*

Politik

Skolesalg sikrer penge til nye multihaller

Beboerne i Mårslet, Hjortshøj og Harlev får hver 4 mio. kr. til opførelse af nye multihaller.

»Det er en glædelig beslutning. Det er vigtigt, at der bliver bygget idrætsanlæg i lokalsamfundene, så det hele ikke kommer til at ligge inde i midtbyen,« siger Gert Bjerregaard, politisk ordfører for Venstre i Aarhus Byråd. Foto: David Bering

Partierne bag det seneste skolestrukturforlig, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF, er blevet enige om at tildele tre konkrete multihalprojekter 4 mio. kr.

Dermed kan borgerne i Mårslet, Hjortshøj og Harlev få mere plads til kultur- og idrætsaktiviteter.

»Det er en vigtig prioritering, at vi vælger at støtte de tre lokalsamfund med at opføre nye multihaller. Multihallerne kan fungere som et samlingssted til glæde for hele lokalsamfundet og foreningslivet. Ambitionen har også været at muliggøre visionen fra folkeskolereformen om stigende fysisk aktivitet i skolerne,« siger byrådsmedlem Anette Poulsen (S).

Pengene til de kommende haller kommer fra salget af de tidligere skoler i Kolt og Vejlby. Skolerne blev nedlagt i forbindelse med udmøntningen af skolestrukturforliget fra 2012. Ifølge Anette Poulsen skal de kommende multihaller også være med til at sikre mere liv i yderområderne i Aarhus Kommune.

Den pointe kan byrådets største oppositionsparti, Venstre, tilslutte sig, og selv om partiet står uden for skolestrukturforliget, støtter Venstre beslutningen om at sende pengene videre til de tre nye multihaller.

»Det er en glædelig beslutning. Det er vigtigt, at der bliver bygget idrætsanlæg i lokalsamfundene, så det hele ikke kommer til at ligge inde i midtbyen,« siger Gert Bjerregaard, politisk ordfører for Venstre i Aarhus Byråd.

I Mårslet er beboerne langt i planerne om multihallen. I maj fik projektet fuld opbakning fra byrådet med en kommunegaranti på et lån til projektet på op til 10 mio. kr.

Planen om den nye hal i Mårslet blev sat i gang i april 2006 af en lokal projektgruppe, som også har iværksat en indsamling i lokalområdet. Den nye hal skal ifølge planen bestå af bl.a. en idrætshal, café med køkken, lokaler til motion og spinning, multirum, ekstra omklædning mv. Projektets anlægsbudget er ca. 17 mio. kr.

Følg
Jyllands-Posten
Aarhus lige nu

Det skal handle om at hjælpe andre

52-årige Charlotte Hold havde en succesfuld karriere inden for logistik og administration. Men en dag skiftede hun kurs. Hun ville lave noget, der gav mening. I dag arbejder hun for folk, der er ramt af den sjældne hjernesygdom Huntingtons Sygdom.
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Letbanen er forældet teknologi

Kim Kæraa, Holme Parkvej 261, Højbjerg
Aarhus burde indføre trolleybusser i stedet for letbanetog, der allerede er en gammeldags transportform.
Restauranter
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her