Annonce
JP Aarhus 20 år
Politi og retsvæsen

Højesteret afgør om husejer skal tåle nabos blanke tag

Fem dommere i Højesteret skal nu tage stilling i langvarig østjysk nabostrid om genskin fra blankt tegltag.

Må en husejer tåle, at naboens blanke tag skinner så kraftigt, at det kan være generende?

Det er spørgsmålet, som landets højeste retsinstans, Højesteret, mandag skal behandle.

Sagen udspringer af en strid mellem to husejere i Egå ved Aarhus.

Her fik en husejer i 2005 udskiftet det brune tegltag med sortglaserede teglsten.

Men når solen skinner, giver det genskin i det blanke tag. Det førte til, at naboen i 2012 indbragte sagen for Retten i Aarhus.

Naboen klagede også sin nød til Aarhus Kommune.

Men her var der ingen hjælp af hente. Der var nemlig ingen regler for området, der forbød blanke eller reflekterende materialer på taget.

Alligevel gav byretten den klagende nabo medhold. Generne var så store, at de overskred, hvad man måtte tåle, slog byretten fast.

Desuden lagde man vægt på, at sortglaserede tegltage ikke var sædvanlige i det pågældende parcelhuskvarter.

Husejeren med det blanke tag blev således dømt til at mattere den side af taget, der vender ind mod naboen.

Dommen blev af den tabende part anket til landsretten, som dog nåede frem til samme resultat.

Parret i huset med det skinnende tag var dog ikke til sinds at give op og søgte om lov til at få sagen prøvet i Højesteret.

Det fik de tilladelse til, og nu skal fem dommere i Højesteret så se på sagen.

Tine Nielsen, ekspert i arkitektur og bygningsreglement hos Bolius, forklarer, at mange kommuner - i kølvandet på sagen fra Aarhus - har indført restriktioner for brug af reflekterende tagmaterialer.

Desuden er moden skiftet, så de sortglaserede tegltage ikke længere er så efterspurgte.

- De blanke sorte tegltage er ikke så moderne mere. De bliver selvfølgelig brugt, men ikke i samme omfang som før, siger hun.

Tidligere var denne type tag mest kendt fra herregårde og patriciervillaer.

- Det blev pludseligt tilgængeligt prismæssigt, og det gjorde, at man begyndte at anvende sortglaseret tegl ved ny- og ombygninger.

- Man tænkte, at det kunne løfte huset til at blive lidt mere patriciervilla-agtig. Men man glemte nok nogle steder, at de har en karakter, der ikke altid passer til parcelhuskvarterer, siger Tine Nielsen.

Det er uvist, hvornår Højesteret afsiger dom i sagen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Himmelbjerget er smuk i al sin enkelhed

Erling Melgaard Jarsbo
Himmelbjerget og omgivelserne trænger på ingen måde til udbygning med "hypet bras" og forgængeligt ragelse.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her