Annonce
JP Aarhus 20 år
Politik

Det er stadig tilladt at fodre i dyrehaven

Bedre skiltning med advarsler og henstillinger skal mindske risikoen for angreb på mennesker. Hos Århus Kommune er man tilbageholdende med helt at forbyde publikum at fodre dyrene i Marselisborg Dyrehave.

Skarpere information og henstilling om ikke at håndfodre dyrene eller gå uden for stierne er de midler, der skal forhindre overfald på publikum i Marselisborg Dyrehave.

Derimod har de ansvarlige for dyrehaven endnu ikke afgjort, om der skal indføres direkte forbud mod fodring, eller mod at publikum forlader stierne ud fra den filosofi, at sådanne forbud vil være umulige at håndhæve.

På længere sigt arbejder rådmand Laura Hay (V) med planer om at udvide dyrehaven, så der bliver mere plads til både mennesker og dyr. Med mere plads kan dyrene også lettere finde fred for mennesker.

Farlige episoder

Hvert år får kommunens natur- og miljøforvaltning mellem nul og tre henvendelser om uheldige eller farlige episoder i dyrehaven.

I år har der været to alvorlige sammenstød mellem hjortevildt og mennesker. Senest fik en pige på to år en grim flænge i kinden tæt på øjet, da hun den 10. oktober blev overfaldet af en sikahjort, og en mand har stadig en dårlig skulder, efter at han blev sparket omkuld og trampet på af et dyr i juni. Hans datter fik en flænge i benet.

Andre dyrehaver har forbud mod fodring og bortskyder dyr med det samme, hvis de viser tegn på at være tamme over for mennesker, men så langt vil man ikke gå i Århus.

Æbler og gulerødder

I Marselisborg Dyrehave er der en lang tradition for, at folk har ting med til dådyrene og sikaerne, som er de to hjortearter i dyrehaven. Det har fremgået af skiltene hidtil, at man gerne må fodre med æbler og gulerødder. Det vil ikke stå på de nye skilte, derimod en henstilling om ikke at håndfodre.

Om der skal henstilles til slet ikke at fodre, er ikke afgjort endnu.

»Dyrehaven er utrolig populær. Vi har beregnet, at der kommer omkring en kvart million besøgende om året, så uanset om vi forbyder fodring, vil der være mange mennesker og dermed også risiko for, at dyrene bliver tamme,« siger Kim Gulvad, der er afdelingschef for Århus Kommunes grønne områder.

Når dyrene ikke har den naturlige skyhed over for mennesker, så de trækker væk, hvis vi kommer for tæt på, opfatter de os som deres egne og behandler os som sådan.

Derfor kan en brunstig hjort finde på at angribe, hvis man kommer for tæt på hans hinder, eller en då eller sikahind med en nyfødt kalv kan angribe, hvis man kommer for tæt på kalven. Og det kan ske, uanset at man ikke selv er gået tæt på dyrene.

Værst er det, når børn angribes. Derfor vil der også på de nye skilte blive opfordret til at være særligt opmærksom, når man har børn med.

Kim Gulvad overvejer at spørge om lov til at vise billeder af nogle af de børn, der er blevet angrebet som eksempel på, hvor slemt det kan gå.

Farlige sikaer

Andre med kendskab til hjortevildt har peget på, at især sikaerne er farlige.

Ifølge Frank Vigh-Larsen fra Skandinavisk Dyrepark på Djursland bliver de lettere tamme end dådyrene, og de er samtidig mere aggressive. Derfor har publikum i Skandinavisk Dyrepark ikke lov til at komme ind til sikaerne, og de må heller ikke fodre dem ude fra.

Biolog Niels Jørgen Friis, der har det daglige ansvar for dyrehaven, ønsker ikke at fjerne sikaerne.

»De er flotte hjorte, som publikum skal have mulighed for at nyde. Sikaerne skal vænnes fra at være tamme ved, at de forhåbentlig får mere areal, og ved at folk lærer ikke at lokke dem tæt på. De dyr, der alligevel opsøger mennesker, må vi så aflive,« siger han.

»Hvis man kunne skyde hjorten med en boltpistol, mens den er helt tæt på mennesker, ville de andre i flokken lære, at mennesker er farlige. Men da det næppe er klogt at gennemføre, må vi i stedet mærke de dyr, der lader sig håndfodre, f.eks. med spraymaling, så de kan bortskydes senere,« foreslår han.

Hver vinter bortskydes et antal dyr, der svarer til antallet af nyfødte, så bestanden holdes på samme niveau.

Har I overvejet at fjerne alle de nuværende dyr og sætte nye ind, som ikke er tamme?

»Det ville være synd at skyde den stamme af fine dyr, som vi har, væk. Men vi vil holde øje med ”problembørnene” og regulere de tamme væk,« lyder svaret fra Niels Jørgen Friis.

null
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen

På skraldejagt i skovbunden

En gruppe børn og voksne var søndag formiddag ude og samle affald i Riis Skov på foranledning af familiemediet "Børnenes Aarhus".
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Man behandler da en ældre dame ordentligt, gør man ikke?

Michael Dohn Sørensen
De uheldige episoder var en kærkommen lejlighed. Der var jo igangsat en redningsplan, men den efterlader nu indtrykket af blot at være spil for galleriet.

Debat: Politikerne er for uambitiøse

Bent Bjørn Møller Hansen
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her