Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Annonce
JP Aarhus 20 år
Politik

Politikere indgik en musketered – men i dag tolker partierne aftalen forskelligt

Aftalen var klar: Hvis økonomien i budgetaftalen for 2018-2021 viste sig ikke at hænge sammen, skulle samtlige partier mødes igen for at finde besparelser i sammen. Nu skal Aarhus Kommune spare millioner, men selvom præmissen var et krav fra de borgerlige partier V, K og DF, lægger partierne nu afstand til musketereden.

Aarhus Byråd mødes til budgetforhandlinger mandag den 17. september.

Når man går op sammen, så skal man også gå ned sammen.

Det lovede 30 af 31 daværende byrådsmedlemmer hinanden sidste år, da de indgik budgetforliget for 2018-2021, men i dag – med sparekniven hængende tungt over hovederne – går politikerne ikke længere i samme takt.

Dengang – to måneder før kommunalvalget i november 2017 – var risikoen for en truende sparerunde kendt, fordi økonomien i aftalen bl.a. var baseret på en forventet besparelse på ca. 200 mio. kr. om året fra 2019 på beskæftigelsesområdet via den længe ventede udligningsreform mellem landets kommuner.

Når konsekvenserne af udligningsreformen er kendt, og såfremt der sker væsentlige forudsætningsændringer, samles forligspartierne for – om nødvendigt – at tilpasse budgettet hertil.
Budgetforliget, Aarhus Kommune, september 2017.

Netop på grund af usikkerheden var de borgerlige partier – V, K og DF – efter indgåelsen af forliget særligt stolte af, at de fik sikret sig, at alle forligspartierne skulle være med til at finde eventuelle besparelser, hvis bekymringerne om, at budgettet senere ikke holdt, skulle vise sig at blive en realitet:

»Når konsekvenserne af udligningsreformen er kendt, og såfremt der sker væsentlige forudsætningsændringer, samles forligspartierne for om nødvendigt at tilpasse budgettet hertil,« står der i budgetforliget fra 22. september 2017.

Men hvad betyder denne musketered så egentlig nu, hvor byrådet i de kommende uger skal finde besparelser for op mod 241 mio. kr. i hvert af de kommende fire år, fordi forudsætningerne netop ikke holdt, da udligningsreformen i april 2018 blev aflyst på Christiansborg? Lige så glade som – især de borgerlige – partierne var for den aftalte livline i hinanden sidste år - lige så afvisende er flere af partierne i dag for, om aftalen egentlig har bindende værdi.

K: Ingen bindende værdi

K-leder Marc Perera Christensen tillægger ikke aftalen stor betydning længere.

»Den er ikke bindende på nogen måde. Det var alene ord på skrift som en hensigtserklæring. Alle partier er til enhver tid frit stillet. Man er kun bundet af sin overbevisning,« siger Marc Perera Christensen, som bl.a. fik en fremrykning af den nye sydligere ringvej Bering-Bedervejen med i sidste års budgetforlig.

Netop anlægsområdet pegede Enhedslisten på som et oplagt sparemål, da alle forligspartierne i slutningen af april i år var samlet for at se på, hvor der kan findes de mange millioner, som mangler fra næste år.

»Men der var ikke lydhørhed for det, og allerede dengang stod det klart, at vi i forligskredsen kun kunne blive enige om, at det var svært. Aftalen var mere et moralsk kompas, og nu er det byrådet, som skal tage stilling til besparelserne og budgetterne. Der er fri leg nu, og når man ikke vil røre ved de tiltag, som man satte gang i sidste års budgetforlig, så skal vi denne gang ikke være enige om hverken besparelserne eller budgetterne,« siger Enhedslisten Keld Hvalsø, som påpeger, at hans parti heller ikke ville være parat til at slippe budgetaftalens punkt omkring cykelhandlingsplanen.

Omstridt skoleplan droppet: Nyt spareforslag fremlægges på onsdag

Venstreleder Bünyamin Simsek ser musketereden fra 2017 som en del af spareforhandlingerne men ikke nødvendigvis afgørende for en kommende aftale om de kommende fire års budgetter. Simsek mener, at aftalen forpligtiger alle partier til at tage et ansvar.

»Men ikke til at acceptere hvad som helst, fordi andre i kredsen er enige, såfremt det er uspiseligt i forhold til den politik og linje, man har som parti,« siger han.

Skal I dermed være enige om besparelserne alle partier med undtagelse af Liberal Alliance og Alternativet, som ikke var i byrådet sidste år?

»Som udgangspunkt ja, men ikke for enhver pris. Det betyder, at kredsen skal forsøge at lande en balance i økonomien i enighed, hvis ikke som minimum et flertal. Ingen partier kan tvinges til at sige ja til noget, som de politisk ikke kan acceptere. Vi er villige til at gå på kompromis, men det vil være ud fra, at vi kan se, at vi har fået et aftryk i beslutningen,« siger Bünyamin Simsek.

Dansk Folkeparti påpeger, at alle partierne foreløbig er gået med i arbejdet med at finde løsningen på budgethullet.

Kommunens budget

Aarhus Kommunes budget er på ca. 20 mia. kr. om året.

Budgetterne skal hvert år indgås af et politisk flertal i byrådet.

Sidste år blev 30 af 31 byrådsmedlemmer enige om at lægge en forventet gevinst på den varslede udligningsreform ind i budgettet.

Men nu er udligningsreformen strandet, og derfor mangler der omkring 270 mio. kr. på Aarhus Kommunes budget fra 2019.

Politikerne forventer derfor en stor effektiviseringsplan.

Aarhus Kommune havde 21.732 fuldtidsansatte medarbejdere i 2016.

»Derfor bad vi jo også sammen direktørgruppen i Aarhus Kommune om at komme med et oplæg til besparelserne, og med formuleringen i sidste års aftale, så er det klart, at man skal finde besparelserne sammen. Alle partierne skal være sit ansvar bevidst i forhold til besparelserne,« siger byrådsmedlem Knud N. Mathiesen (DF) med henvisning til det sparekatalog, som administrationen offentliggjorde i slutningen af august.

Omvendt er Knud N. Mathiesen overbevist om, at musketereden fra sidste år ikke omhandler de kommende forhandlinger om de næste fire års budgetter.

»Under budgetforhandlingerne er man ikke forpligtet til noget som helst,« siger han.

S håber på mandsmod

Socialdemokratiet er ikke i tvivl om værdien af aftalen.

»Vi har sådan set indgået en aftale om det på tværs af partierne - alle undtagen Nye Borgerlige (som stod uden for forliget, red.) – skulle der ske væsentlige forudsætningsændringer, og det må man sige, at der er sket, skulle vi sætte os sammen og løse det her i fællesskab. Det har vi sagt til borgerne også før et valg, så derfor skal man også leve op til det,« siger politisk ordfører Anders Winnerskjold (S) og tilføjer:

»Vi kan jo desværre ikke tvinge nogen, men vi håber da, at folk har politisk mandsmod og vil tage ansvar for de beslutninger, de selv har været med til at træffe,« siger Anders Winnerskjold.

SF-rådmand Thomas Medom afviser, at aftalen fra sidste år får konsekvens for dette års budgetlægning.

»Aftalen handlede alene om budgettet for 2018, og nu er vi i gang med budgetlægningen for 2019. Aftalen var, at vi skulle tilpasse budgettet for 2018, hvis der opstod problemer. Der var ikke nogen i 2018, og nu er vi i gang med budgetlægningen for 2019. Og dermed er der ingen vetoret for partierne, og vi skal heller ikke blive enige om budgettet,« siger han.

Så aftalen får ingen betydning for de kommende ugers forhandlinger?

»Nej, det gør den ikke. Vi må hæve skatten, og vi må også godt lade være med at blive enige,« siger Thomas Medom, som understreger, at sidste års budgetforlig ikke kun var en gavebod.

»Der var også store rammebesparelser sidste år,« siger han med henvisning til, at der i budgetforliget 2018-2021 bl.a. blev iværksat administrative besparelser på alle magistratsområder, og samtidig blev alle de kommunale afdelingers budgetter skåret med millioner i de kommende år som følge af en ny intern barselsmodel.

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) har tidligere kaldt den kommende sparerunde »mellemstor«, og ifølge borgmesteren vil besparelserne betyde serviceforringelser i de kommende år.

Aarhus Byråd mødes officielt til budgetforhandlinger mandag den 17. september 2018 med forhandlingsfrist den 21. september 2018.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Forslag til et højhus på Hængslet igen

Søren Møller
Hvorfor lytter ingen til det gennemarbejdede forslag til en smuk måde at bebygge Hængslet, som Fællesrådet for Aarhus Ø har lavet?

Debat: Sundhedsministeren gav mig en bredside - her kommer fakta

Camilla Fabricius
I JP Aarhus forleden giver sundhedsminister Ellen Trane Nørby mig en ordentlig bredside på baggrund af et indlæg, jeg har skrevet om ministerens underfinansiering af et landsdækkende psykiatrisk akutberedskab.

Debat: Kvalitet i folkeskolen handler ikke om sted

Jan Petersen (S), Mads Nikolajsen (SF)
Der er flere svar på, hvorfor overbygningsklasser skal samles.
Aarhus' historie

Tidligere politichef: Den sag glemmer jeg aldrig

Tidligere chefkriminalinspektør Allan Lund stod i 2003 i spidsen for efterforskningen af den dengang meget omtalte voldtægtssag fra Botanisk Have i Aarhus. Han tænker stadig på den uopklarede sag, selv om han nu er gået på pension.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere
Danmark skal gå forrest på fødevareområdet
I 2030 kan Norden brødføde den forventede fremskrevne nordiske befolkning med økologisk mad, der hovedsageligt dyrkes i Norden, samtidig med at fødevaresystemets klima- og kvælstofspor reduceres. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her