Annonce
JP Aarhus 20 år
Politik

Tilmeldingerne strømmer ind til privatskolerne

Flere aarhusianske privatskoler har de seneste dage fået mange tilmeldinger og opkald. Spareforslag om kæmpeskoler vurderes at være årsagen.

Der var rift om pølserne, da Egebakkeskolen i Brabrand i 2015 holdt rejsegilde for en udvidelse. Efter en ny skoleplan er der nu rift om pladserne på privatskolen. Arkivfoto: Gregers Tycho

Usædvanligt mange ansøgninger og større run på telefonerne.

Efter at Aarhus Kommune i onsdags sendte et spareforslag om at lave større skoledistrikter i høring, er tilmeldingerne til byens privatskoler strømmet ind, fremgår det af en rundringning JP Aarhus har lavet.

Jeg tænker, at det var forudsigeligt.
Rikke Christensen, skoleleder på Forældreskolen

»Vi plejer at få tre-fire ansøgninger om dagen - siden i mandags har vi fået over 50. Det bliver ved, og det strømmer bare ind. Så noget rykker helt exceptionelt,« siger skoleleder på Laursens Realskole, Troels Kirkeskov Jensen, der vurderer, at de »usædvanligt mange ansøgninger« bunder i de foreslåede skolesammenlægninger.

Sparerunde i Aarhus

Aarhus Kommune skal spare 224-241 mio. kr. i de kommende fire år og har udsendt et katalog med forslag for op mod 300 mio. kr.

Et af de mere vidtgående forslag er indførelse af nye skoledistrikter.

Hvor der i dag er 46 skoler, som hver har sit eget distrikt, skal to eller tre skoler fremover sammenlægges i ét distrikt, så der vil være i alt 19 kæmpeskoler med flere undervisningssteder. Den gradvise indfasning vil i 2019-2022 spare kommunen henholdsvis 5, 19, 31 og 45 mio. kr.

Det skyldes bl.a., at der kan spares på antallet af ledere og lærere, da eleverne kan samles på tværs af skoler i større klasser.

Som en del af forslaget skal integrationen styrkes ved, at vestbyskolerne med mange tosprogede deler distrikt med f.eks. Gammelgaardsskolen, Åby Skole og Engdalskolen for at få en mere ensartet elevsammensætning.

Spareforslagene er i høring frem til den 12. september.

Det er også forklaringen på, at der på N. Kochs Skole på Trøjborg ifølge kontorleder Tonja Althaus »er mere run på, end der plejer at være.«

»Flere af forældrene har også sagt, at spareplanerne er den direkte årsag til, at de er nødt til at søge nogle alternativer. Fordi de simpelthen ikke ved, hvad der kommer til at ske.«

Det er helt i tråd med, at flere har kritiseret forslaget for, at når de nuværende 46 skoler bliver lagt sammen til 19 kæmpeskoler, vil forældre ikke kunne være sikre på hvilket af de to-tre undervisningssteder i det store skoledistrikt, deres børn vil skulle gå, og påpeget, at denne usikkerhed vil få flere til at søge mod privatskolerne.

På Forældreskolen på Marselis Boulevard nikker skoleleder Rikke Christensen til, at det skaber røre, når ændringer af skoledistrikter bliver sat på dagsordenen. Hun fortæller, at skolen fik 17 tilmeldinger mandag, og at der tirsdag formiddag var kommet yderligere tre.

»Det kommer ikke bag på mig, fordi når man begynder at rode med skoledistrikter, bliver forældrene altid nervøse og bange for, at deres børn bliver lidt væk i den store skole. Så jeg tænker, at det var forudsigeligt.«

På Egebakkeskolen i Brabrand kom der fredag og mandag 10 tilmeldinger, og det er flere end sædvanligt, oplyser skoleleder Lisbeth Rasmussen, som ud over tilmeldingerne også er blevet kontaktet af forældre, som vil høre om Egebakkeskolens tilbud.

»Der er en større interesse. Det må man sige. Det kan være tilfældigt, men også fordi folk tænker, at det vil vi ikke lægge børn til,« siger Lisbeth Rasmussen.

Skt. Knuds Skole har ikke oplevet en stigende interesse, men skoleleder Tina Kruse forventer, at den vil komme senere.

Hvis de større skoledistrikter bliver en realitet og indfaset fra skoleåret 2020/2021, kommer de privatskoler, JP Aarhus har talt med, til at skuffe mange, da skolerne allerede nu er fuldt bookede.

Følg
Jyllands-Posten
Voldsom forældrekritik af spareplan
Skolebestyrelserne på Åby Skole og Gammelgaardsskolen er stærkt kritiske over for et forslag til nye skoledistrikter, som de mener kan ødelægge skolerne. Borgmesteren er afventende, men positiv over for forslaget.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kronik: Ungarn er fremtidens Europa

Kasper Støvring
Hvis EU fortsat intet gør for at løse flygtningekrisen og den politiske krise, kan Ungarn komme til at stå som billedet på fremtidens Europa, som flere vil lade sig inspirere af.

Vikaren fra helvede har bidt sig fast

Som stedfortræder i SF’s folketingsgruppe kastede han benzin på bålet, da partiet imploderede og forlod Thorning-regeringen. Siden har Karten Hønge fået fast plads på Christiansborg. Nu vil han til EU.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Forslag til et højhus på Hængslet igen

Søren Møller
Hvorfor lytter ingen til det gennemarbejdede forslag til en smuk måde at bebygge Hængslet, som Fællesrådet for Aarhus Ø har lavet?

Debat: Sundhedsministeren gav mig en bredside - her kommer fakta

Camilla Fabricius
I JP Aarhus forleden giver sundhedsminister Ellen Trane Nørby mig en ordentlig bredside på baggrund af et indlæg, jeg har skrevet om ministerens underfinansiering af et landsdækkende psykiatrisk akutberedskab.

Debat: Kvalitet i folkeskolen handler ikke om sted

Jan Petersen (S), Mads Nikolajsen (SF)
Der er flere svar på, hvorfor overbygningsklasser skal samles.
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere
Søvn er afgørende for studiepræstationen
For lidt søvn kan både gå ud over koncentration, humør og indlæringsevne. Og faktisk kan dele af hjernen sove, mens kroppen egentlig er vågen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her