Annonce
JP Aarhus 20 år
Politik

Omstridt skoleforslag holdt kun en uge

Skolerådmand går imod egen forvaltnings forslag om kæmpeskoler. Heller ikke V, K, DF, R og EL kan støtte den fremlagte skoleplan.

På Facebook har næsten 9.000 borgere samlet sig i protestgruppen Bevar skolerne i Aarhus. Medlemmerne kan nu glæde sig over, at forslaget om kæmpeskoler ser ud til at miste politisk opbakning. Arkivfoto: Ole Lind

Blot en uge holdt det mest omdiskuterede forslag til at lappe det store millionhul i Aarhus Kommunes budget.

Siden forslaget om at skabe større skoledistrikter, så 46 skoler bliver fusioneret til 19 kæmpeskoler, sidste onsdag blev sendt i høring, har forældre mobiliseret på møder og Facebook, og det har udløst løftede pegefingre fra lærere og skoleledere. Men onsdag stod det klart, at der ikke er et flertal i byrådet for forslaget i sin nuværende form.

Sparerunde i Aarhus

Aarhus Kommune skal spare 224-241 mio. kr. i de kommende fire år og har udsendt et katalog med forslag for op mod 300 mio. kr.

Et af de mere vidtgående forslag er indførelse af nye skoledistrikter.

Hvor der i dag er 46 skoler, som hver har sit eget distrikt, skal to eller tre skoler fremover sammenlægges i ét distrikt, så der vil være i alt 19 kæmpeskoler med flere undervisningssteder. Den gradvise indfasning vil i 2019-2022 spare kommunen henholdsvis 5, 19, 31 og 45 mio. kr.

Det skyldes bl.a., at der kan spares på antallet af ledere og lærere, da eleverne kan samles på tværs af skoler i større klasser.

Som en del af forslaget skal integrationen styrkes ved, at vestbyskolerne med mange tosprogede deler distrikt med f.eks. Gammelgaardsskolen, Åby Skole og Engdalskolen for at få en mere ensartet elevsammensætning.

Spareforslagene er i høring frem til den 12. september.

Da gik den politisk ansvarlige rådmand for folkeskolerne i Aarhus, Thomas Medom (SF), imod spareforslaget, der kommer fra hans egen forvaltning, og udsendte en pressemeddelelse med overskriften "SF: Forslag om større skoledistrikter er dødt".

»Den store utryghed, forslaget har skabt blandt forældre og en masse andre borgere, må vi tage bestik af og lytte til. Der er sendt et utvetydigt signal via et væld af medier, direkte henvendelser, i breve og tilkendegivelser, som viser opbakning til en lokal folkeskole som en stærk og kulturbærende institution,« lyder begrundelsen fra Thomas Medom, der høster ros fra Enhedslisten for at have droppet forslaget.

Først på ugen gik Venstre og De Konservative imod forslaget. Og Knud N. Mathiesen (DF) forventer også at dumpe det fremlagte forslag:

»Der er gode takter i det, men at støtte det, som det er nu, tror jeg ikke.«

S og R til skolerådmand: Kom med bedre bud end skattestigning

S vil ikke tage stilling

Heller ikke De Radikale kan lægge stemmer til forslaget, som det er udformet.

»Nej, ikke som det ser ud der,« siger Eva Borchorst Mejnertz (R), der vurderer, at forslaget ikke længere har nogen gang på jord, når rådmanden har kaldt det dødt og forventer, at han har talt med Socialdemokratiet om det.

Planen om kæmpeskoler i Aarhus er død: Men hvad så med integrationen?

Hos Socialdemokratiet vil politisk ordfører Anders Winnerskjold endnu ikke tage stilling til, om det omstridte forslag rent faktisk er dødt med partiernes afstandtagen. Han sagde onsdag formiddag, at S vil afvente høringsfasen, der slutter den 12. september.

»Men vi er jo ikke blinde for, at nogle partier har tilkendegivet deres holdning,« siger den politiske ordfører.

Skoleforslaget ville give gradvise årlige besparelser i budgettet - på 5 mio. kr. i 2019 til 45 mio. kr. i 2022. De opnås bl.a. ved, at eleverne kan samles på tværs af skoler i større klasser, og at der dermed kan spares på antallet af ledere og lærere.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Historisk retssag: Hvor slemt kan det være at fortælle om sit job i PET, som Jakob Scharf gjorde det?
Aldrig før er en tidligere øverste chef i Politiets Efterretningstjeneste blevet tiltalt for at have brudt sin tavshedspligt. Derfor er det en historisk retssag, som begynder onsdag, og som potentielt kan trække en markant streg i sandet for, hvad ansatte i efterretningstjenester kan tillade sig at fortælle omverdenen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her