Politik

Slut med pesticider

Grundvandet omkring Beder og Stautrup vest for Aarhus skal beskyttes.

Aarhus Kommune vil passe på grundvandet, og pesticider i det lokale drikkevand skal elimineres.

Det besluttede et flertal i byrådet onsdag aften, hvor to indsatsplaner for områderne Beder og Stautrup-Åbo blev vedtaget. Planerne betyder bl.a., at der bliver indført forbud mod brug af pesticider i Beder. De berørte områder står for 45 pct. af forsyningen af drikkevand i Aarhus.

”Påbud kan kun gives i områder, hvor miljøet er sårbart. Der vil være dialog og inddragelse af de lodsejere, som bliver involveret. Vi vil yde fuld kompensation til dem, og hvis ikke der kan laves frivillige aftale, så går jeg ud fra, at vores påbud bliver kæret, og siden afgjort af andre instanser,” sagde Kristian Würtz (S), rådmand for teknik og miljø i Aarhus Kommune, med henvisning til, at  drift af arealer uden brug af pesticider kræver en aftale med landmænd og haveejere. Hvis de frivillige aftaler ikke lade sig gøre har kommunen mulighed for at udstede et påbud. Der bliver ydet fuld erstatning til de berørte grundejere ved både frivillige aftaler og påbud.

Dansk Folkeparti, Venstre og Liberal Alliance er imod indstillingen. Dansk Folkepartis Knud N. Mathiesen foreslog til byrådet at foretage høringer med eksperter forud for en endelig beslutning.

”Dette får konsekvenser for mange. Kan vi tillade os at træffe denne beslutning på grundlag af en ensidig indstilling fra kommunens embedsmænd?” sagde Knud N. Mathiesen under byrådsdebatten.

Venstres Gert Bjerregaard er heller ikke begejstret.

”Et helt erhverv bliver udråbt som syndere. Vi kan ikke støtte forslaget,” sagde Gert Bjerregaard.

Siden 2010 er der fundet pesticider i 87 vandboringer i Beder-området. I 2013 blev det vurderet, at 623 hektarer landbrugsjord omkring Beder skal beskyttes. Siden er der indgået frivillige aftaler med jordbesiddere om at stoppe brugen af sprøjtemidler mod en kompensation. Men 13 landmænd og 33 øvrige ejendomsejere har nægtet, og interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer har bebudet støtte til landmændene i en eventuel retssag. Organisationen mener, at Aarhus Kommune overreagerer.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Opråb fra 23-årig: Den danske præstationskultur er sygelig

Katrine Læbo, studerende, statskundskab, Børglumvej 25, Risskov
Der er for stort et fokus på præstationer og for lidt på, hvem man er som person.

Debat: P-vagt drev borgerjagt

Regner Laursen, Kløvervej 4, Hammel
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere
Stjernearkitektens lovende lillesøster: Jeg elsker ikke fermenterede fårenosser, men jeg elsker traditionen
29-årige Victoria Eliasdottir er udråbt som en af Europas lovende unge kokke. Når hun ikke er i køkkenet på sin brors kunstfabrik i Berlin, drømmer hun sig tilbage til Island og blodpølse med kanel og gule beder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her