*

Politik

Aarhus Kommune har stadig aktier i våben- og fossilindustrien

På trods af kritik og skærpede retningslinjer har Aarhus Kommune stadig mindst 6 mio. kr. investeret i flere af verdens største våben- og fossilselskaber.

Aarhus Kommune har stadig en del af investeringen placeret i selskaber, der lever af at udvinde fossile brændstoffer. Foto: Thibault Camus/AP

I februar beskrev JP Aarhus, hvordan seks kapitalforvaltere på vegne af Aarhus Kommune havde investeret aktier i en lang række af de største miljøsyndere i verden. Listen inkluderede amerikanske General Electric, der producerer dele til klyngevåben og strategiske dele til atomvåben, og franske Total, der er producent af kontroversielle våben. Efter kritik fra flere byrådspolitikere og pres fra to interesseorganisationer, skærpede kommunen i starten af september de etiske retningslinjer for investeringer. Men et halvt år senere er der stadig kontroversielle selskaber i kommunens aktieportefølje. Af en aktindsigt fremgår det, at der i starten af september stadig optrådte mindst 25 selskaber i våben- og fossilindustrien bl.a. Shell, Exxon Mobil, BP, men også General Electric og Total SA i porteføljen, der løber op i mindst 6 mio. kr.

»Det er positivt, at kommunen har lagt konkrete retningslinjer frem for, hvordan den vil sikre, at det ikke bliver ved fine ord på papir. Men hvis kommunen om nogle måneder stadig investerer i notoriske miljø- og klimasyndere som f.eks. BP, så er der noget galt,« siger politisk rådgiver Troels Børrild fra Mellemfolkeligt Samvirke.

Modarbejder Paris-aftalen

I den nye og skærpede investeringspolitik bemærkes det, at Aarhus Kommune ikke ønsker at investere i de selskaber, som bidrager mest til den globale opvarmning. Det indebærer bl.a., at selskaberne skal arbejde for at leve op til Paris-konventionen, der har til formål at begrænse en global temperaturstigning, hvis de skal have en plads i kommunens portefølje. Derfor skuffer det NGO’en Ansvarlig Fremtid, at flere af de største miljøsyndere ikke er blevet smidt af listen.

Det er uhørt at en kommune som Aarhus, der ellers bryster sig af at være klimaansvarlig, fortsat vil investere i verdens største klimasyndere
Christian Ladefoged, talsmand, Ansvarlig Fremtid

»Det er uhørt, at en kommune som Aarhus, der ellers bryster sig af at være klimaansvarlig, fortsat vil investere i verdens største klimasyndere. Borgmesteren holder hånden over kul- og oliegiganterne, når han nægter at ekskludere selskaber på baggrund af deres destruktive effekt på klimaet,« siger talsmand i Ansvarlig Fremtid, Christian Ladefoged.

Sammen med de nye retningslinjer har Aarhus Kommune hyret konsulent Erik Alhøj, direktør for selskabet Engagement International, til at rådgive og overse kommunens investeringer. I en artikel fra august gør han status over de 25 største klimasyndere og skriver bl.a.:

»Det franske olie og gasselskab Total har den mest ansvarlige tilgang til Paris-aftalen med en klar strategi om at blive et af fremtidens energiselskaber uden CO2-udledning. BP, Shell, Petrobras, ConocoPhilips og Gazprom ser ud til at ville i samme retning, men i noget mindre overbevisende grad. I den anden ende af skalaen og klart ude af trit med Paris-aftalen er Lukoil, China National Petroleum Company, Chevron og Exxon.«

At flere af de ovenstående selskaber i dag fremgår af kommunens portefølje, er ifølge Christian Ladefoged en tydelig indikator på, at Aarhus Kommune ikke tager miljøpolitikken alvorligt.

»Når borgmesteren ikke automatisk vil ekskludere de selskaber, som deres egen rådgiver har benævnt som verdens største klimasyndere helt uden kurs mod Paris-aftalen, så er det et klokkeklart bevis på, at Aarhus Kommunes nye investeringsstrategi ikke tager klimaforandringer alvorligt. Det hænger jo på ingen måde sammen med kommunens ambitioner på klimaområdet.«

En syltekrukke

En lang række kommuner har allerede valgt at tage etiske hensyn i deres investeringspolitik, bl.a. Københavns Kommune, der via en såkaldt eksklusionsliste på forhånd udelukker selskaber, der opfører sig uetisk eller bevidst modarbejder grøn omstilling . Med ”Ansvarlige investeringer” har Aarhus Kommune i stedet valgt en model, hvor det er op til de seks kapitalforvaltere at indgå i dialog med selskaberne, hvis ikke de lever op til en række etiske krav. Giver dialogen ikke resultater, og overtræder selskaberne kommunens konventioner, vil aktierne blive solgt.

Ansvarlige investeringer
  • Med et lavere forbrug end budgetteret har Aarhus Kommune gennem flere år oparbejdet en likvid formue på 1,6 mia. kr.
  • Af dem har kommunen placeret op mod 320 mio. kr. i investeringsforeninger, der bliver varetaget af seks kapitalforvaltere, der hver har ansvaret for at forvalte 200 mio. kr.
  • Aarhus Kommune betaler kapitalforvalterne et sted mellem 200-300.000 kr. årligt for at forvalte kommunens investeringer.

»Vi har skitseret en anden politik end Københavns Kommune, hvor vi arbejder med aktivt ejerskab og engagerende dialog som hovedprincip. Frem for at ekskludere på forhånd, tror vi på, at dialog giver et andet incitament for selskaberne til at tilpasse deres forretningsmodeller. Når det ikke virker, så er det i sidste ende stadig en investering, vi skal ud af,« sagde Peter Pedersen, økonomidirektør i Aarhus Kommune, til JP Aarhus tilbage i februar.

Skal nedlægge sig selv

Hos Ansvarlig Fremtid mener Christian Ladefoged ikke, at aktivt ejerskab med en dialogtilgang gør nogen forskel, når det kommer til selskaber som BP og Shell.

»Aktivt ejerskab giver ikke særlig meget mening i forhold til de store selskaber inden for sort energi. Hvis vi skal følge Paris-aftalen, så skal disse selskaber i reglen nedlægge sig selv eller langsomt få afviklet den nuværende forretningsmodel. Den transformation tror vi ikke, at Aarhus Kommune er i stand til at påvirke,« siger Christian Ladefoged.

Han foreslår derfor, at kommunen trækker en streg i sandet og ekskluderer de store selskaber med det samme. Den betragtning deler Troels Børrild fra Mellemfolkeligt Samvirke.

»Aarhus Kommune skal ikke tro, at mails og møder med de store olieselskaber gør en forskel, når det er selskabernes forretningsmodel, der er problemet. Mellemfolkeligt Samvirke er ikke imod aktivt ejerskab, men indsatsen skal nytte og være til at følge med i for borgere og eksperter. Ellers risikerer det bare at blive en syltekrukke.«

JP Aarhus har forgæves forsøgt at få et svar på kritikken fra borgmester Jacob Bundsgaard (S).

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Letbanen er forældet teknologi

Kim Kæraa, Holme Parkvej 261, Højbjerg
Aarhus burde indføre trolleybusser i stedet for letbanetog, der allerede er en gammeldags transportform.
Restauranter
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her