Annonce
JP Aarhus 20 år
Politik

Skyldes flere afsløringer af socialt snyd bedre it eller parallelsamfundsdebat?

Aarhus Kommune hentede i fjor 4 mio. kr. mere end året før ved at afsløre socialt snyd. Parallelsamfundsdebatten har haft en effekt, mener Venstre, men det afviser beskæftigelsesrådmanden.

At det er glædeligt, at Aarhus Kommune sidste år hentede flere penge via sine indsatser mod socialt snyd end året før, er der bred enighed om blandt byrådets politikere. Men årsagerne er der flere bud på.

Venstres Lene Horsbøl, der er medlem af social- og beskæftigelsesudvalget, mener, at kommunen er vågnet op efter sidste års debat om parallelsamfund især i det vestlige Aarhus.

»Til budgetforhandlingerne var vi nogle af dem, der gerne havde set, at man turde at målrette indsatsen endnu mere. Det handler om, at vi godt ved, hvor denne snyd foregår – det er i høj grad i den vestlige del af byen,« siger hun.

370 flere afsluttede sager

Indsatsen for at opdage borgere, der mod bedre vidende modtager sociale ydelser, som de ikke er berettiget til, er forankret i Sociale Forhold og Beskæftigelse samt Kultur og Borgerservice. Ifølge et notat fra afdelingerne hentede Aarhus Kommune via sine kontrolindsatser i fjor ca. 11 mio. kr. i besparelser mod 7 mio. kr. året før.

Og så er det måske vigtigste budskab, at langt de fleste ikke snyder.
Thomas Medom (SF), social- og beskæftigelsesrådmand

Selvom SF har været med til at problematisere parallelsamfund i byen, mener social- og beskæftigelsesrådmand Thomas Medom (SF), at diskussionen ikke har haft indflydelse på kampen mod socialt snyd.

»Indsatser mod f.eks. social kontrol er specialindsatser, som vi først har sat i gang ved sidste års budgetforlig. Dem ser vi ikke resultatet af endnu,« siger han.

En stor del af æren for at kontrolgruppen i beskæftigelsesforvaltningen henter flere penge ved at afsløre socialt snyd, tilfalder ifølge rådmanden gode medarbejdere og et stabilt it-system.

»Nogle typer bedrageri kan ikke opdages«

»Det skal også siges, at man ikke skal ramme mange sager, før der kommer et udsving. Og så er det måske vigtigste budskab, at langt de fleste ikke snyder. Langt størstedelen af dem, der f.eks. er på kontanthjælp, har krav på det,« siger Thomas Medom.

Stadig behov for nye tiltag

I det førnævnte notat fremgår det desuden, at der er hentet flere penge bl.a. via et nyt projekt, hvor enlige modtagere af en økonomisk friplads i daginstitutioner skal bekræfte, at de fortsat er enlige. Derudover har medarbejderne i kontrolenhederne fået mulighed for at undersøge flere mistænkelige forhold, da »samarbejdet med andre myndigheder og samarbejdspartnere, eksterne såvel som interne«, er blevet bedre.

I 2015-2016 er antallet af afsluttede sager om social snyd i Sociale Forhold og Beskæftigelse således steget med 232 til i alt 593. I Kultur og Borgerservice er antallet steget med 138 til sammenlagt 374 sidste år.

Borgerservicerådmand Rabih Azad-Ahmad (R) mener, at det er vigtigt at blive ved med at finde nye metoder for at afsløre socialt snyd.

Flere sociale bedragere bliver opdaget

»Når man iværksætter nye tiltag, vil der være nogle, som tænker, nu går den ikke længere. Nu må jeg f.eks. ændre status fra enlig til samlevende. Derfor skal vi altid tænke på nye måder for at komme snyd til livs,« siger han.

Af de godt 11 mio. kr., som kommunen i fjor fik afsløret, at borgere havde modtaget uberettiget, har kommunen stoppet ydelser for 8,9 mio. kr. De resterende 2,2 mio. kr. har kommunen krævet tilbagebetalt.

I 2016 afslørede kontrolgruppen i alt svindel for 17,1 mio. kr., hvoraf kommunen er blevet snydt for de 11 mio. kr., mens de 6,1 mio. kr. tilfalder staten.

Med afdækningen af socialt snyd i fjor er kommunen kommet tilbage til et niveau omtrent som i 2011-2014, mens beløbet i 2015 lå på et usædvanligt lavt niveau.

Det forklarer Lene Hartig Danielsen, chef for Borgerservice, med, at kommunen i 2015 tabte en række sager i Ankestyrelsen, som havde ændret praksis, og at der, ifølge borgerservicechefen, skulle mere til for at bevise, at folk reelt set bor sammen, selvom de har oplyst, at de er enlige.

Svindlere skal vogte sig: Aarhus Kommune afslører mere socialt snyd

»Vi har taget Ankestyrelsens praksisændring til efterretning og overvejet andre initiativer,« siger hun.

Jesper Bork fremhæver også ændringen.

»Men det var også det år, hvor Den Fælles Dataenhed blev etableret, og hvor vi som kommune benyttede rigtig mange ressourcer på at gennemgå disse sager, hvor hitraten ikke var så stor.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Himmelbjerget er smuk i al sin enkelhed

Erling Melgaard Jarsbo
Himmelbjerget og omgivelserne trænger på ingen måde til udbygning med "hypet bras" og forgængeligt ragelse.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her