Politik

Uddannelsesledere i Aarhus frygter nyt uddannelsesloft

Forbud mod dobbeltuddannelser kan forsinke studiestarten og give flere afbrudte uddannelser. På Erhvervsakademi Aarhus vil forbuddet ramme en iværksætteruddannelse.

»Stærkt skadeligt.«

»Uhensigtsmæssig adfærd.«

»Benspænd for hurtig studiestart.«

Der er bekymring hos en række uddannelsesledere i Aarhus, når det gælder regeringens forbud mod dobbeltuddannelser, og en rundspørge viser, at forbuddet vil ramme mindst 200-300 studerende, som sidste år blev optaget med en anden uddannelse. Derudover er der en udbredt bekymring for, at forbuddet kan forsinke studiestarten og give flere afbrudte uddannelser.

Den bekymring har Christian Mathiasen, rektor for Erhvervsakademi Aarhus:

»Vi har eksempler på nogle uddannelser, hvor vi synes, at der er for få studerende, der har tilmeldt sig den afsluttende eksamen her i januar. Vi ved det ikke sikkert endnu, men det er vi ved at undersøge. Det kan være studerende, som vælger ikke at gå op til den afsluttende eksamen, fordi de ikke ved, om de på et tidspunkt får lyst til at tage en anden uddannelse,« siger rektoren.

Forbuddet mod dobbeltuddannelser, der blev vedtaget af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i december, gælder fra optaget til sommer, så studerende med en afsluttet uddannelse ikke kan optages på en ny videregående uddannelse.

»Det virker kontraproduktivt«

På Erhvervsakademi Aarhus vil forbuddet ramme en bachelor-uddannelse i innovation og entrepreneurship, der bl.a. retter sig mod ansøgere med en anden uddannelse og lysten til at starte egen virksomhed. Sidste år var det 4 af 70 ansøgere, der havde en anden uddannelse.

»Man får kun ét skud i bøssen«

»Det virker noget kontraproduktivt, for vi vil meget gerne have, at flere studerende fra videregående uddannelser bliver iværksættere, men de kompetencer kan en studerende med en bacheloruddannelse ikke længere få,« siger Christian Mathiasen.

Hos VIA University College viser en optælling, at 115 af de i alt 6.131 ansøgere sidste år ikke ville kunne optages i 2017, da de havde en videregående uddannelse i forvejen.

På Aarhus Universitet havde 140 ansøgere en AU-uddannelse i forvejen, og dertil skal lægges ansøgere med andre uddannelser.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) ønsker ikke at kommentere situationen i Aarhus.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Regeringen har gode flytteplaner, men...

Skal der rettes en saglig kritik mod regeringens planer, er det, at de er for uambitiøse.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Flyt banegården

Hans Jakobsen, Araliavej 15, Harlev
God idé, flyt banegården ud til firkløveret, og lad den fremtidige letbane løbe ud til Brabrand og videre til Harlev.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Analyse: Hvor skal vi hen, Aarhus?

Analyse: Den 1. januar begyndte den nye byrådsperiode for det nyvalgte byråd i Aarhus Kommune. Men hvad bliver de 31 lokale politikeres udfordringer i de kommende fire år? JP Aarhus kommer her med et bud på byrådets fem væsentligste opgaver.
Vestbredden i Luxor: Rejse mod det evige liv
Den egyptiske by Luxor ligger i et område, der emmer af ældgammel kultur og mytologi. Grave og templer opført til ære for konger, dronninger og embedsmænd kan kombineres med en tur på kamelryg langs Nilen. 
Se flere
Trådløs højttaler: Det skal du overveje
Nu til dags kan du vælge mellem en trådløs højttaler med wi-fi- eller bluetooth-forbindelse. Hvis du ikke kan få begge dele, er her tipsene til at vælge. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her