*

Politi og retsvæsen

Politi: Børnehavesag fra sidste år skulle være fulgt op

Det var en fejl, at politiet ikke fulgte op på henvendelse, der minder om en fireårig piges forsvinden.

Det var en fejl, at politiet i maj sidste år ikke fulgte op på en henvendelse, der minder om en fireårig piges forsvinden fra en børnehave. Det erkender Klaus Arboe, politiinspektør fra Østjyllands Politi.

- Vi fik en henvendelse i maj sidste år om et forhold, der måske godt kunne minde om det her. Det fik vi ikke fulgt op på. Det burde vi have gjort. Det er simpelthen en fejlvurdering fra vores side, siger han.

Dagtilbud i Aarhus V har tidligere haft "episode" med mistænkelig mand

Ifølge politiinspektøren kommer oplysningerne fra sidste år til at indgå i den nye efterforskning.

- Så må vi se, om vi kan få dem til at passe ind i den nye efterforskning, eller om det i virkeligheden drejer sig om et helt andet forhold. Det er noget af det, vi gerne vil undersøge nu, siger han.

Stedfar til bortført pige: Hun var selv med til at lede politiet på sporet af den mistænkte

Af hensyn til den igangværende efterforskning vil Klaus Arboe ikke forholde sig til, hvad henvendelsen fra maj sidste år præcis omhandler. Han oplyser dog, at henvendelsen dengang kom fra en institution.

Onsdag blev en fireårig pige væk under et vagtskifte i Børnehuset Snogebæksvej i Aarhus V. Hun nåede at være væk i en time, inden hun var tilbage i børnehaven igen.

En 33-årig mand blev torsdag varetægtsfængslet i fire uger sigtet for at have frihedsberøvet og forgrebet sig seksuelt på pigen. Manden nægter sig skyldig.

Den 33-årige skulle ifølge politiet have bortført pigen til en adresse i nærheden af børnehaven. Her blev hun udsat for overgrebet.

Den lignende episode sidste år fandt sted tæt på den børnehave, hvor den fireårige blev løftet over hegnet, oplyser Børn- og Ungechefen i Aarhus Kommune, Søren Aakjær. Det skriver DR Østjylland.

- Da den sag kom frem, vurderede politiet, at der ikke var noget at gå videre med. Så der kom ikke nogen sag ud af det dengang.

- Vi er nu blevet gjort opmærksom på den sag, og vi har genfremsendt den til politiet, så den kan indgå i efterforskningen, siger han.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Lad os lige smutte til London eller Paris

Jonathan Ries, bestyrelsesmedlem Vedvarende Energi Klosterport 4F, Aarhus C
Vores forbrug har taget overhånd, når danskere flyver til udlandet på en smuttur for at holde julefrokost. Hvad med miljøet?

Debat: Hvorfor blev Camilla Fabricius ikke rådmand?

Randi Bruhn Mannion, Hvidmosevej 8, Ebeltoft
Endelig kom der et svar fra formanden fra Socialdemokratiet i Aarhus på spørgsmålet om, hvorfor Camilla Fabricius ikke blev rådmand i Aarhus.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her