*

Politik

Så ligger Bering-Beder-vejen fast

Den længe ventede linjeføring for en kommende omfartsvej i Aarhus Syd blev onsdag besluttet af Aarhus Byråd.

Bering-Beder-vejen, som skal forbinde Østjyske Motorvej, E45 og Torshøjvej i nordvest med Oddervej i sydøst, skal placeres på den såkaldt nordligste linjeføring - lige syd for Tranbjerg og Mårslet.

Ifølge Teknik og Miljø skyldes det, at dette forløb bedst opfylder de tiltænkte formål for den 12 km lange vej. Den skal således fuldende den tredje ringforbindelse rundt om Aarhus sammen med E45 og Djurslandsmotorvejen, aflaste en række små veje i sydbyen, hvor den også skal give en god forbindelse mellem nuværende og fremtidige byområder, f.eks. Tranbjerg, Mårslet, Kolt og Beder-Malling.

Bering-Beder-vejen forventes at koste ca. 450 mio. kr. Indtil videre har byrådet afsat godt 100 mio. kr. i 2019 til projektet og er begyndt at spare op til det med 15 mio. kr. om året.

Der er gennemført en offentlig høring, og et gennemgående tema i høringsbidragene fra den offentlige høring er, at mange beboere i området ser fordele ved vejen, men også at man ønsker den placeret så langt væk fra egen bolig som muligt.

Nu skal pengene til den længe ventede vej findes, og tirsdag gik Det Konservative Folkeparti i gang med en kampagne for projektet.

Partiet husstandsomdelte 3.000 postkort med budskabet om, at byrådet skal finde finansiering og tilrette en tidsplan for etableringen af Bering-Bedervejen. Den konservative byrådsgruppe har finansieringen af projektet som sit primære mål for de kommende budgetforhandlinger.

"Budgetforhandlingerne kan ofte opleves som meget fjernt fra hverdagen for mange aarhusianere. Men det er ofte her de afgørende beslutninger træffes. Vi mener at borgerne i det sydlige Aarhus fortjener en afklaring på dette ekstremt vigtig emne" siger byrådsmedlem, 2. viceborgmester Marc Perera Christensen (K) i en pressemeddelelse.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Aarhus lige nu

Det skal handle om at hjælpe andre

52-årige Charlotte Hold havde en succesfuld karriere inden for logistik og administration. Men en dag skiftede hun kurs. Hun ville lave noget, der gav mening. I dag arbejder hun for folk, der er ramt af den sjældne hjernesygdom Huntingtons Sygdom.
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Letbanen er forældet teknologi

Kim Kæraa, Holme Parkvej 261, Højbjerg
Aarhus burde indføre trolleybusser i stedet for letbanetog, der allerede er en gammeldags transportform.
Restauranter
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her