Annonce
JP Aarhus 20 år
Politik

Pædagoger om sparerunde: Vi kan ikke klare mere

Ny undersøgelse viser, at over 80 pct. af pædagogerne i Aarhus ikke har tid nok til børnene.

Pædagogerne i de aarhusianske daginstitutioner mangler tid til børnene, viser en ny undersøgelse fra deres fagforening BUPL. I Skuden Skram er pædagog Zenia Hindsgavl sammen med (fra venstre) Fjord, Josefine, Anne og Nohr. Foto: Benjamin Nørskov

Langt størsteparten af pædagogerne i de aarhusianske vuggestuer og børnehaver oplever, at der her ikke er hænder nok til at drage omsorg for og støtte børnene eller i det hele taget at løse opgaverne i daginstitutionerne.

Det fremgår af en ny undersøgelse foretaget af pædagogernes fagforening, BUPL. Og med den i hånden appellerer BUPL-formand i Aarhus, Marianne Gilbert Nielsen nu til politikerne om at skåne daginstitutionerne i den forestående sparerunde.

I undersøgelsen, hvor 681 pædagoger på dagtilbudsområdet i Aarhus har svaret i sommeren 2018, svarer 82 pct. nej til, om der generelt er personaleressourcer nok til de opgaver, de skal løse.

Når så mange pædagoger svarer, at de ikke kan drage omsorg for alle, burde det være lysende klart, at der ikke kan spares mere på området. Tværtimod.
Marianne Gilbert Nielsen, formand for BUPL Århus

81 pct. oplever ofte, at der er et eller flere børn, de ikke kan drage tilstrækkelig omsorg for på grund af personalemangel, mens 80 pct. ofte oplever, at de ikke kan give den nødvendige støtte til udsatte og sårbare børn på grund af personalemangel.

Se hele BUPL-undersøgelsen her:

»I vores undersøgelse fremgår det igen, at det har store konsekvenser for børn og unge, når pædagoger ikke har tid til omsorg og nærvær for alle børn. Når så mange pædagoger svarer, at de ikke kan drage omsorg for alle, burde det være lysende klart, at der ikke kan spares mere på området. Tværtimod, så er der er et fagligt vurderet stort behov for, at området tilføres penge,« siger Marianne Gilbert Nielsen i en pressemeddelelse.

Onsdag middag blev et sparekatalog med Aarhus Kommunes direktørers forslag til besparelser i kommunen sendt i høring. Det indeholder spareforslag, der bl.a. peger på besparelser i dagtilbuddene, så der på 0-6-årsområdet bliver 90 færre stillinger, lige som der er foreslået fjernet 15 stillinger på sfo-området. Det bekymrer BUPL Århus meget.

Sparerunde i Aarhus

Aarhus Kommune skal spare 224 -241 mio. kr. årligt de næste fire år.

Onsdag den 22. august blev et sparekatalog fra direktørgruppen i kommunen sendt i høring. Kataloget indeholder forslag til, hvordan kommunen i alt kan spare 300 mio. kr.

Den 12. september skal høringssvarene senest afleveres.

Aarhus Byråd mødes til budgetforhandlinger den 17. september 2018 med forhandlingsfrist den 21. september 2018.

»I sparekataloget ser vi igen forslag om uacceptable normeringsforringelser, der vil få direkte betydning for det pædagogfaglige arbejde og betyde mindre tid til det enkelte barn. Det rammer direkte ind i kerneopgaven, der hvor pædagoger og børn og unge mødes i hverdagen,« siger Marianne Gilbert Nielsen i en pressemeddelelse.

Hun henviser til, at sparekataloget også indeholder et bilag, der viser konsekvenserne af tidligere års politiske beslutninger.

»Man skal huske på, at sparekataloget kommer oven i allerede besluttede besparelser, der betyder 349 stillinger i hele Børn og Unge, når vi når frem til 2022.«

Pædagogernes fagforening har indtryk af, at politikerne har store ambitioner på børn og unges vegne.

»Vi hører ofte politikerne udtale, hvor vigtigt det er, at børn og unge får en god opvækst. Og vi ved fra mange undersøgelser, at det er afgørende for, at de klarer sig godt senere hen i livet,« lyder det fra Marianne Gilbert Nielsen, som sender en klar opfordring til byrådet.

»Vi håber politikerne vil følge egne ambitioner og lytte til de faglige vurderinger, der nu igen lyder fra pædagogerne: der er brug for bedre tid til arbejdet med børn og unge.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen
Kommentar
Debatindlæg

Debat: V: Drop ny etape af letbanen

Bünyamin Simsek (V)

Debat: Voksenhandicap i Aarhus Kommune skraber bunden

Gert Landergren Due
Opsigtsvækkende historie i JP Aarhus viser konsekvenserne af kommunens lave prioritering.
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere
Ros til stolen, der giver Aarhus en millionbesparelse: »Jeg kan være mig selv«
Aarhus Kommunes sparekatalog foreslår implementeringen af en ny bade- og hygiejnestol på kommunens plejehjem, hvilket skal give en besparelse på 5,3 mio. kr. Inden forslaget er vedtaget, møder stolen stor ros. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her