Politik

Til lands, til vands og i luften på Vandvejen 7

Kattegatkomitéen holder konference i april, og et nyt trafikcenter i Aarhus er på tegnebrættet, lød nogle af nyhederne, da Aarhus Transport Group holdt transportkonference i Havnecentret.

Borgmester Jacob Bundsgaard lytter til oplægsholder Niels Kjølhede fra arkitektfirmaet Møller og Grønborg. Foto: Joachim Ladefoged

»Det går rigtig godt – og det giver problemer.«

Nogenlunde sådan sammenfattede borgmester Jacob Bundsgaard (S) situationen i Aarhus og Østjylland, da han og en række oplægsholdere i går gav deres input ved en konference arrangeret af Aarhus Transport Group i en fyldt sal i det nye havnehus, som senere på dagen blev officielt indviet.

Det ”gode” i det østjyske er væksten, og det ”dårlige” er, at vækst giver mere trafik og flere køer på vejene.

Løsningerne set fra borgmesterens bord er bl.a. en udvidelse af E45 og en ny lufthavn og så det, som borgmesteren kalder ”projektet over dem alle”.

Vi har arbejdet med Thomasminde siden 1998, og stedet er efter vores vurdering en god placering.
Niels Kjølhede, arkitekt og partner i Møller & Grønborg

»Kattegat-forbindelsen er det vigtigste infrastrukturprojekt overhovedet, for en bro vil binde Danmark sammen på en helt ny måde,« sagde Jacob Bundsgaard.

Defensiv rapport

Idéen er netop skudt ned af regeringen, men som omtalt i Jyllands-Posten vil et flertal uden om regeringen fortsætte projektet, og den såkaldte Kattegatkomité, der mener, at den seneste Kattegatrapport er alt for defensiv i sine måltal, indkalder nu til en konference den 25. april.

Før borgmesteren var teknikrådmand Kristian Würtz (S) på scenen med et trafikoverblik med overskriften ”der er problemer, men vi arbejder på at løse dem”.

Pendlingen ind og ud af Aarhus er stigende, og det presser indfaldsvejene, men en række projekter er på vej til udvidelse af Viborgvej og ringgaderne.

Sammenlignet med andre europæiske byer er der for mange biler i Aarhus og for få i kollektiv trafik, på cykel og på egne ben, og kan nogle undvære bilen én dag om ugen, vil det gøre en forskel.

Og så oplyste rådmanden, at Teknik og Miljø har tanker om at lave en ny særlig trafikcentral, som skal overvåge og styre trafikken, og den er der ved at blive gjort plads til i bygninger under ringgadebroen. Foreløbig drøftes idéen med Vejdirektoratet.

En grøn lufthavn

Lufttrafikken fik også ord med på vejen, da en ny lufthavn både er et ønske for borgmester og rådmand, og de kunne bl.a. høre arkitekt Niels Kjølhede give sine bud på en grøn version af en ny lufthavn i Thomasminde. Han er partner i Møller & Grønborg, som løbende har samarbejdet med det tidligere Midtjyske Lufthavnsråd og Aarhus Transport Group, der støtter en ny lufthavn.

»Vi har arbejdet med Thomasminde siden 1998, og stedet er efter vores vurdering en god placering i forhold til især infrastruktur, da den ligger tæt på E45 og den jyske længdebane for togtrafikken,« vurderer Niels Kjølhede.

Færgetrækket udfordrer

Idéen om en grøn lufthavn fordrer bl.a., at kunderne kan komme nemt og hurtigt til lufthavnen med bil eller kollektiv trafik, at støjgenerne kan holdes mest muligt nede, og at lufthavnen kan indpasses smukt i landskabet.

Niels Kjølhede trak linjer op til Schiphol-lufthavnen i Amsterdam, der har gennemgået en grøn forandring, ligesom en lufthavn i Oakland i Californien har gjort det.

I Havnecentret på den yderste mole med adressen Vandvejen 7 og udsigt til bugten var vandet selvsagt også et tema på konferencen, og med Søren Jespersen, direktør for Mols-Linien, fik vi også en fortælling om, at »det går godt, og det giver problemer«.

Rederiet har vækst og fragter op mod 1 mio. biler til og fra Aarhus hvert år, og det udfordrer vejforbindelserne, når færgerne skal fyldes og tømmes for biler. Særligt kunder, der kommer sydfra, har problemer, og direktøren vurderer, at Mols-Linien har mistet kunder på den konto, fordi de bare ikke tør satse på morgenfærgen af frygt for bilkøerne.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Skæbnetime for folkeskolen

Janus Boye, medlem af hovedbestyrelsen i landsforeningen Skole og Forældre, Aarhus | Henrik Vinther Olesen, folketingskandidat (R), Aarhus
Stadig flere vælger folkeskolen fra, og ændrer vi ikke kurs, er spørgsmålet: Vil du savne folkeskolen, når den ikke længere er her?

Debat: Skolereformen skal tage højde for børns alder

Renie Schriver Bahn, Ternevej 2, Risskov
Efter at have set en meget oplysende udsendelse på DR2 7/1, ”Kroppens hemmeligheder: At vokse”, hvori det bl.a. blev oplyst, at børn vokser ekstremt hurtigt fra 0-1 år, afløst af en meget hurtig vækst indtil ca. 8-9 år, tænker jeg på de små førskolebørn og 0., 1. og 2. klasse.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Analyse: Hvor skal vi hen, Aarhus?

Analyse: Den 1. januar begyndte den nye byrådsperiode for det nyvalgte byråd i Aarhus Kommune. Men hvad bliver de 31 lokale politikeres udfordringer i de kommende fire år? JP Aarhus kommer her med et bud på byrådets fem væsentligste opgaver.
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her