Politi og retsvæsen

Millionerne ruller videre i kontrollørstrid

Næsten halvdelen af Midttrafiks samlede udgifter til advokater og konsulenter de seneste fem år ligger i billetkontrollen i bybusserne i Aarhus. Regningen ender i kommunen.

På fem år har Aarhus Kommune via Midttrafik brugt 16,5 mio. kr. på advokater og konsulenter i forbindelse med billetkontrollen i byens busser. Det viser en række kontoudtog, som JP Aarhus har fået aktindsigt i. Arkivfoto: Anita Graversen

På fem år har Aarhus Kommune via Midttrafik brugt 16,5 mio. kr. på advokater og konsulenter i forbindelse med billetkontrollen i byens busser. Det viser en række kontoudtog, som JP Aarhus har fået aktindsigt i.

Udgifterne til billetkontrollen udspringer især af den vedvarende strid mellem Midttrafik og fagforeningen FOA om afskedigelsen af 10 kontrollører, som bl.a. beskyldes for at have foretaget fiktive kontroller og holdt for lange pauser. Én sag er afsluttet – af de resterende ni sager er flere endnu ikke begyndt.

Midttrafik er ejet af de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland, men alle udgifter til billetkontrollen i Aarhus afholdes af Aarhus Kommune. Opgørelsen, JP Aarhus har fået aktindsigt i, viser samlede advokat- og konsulentudgifter for 35,6 mio. kr. i hele Midttrafik fra 2011 til 2015. Den aarhusianske billetkontrol står for 46,3 pct. af det forbrug. Omkostningerne ved kontrollørsagerne har tidligere været beskrevet i JP Aarhus, og på den baggrund fik byrådet i Aarhus Kommune i februar 2015 en redegørelse om forbruget fra Midttrafik. Siden da har billetkontrollen i Aarhus kostet yderligere 3,9 mio. kr. i udgifter til advokater og konsulenter. Nu vil flere aarhusianske byrådspolitikere have sagen belyst på ny.

»Selv i en privat erhvervsvirksomhed vil det her være et sindssygt højt udgiftsniveau. Der er behov for, at vi får en redegørelse for, hvorfor det har udviklet sig sådan, og hvordan fremtiden ser ud på det her område,« siger medlem af teknisk udvalg Steen Stavnsbo (K).

Kræver forklaringer

Næstformanden i udvalget, Ango Winther (S), vil tage forbruget op i sit parti og i teknisk udvalg, og udvalgskollegaen Peter Hegner Bonfils (EL) kræver også uddybende forklaringer.

»Der skal efterhånden mere end tandløse notater til. Er det her en praksis, man har tænkt sig at fortsætte med? Det er jo nogle voldsomme beløb,« siger han.

Debat: »Jeg håber og forventer, at udgifterne tager af«

I Midttrafik erkender direktør Jens Erik Sørensen, at udgifterne til billetkontrollen isoleret set ser »voldsomme ud«.

»Men når man tager billetkontrollen væk, er det beløb, Midttrafik bruger på advokater og konsulenter, fornuftigt. Vi hyrer kun det strengt nødvendige,« siger han og oplyser, at kontrollørstriden alene har kostet ca. 14,5 mio. kr.

Han mener, at Midttrafik ikke har noget valg i striden.

Politikere vil have advokatudgifter gransket

»Der er en særlig situation, som alene vedrører Aarhus Kommune. Det havde jeg gerne været foruden, men det er FOA, der hele tiden driver omkostningerne op ved at anke, anke, anke, anke, anke,« siger han og tilføjer, at billetkontrollen – efter at den blev udliciteret som følge af opgøret med Midttrafiks egne kontrollører – tjener flere penge til kommunen.

Kirsten Normann Andersen, formand i FOA Aarhus, har ikke meget til overs for forklaringerne fra Midttrafik.

»Jeg kan ikke finde ord for den måde, man har kørt de her sager på. Uanset hvor meget vi har påvist, bliver der bare ved med at komme nye anklager,« siger hun.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
SF: Visioner midt i trafikken
Hans Okholm, Silkeborg | Kirstine Bille, Syddjurs | Claus Leick, Skanderborg | Jan Ravn Christensen, Aarhus | Anders Bøge, Skive | Torsten Sonne Petersen, Hedensted | Mads Nikolajsen, Norddjurs SF’s hidtidige og kommende medlemmer af Midttrafiks repræsentantskab
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Vores massive svigt af ældre medborgere

Hardy Mikkelsen, miljøchef, Holme Parkvej 284, Højbjerg
Vi fralægger os som samfund ansvaret fuldstændigt. Og imens har tricktyvene kronede dage med at bestjæle vore ældre medborgere.

Debat: Timemodellen harmonerer ikke med trenden i tiden

Steen Christensen, lodsejerforeningen for Stilling-Solbjerg Sø, Stilling Kirkevej 12, Skanderborg
Kære (Bane)Danmark Først og fremmest skal jeg anføre, at vi i lodsejerforeningen på ingen måde kan tilslutte os timemodellen, uanset hvilken linjeføring der anvendes, idet vi finder togtransport over så relativt korte afstande ufleksibel og forældet.

Debat: Friheden er etisk begrundet

Filip Steffensen, næstformand, Liberal Alliances Ungdom, Aarhus, Langballevej 134, Mårslet
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Campingtendenser 2018: Vi skal lære at sige glamping
Eksperten Anne-Vibeke Isaksen fortæller om aktuelle campingtendenser og viser vej til nogle af de mest specielle og spændende campingpladser, det er værd at besøge i Danmark og Europa i 2018. 
Se flere
Biler
Den klassiske Volvo stationcar er tilbage
Har du savnet den ikoniske store svenske stationcar med plads til det hele, så er der håb forude. Til august er Volvo klar med en ny V60, der er større end den gamle V70. 
Se flere
Hold computeren sund: Undgå at hente disse programmer
Er din computer langsom, så hold dig fra at hente diverse optimeringsprogrammer, lyder rådet fra computerekspert. De har alligevel ingen virkning, siger han. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her