Annonce
JP Aarhus 20 år
Politi og retsvæsen

Højesteret afgør om husejer skal tåle nabos blanke tag

Fem dommere i Højesteret skal nu tage stilling i langvarig østjysk nabostrid om genskin fra blankt tegltag.

Må en husejer tåle, at naboens blanke tag skinner så kraftigt, at det kan være generende?

Det er spørgsmålet, som landets højeste retsinstans, Højesteret, mandag skal behandle.

Sagen udspringer af en strid mellem to husejere i Egå ved Aarhus.

Her fik en husejer i 2005 udskiftet det brune tegltag med sortglaserede teglsten.

Men når solen skinner, giver det genskin i det blanke tag. Det førte til, at naboen i 2012 indbragte sagen for Retten i Aarhus.

Naboen klagede også sin nød til Aarhus Kommune.

Men her var der ingen hjælp af hente. Der var nemlig ingen regler for området, der forbød blanke eller reflekterende materialer på taget.

Alligevel gav byretten den klagende nabo medhold. Generne var så store, at de overskred, hvad man måtte tåle, slog byretten fast.

Desuden lagde man vægt på, at sortglaserede tegltage ikke var sædvanlige i det pågældende parcelhuskvarter.

Husejeren med det blanke tag blev således dømt til at mattere den side af taget, der vender ind mod naboen.

Dommen blev af den tabende part anket til landsretten, som dog nåede frem til samme resultat.

Parret i huset med det skinnende tag var dog ikke til sinds at give op og søgte om lov til at få sagen prøvet i Højesteret.

Det fik de tilladelse til, og nu skal fem dommere i Højesteret så se på sagen.

Tine Nielsen, ekspert i arkitektur og bygningsreglement hos Bolius, forklarer, at mange kommuner - i kølvandet på sagen fra Aarhus - har indført restriktioner for brug af reflekterende tagmaterialer.

Desuden er moden skiftet, så de sortglaserede tegltage ikke længere er så efterspurgte.

- De blanke sorte tegltage er ikke så moderne mere. De bliver selvfølgelig brugt, men ikke i samme omfang som før, siger hun.

Tidligere var denne type tag mest kendt fra herregårde og patriciervillaer.

- Det blev pludseligt tilgængeligt prismæssigt, og det gjorde, at man begyndte at anvende sortglaseret tegl ved ny- og ombygninger.

- Man tænkte, at det kunne løfte huset til at blive lidt mere patriciervilla-agtig. Men man glemte nok nogle steder, at de har en karakter, der ikke altid passer til parcelhuskvarterer, siger Tine Nielsen.

Det er uvist, hvornår Højesteret afsiger dom i sagen.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Højesteretsdommer forklarer: Derfor frifandt Højesteret Dansk Folkeparti
Jens Peter Christensen, højesteretsdommer
Det er Folketinget og regeringen, der bestemmer hvilke udlændinge, der skal have dansk statsborgerskab. Det siger grundloven. Men hvilke grænser gælder der for den politiske debat herom?
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Den utrolige skandale i Aarhus

Flemming Larsen, C. F. Aagaards Vej 28, Højbjerg
Skandalen i Teknik og Miljø viser, at alt er muligt i Aarhus Kommune, hvis man har de rigtige forbindelser.

Debat: Trist, at der er så lidt liv på Bispetorvet

Hans-Henrik Bisbo, malermester emeritus, Fænøgade 5, Aarhus C
Lav en helårsskøjtebane på det kedelige torv.

Debat: Psykiatrien bør have et markant løft

Rasmus Foged, regionsrådsmedlem, Alternativet i Region Midtjylland
Hvor er det tragisk, at vores psykiatriske afdelinger er så pressede, at de ikke har mulighed for at give patienterne den ro og tryghed, de skal bruge for at blive raske.
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Biler
Eks-minister er gennemført el-bilist: Men Ellerten var alligevel ved at tage pippet fra ham
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Christian Friis Bach er vild med elbiler. Lige nu rummer husstanden hele to af slagsen - en håbløs og en moderne. 
Se flere
Unikt i Østjylland: En enestående sten
På en eng ved Sjellebro, hvor Hovedvej 21 krydser Allinge Å, står en sten. Den kan ses fra landevejen, men den råber på ingen måder op. Det er ellers en sten, som vikingerne har dekoreret med et indhugget ansigt, der skulle tæmme Åmanden. 1.000 års vejr har siden taget hårdt på maskestenen, og den var glemt i århundreder, til en dreng fandt den, da han væltede sin saftevand. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her