Annonce
JP Aarhus 20 år
Politi og retsvæsen

Højesteret afgør om husejer skal tåle nabos blanke tag

Fem dommere i Højesteret skal nu tage stilling i langvarig østjysk nabostrid om genskin fra blankt tegltag.

Må en husejer tåle, at naboens blanke tag skinner så kraftigt, at det kan være generende?

Det er spørgsmålet, som landets højeste retsinstans, Højesteret, mandag skal behandle.

Sagen udspringer af en strid mellem to husejere i Egå ved Aarhus.

Her fik en husejer i 2005 udskiftet det brune tegltag med sortglaserede teglsten.

Men når solen skinner, giver det genskin i det blanke tag. Det førte til, at naboen i 2012 indbragte sagen for Retten i Aarhus.

Naboen klagede også sin nød til Aarhus Kommune.

Men her var der ingen hjælp af hente. Der var nemlig ingen regler for området, der forbød blanke eller reflekterende materialer på taget.

Alligevel gav byretten den klagende nabo medhold. Generne var så store, at de overskred, hvad man måtte tåle, slog byretten fast.

Desuden lagde man vægt på, at sortglaserede tegltage ikke var sædvanlige i det pågældende parcelhuskvarter.

Husejeren med det blanke tag blev således dømt til at mattere den side af taget, der vender ind mod naboen.

Dommen blev af den tabende part anket til landsretten, som dog nåede frem til samme resultat.

Parret i huset med det skinnende tag var dog ikke til sinds at give op og søgte om lov til at få sagen prøvet i Højesteret.

Det fik de tilladelse til, og nu skal fem dommere i Højesteret så se på sagen.

Tine Nielsen, ekspert i arkitektur og bygningsreglement hos Bolius, forklarer, at mange kommuner - i kølvandet på sagen fra Aarhus - har indført restriktioner for brug af reflekterende tagmaterialer.

Desuden er moden skiftet, så de sortglaserede tegltage ikke længere er så efterspurgte.

- De blanke sorte tegltage er ikke så moderne mere. De bliver selvfølgelig brugt, men ikke i samme omfang som før, siger hun.

Tidligere var denne type tag mest kendt fra herregårde og patriciervillaer.

- Det blev pludseligt tilgængeligt prismæssigt, og det gjorde, at man begyndte at anvende sortglaseret tegl ved ny- og ombygninger.

- Man tænkte, at det kunne løfte huset til at blive lidt mere patriciervilla-agtig. Men man glemte nok nogle steder, at de har en karakter, der ikke altid passer til parcelhuskvarterer, siger Tine Nielsen.

Det er uvist, hvornår Højesteret afsiger dom i sagen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen

På skraldejagt i skovbunden

En gruppe børn og voksne var søndag formiddag ude og samle affald i Riis Skov på foranledning af familiemediet "Børnenes Aarhus".
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Sundhedsministerens psykiatriplan får kun én enkelt stjerne

Mikkel Rasmussen, Camilla Fabricius
Regeringen må åbne en dialog om, hvilke funktioner den mener, at psykiatrien måske skal undvære, og om hvilke samfundsøkonomiske og menneskelige omkostninger disse prioriteringer vil have.

Debat: Man behandler da en ældre dame ordentligt, gør man ikke?

Michael Dohn Sørensen
De uheldige episoder var en kærkommen lejlighed. Der var jo igangsat en redningsplan, men den efterlader nu indtrykket af blot at være spil for galleriet.
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Viden
Professor advarer: "Big Data" kan føre til forkerte behandlinger
Mere sundhedsdata har et kæmpe potentiale for behandlinger. Men udviklingen kan paradoksalt nok øge mængden af fejldiagnosticeringer, advarer statistiker. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her