Annonce
JP Aarhus 20 år
Politi og retsvæsen

22-årig sigtet for at køre pirattaxi

En 22-årig mand blev natten til søndag sigtet for at køre pirattaxi, da han blev opdaget af en patrulje i krydset Hasle Ringvej/Randersvej i Aarhus.

Østjyllands Politi er særligt opmærksomme på pirattaxikørsel for tiden, og spottede omkring kl. 2 en mistænkelig bil, der holdt ind til siden.

Manden bag rattet forklarede betjentene, at bilen havde haft lidt motorproblemer, og at han derfor var blevet nødt til at holde ind til siden midt i det hele. Patruljen kunne dog ikke konstatere nogen problemer med bilen.

Da de spurgte, hvem passageren på forsædet var, forklarede den 22-årige fører, at det var hans gamle dansklærer, som han tilfældigvis havde mødt og nu kørte hjem for at gøre en god gerning.

Pudsigt nok havde passageren og føreren forskellige svar på, hvor og hvornår de havde været lærer og elev, og til sidst måtte passageren erkende, at han ikke kendte føreren.

Tværtimod havde de netop mødt hinanden, da den 22-årige havde holdt ind til siden og spurgt, om han ville have et lift. De havde ikke nået at aftale et beløb for kørslen.

Ud fra betjentenes observationer og de to mænds forklaringer blev den 22-årige sigtet for at køre taxikørsel i en privat bil, oplyser Østjyllands Politi..

JP Aarhus

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her