9. maj.

Skanderborg Museumsforening afsendte 7. november et åbent brev til kulturminister Mette Bock med emnet: ”Skal misligholdelse af en fredet bygning belønnes med Kulturministeriets velsignelse?”

Baggrunden er, at Slots- og Kulturstyrelsen, på trods af en indstilling fra Det Særlige Bygningssyn om det modsatte, har anbefalet, at man ophæver fredningen af Munkekroen.

Præcedens?

Kroen har siden 1700-tallet fungeret som kro og restaurant på Adelgade i Skanderborg, men de seneste mange år har den af skiftende ejere fået lov at forfalde.

Men hvilken præcedens åbner det for? Skanderborg Museumsforening skriver i brevet til kulturministeren: »Man belønner med andre ord en ejer med en centralt beliggende byggegrund med en tilladelse til nedrivning, efter at ejeren i årevis har ladet en bevaringsværdig og fredet bygning forfalde.«

Og så spørger de?

»Det rejser naturligvis spørgsmålet, om ministeren deler Slots- og Kulturstyrelsens opfattelse af, at årelang, systematisk og grov misligholdelse af en fredet ejendom, skal belønnes med ret til at bygge?«

Håbet fra foreningen er, at kulturministeren omgør beslutningen, og at kroen på sigt kan bringes tilbage til noget, der ligner dens oprindelige funktion.

Turistbureau, galleri, krostuer, vinhandel eller lignende.

Selvom det for den almindelige borger måske vil ligne en umulig opgave, så tror bestyrelsen i museumsforeningen på, at det kan lykkes restaureringsarkitekter at genskabe Munkekroen.

»Vi har et eksempel på en bygning, der er gået den modsatte vej: Fra at være om muligt mere forfalden end Munkekroen er Riddersalen på Vester Mølle efter en gennemgribende restaurering under ledelse af kyndige eksperter blevet en meget smuk bygning,« siger bestyrelsesmedlem Niels Henrik Petersen

JP Aarhus har forelagt museumsforeningens spørgsmål for kulturminister Mette Bock. Hun skriver i en mail:

»Slots- og Kulturstyrelsen har indstillet Munkekroen til ophævelse af fredning, og sagen er lige nu i høring – jeg vil da kraftigt opfordre foreningen til at komme med et høringssvar. Jeg kan ikke udtale mig om en konkret verserende sag, da jeg er klageinstans ved en eventuel klagesag. Men nu er sagen jo i første omgang i offentlig høring, så alle dem, der har en mening om sagen, heldigvis har mulighed for at gøre den gældende.«

Årelang kamp

Men det er en glad og lettet ejer af Munkekroen, der modtog besked fra Slots- og Kulturstyrelsen om, at den indstillede, at fredningen af Munkekroen ophæves.

Jeg har ikke ladet stå til. Jeg har overtaget en sag, som jeg har prøvet at løse på den bedste måde.
Finn Damgaard, ejer af Munkekroen

Finn Damgaard, der overtog Munkekroen som led i en større pakke, han købte på tvangsauktion, har med egne ord siden ført en årelang kamp for at finde en løsning. I samarbejde med Skanderborg Kommune bad han således Kulturstyrelsen om lov til at etablere et handicapcenter i og omkring Munkekroen ved at bygge glas omkring kroen. Men det blev i sidste instans afvist.

»Jeg har ikke ladet stå til. Jeg har overtaget en sag, som jeg har prøvet at løse på den bedste måde. Jeg har efterlyst ideer til, hvad man skulle bruge den til, men jeg har intet hørt.«

Claus Leick (SF), formand for Miljø- og Planudvalget i Skanderborg Kommune, glæder sig også over beslutningen om at ophæve fredningen og muligheden for at gøre noget ved Munkekroen.

»Det er fint, at ejeren i lovgivningen har en forpligtelse til at vedligeholde bygningen, men her har den tidligere ejer jo gjort alt for at komme udenom. Når man kan forhale det som her, hvor det bliver helt grotesk, så forstår jeg ikke lovgivningen – sanktionsmulighederne er i hvertfald for slappe,« siger han og peger på, at de i byrådet, i alle de 12 år han har været med, har appelleret til, at Kulturarvstyrelsen besigtigede Munkekroen og traf en beslutning.

Det er nu sket, og Claus Leick håber, at der kan bygges noget nyt på adressen, som beholder et snit af det originale, så nyt og gammelt forenes.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Friheden er etisk begrundet

Filip Steffensen, næstformand, Liberal Alliances Ungdom, Aarhus, Langballevej 134, Mårslet

Debat: Nedrivning løser ikke parallelsamfund

Britt Bager, boligordfører for Venstre, valgt i Østjyllands Storkreds
Jeg kan love, at der vil være langt flere konkrete redskaber i regeringens udspil end et par nedrivninger hist og her.

Åbent brev: Presser Aarhus Kommune retsstillingen for at spare penge på børn med handicap?

Charlotte Jensen, | Kis Holm Laursen, | Gro Nielsen, | Claus Thomasbjerg, | Marianne Banner, | Nina Rasmussen, | Rikke Ingemann, | Conni Andersen, | Anne Kjeld Pedersen, | Viggo Jonasen, | Tomas Bjørn Pedersen, | Morten Olesen, | Jan Østergaard, mangeårig bisidder i handicapsager og til daglig chefanklager
Åbent brev til politikerne i Aarhus Byråd – med håb om en konstruktiv dialog, og at handicappede børn kan komme på den politiske dagsorden i Aarhus Byråd på et oplyst og velunderbygget grundlag.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Camping 2018: Fire spørgsmål om campingtendenser
Eksperten Anne-Vibeke Isaksen fortæller om aktuelle campingtendenser og viser vej til nogle af de mest specielle og spændende campingpladser, det er værd at besøge i Danmark og Europa i 2018. 
Se flere
Biler
Tænk dig godt om, før du køber en brugt dieselbil
Udbuddet af nyere brugte dieselbiler er pænt. Du skal helst gå efter en model med de nye Euro 6-motorer og dagligt køre motoren driftsvarm, for at det er en god idé, siger eksperter. 
Se flere
Viden
Månen kan have huler, som mennesker kan bo i
Gamle lavarør kan gøre det nemmere at bosætte sig på Månen. Specielt nyopdagede grotter langt mod nord er spændende, fordi de kan rumme vand i form af is. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her