Annonce
JP Aarhus 20 år
Politik

Ministeren skal vurdere Bundsgaards frisørvideo

Efter Jacob Bundsgaard (S) medvirkede i en reklamevideo, har folketingsmedlem Susanne Eilersen (DF) sendt en række spørgsmål til indenrigsministeren.

I sagen om Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard, der har medvirket i en reklamefilm, har DF nu indsendt en række spørgsmål til ministeren, som skal vurdere forløbet. Foto: Screenshot fra video.

Sagen om borgmester Jacob Bundsgaards (S) medvirken i en reklamevideo er ikke længere kun en lokal sag. Nu skal økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille nemlig tage stilling til forløbet, efter folketingsmedlem Susanne Eilersen (DF), har indsendt en række §20-spørgsmål til ministeren.

Alle folketingsmedlemmer kan stille et §20-spørgsmål til en minister. Spørgsmålet kan stilles skriftligt og dermed udløse et skriftligt svar. Alternativt kan man ønske, at ministeren svarer mundtligt, hvilket så sker om onsdagen i spørgetiden i Folketinget.

Sagen kort fortalt

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) har medvirket i en reklamevideo for frisørsalonen Slikhaar.

Jurister vurder, at borgmesteren overtrådte kommunalfuldmagten, fordi videoen betragtes som støtte til en enkelt virksomhed.

Jacob Bundsgaard afviste at have handlet retsstridigt.

Videoen har vakt opsigt, og rådmand Jette Skive (DF) har kaldt borgmesterens medvirken »forkastelig«. Partiet sendte herefter en 10-dages forespørgsel til borgmesteren, som nu skal redegøre for forløbet.

Forslaget om en video kom fra borgmesterens eget kontor. Det kom frem, efter JP Aarhus fik aktindsigt i mailkorrespondancen mellem Slikhaar og borgmesterens kontor.

Nu er sagen blevet sendt til økonomi- og indenrigsministeren, efter folketingsmedlem Susanne Eilersen (DF) har indsendt en række spørgsmål om forløbet. Spørgsmålene afventer stadig svar fra ministeren.

Spørgsmålene vedr. frisørvideoen skal bl.a. klargøre, hvad ministeren mener om sagen, om kommunalfuldmagten trænger til en præcisering, og om der skal være konsekvenser for borgmesteren.

Spørgsmål til ministeren

I sidste uge kunne man læse i JP Aarhus, at Aarhus-borgmester og KL-formand Jacob Bundsgaard medvirker i en video for frisørsalonen Slikhaar. En marketingsekspert vurderede, at videoen var en reklamefilm, mens jurister kunne fortælle, at der var tale om en overtrædelse af kommunalfuldmagten, der forbyder kommunen eller dens repræsentanter at støtte enkelte virksomheder.

Dansk Folkeparti om KL-formands reklamevideo for frisørsalon: »Det er forkasteligt«

Rådmand Jette Skive (DF) indsendte efterfølgende en forespørgsel til borgmesteren, som skal redegøre for sagen inden 10 dage. Nu er det også blevet et landspolitisk spørgsmål, efter Susanne Eilersen, der er kommunalordfører for Dansk Folkeparti, har stillet økonomi- og indenrigsministeren nogle spørgsmål om forløbet.

»Hvad er ministerens holdning til, at borgmesteren for Danmarks næststørste kommune, Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard, ifølge en jurist overtræder kommunalfuldmagten ved at optræde i en video til støtte for en lokal frisør, som det har været rapporteret i dagspressen?«

Sådan lyder ét af de i alt fem spørgsmål, som i øjeblikket afventer ministerens svar.

Borgmesterens konsekvens

Susanne Eilersen har indsendt spørgsmålene til ministeren, fordi hun mener, at borgmesteren har handlet uden for sine rammer.

»Vi synes, at det ligger ud over, hvad man må som borgmester. Når man er folkevalgt for hele byen og hele erhvervslivet, så er der grænser for, hvad man må og ikke må. Jeg tænker, at man kan komme ud på en glidebane, når man går ind og deltager, som borgmesteren gjorde,« siger hun.

Indenrigsministeren er den højeste myndighed her i landet til at sørge for, at man følger reglerne. Derfor bør ministeren også tage stilling, når en jurist betvivler det, der er sket.
Susanne Eilersen, kommunalordfører, Dansk Folkeparti.

Hun vil lade det være op til ministeren, om der skal være en konsekvens, hvilket hun også spørger til i et af spørgsmålene:

»Mener ministeren, at Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaards, deltagelse i en video, som nu ligger på nettet, til støtte for en lokal frisør, som det har været rapporteret i dagspressen, kalder på en opstramning eller præcisering af kommunalfuldmagten, og mener ministeren, at sagen skal have konsekvenser for borgmesteren?«

Frisør-reklame med Jacob Bundsgaard blev udtænkt på rådhuset

Og som det fremgår af spørgsmålet, vil Susanne Eilersen også høre, om reglerne bør opdateres.

Bør reglerne fornys?

Mange nye medieplatforme er kommet til de senere år, og Susanne Eilersen vil derfor også søge svar på, om kommunalfuldmagten i sig selv bør tilpasses.

»Den digitale verden er løbet henover hovedet på os ifht. kommunalfuldmagten. Når en jurist mener, at det ligger på den gale side, og en borgmester siger, at det ikke gør, så har vi måske brug for, at de retningslinjer bliver klarere defineret. Så vi vil stille nogle beslutningsforslag om det, hvis ikke ministeren selv gør det.«

Hun forventer, at ministeren vil fremhæve, at en fair og lige konkurrence ikke bør udhules af kommunale tiltag.

»Indenrigsministeren er den højeste myndighed her i landet til at sørge for, at man følger de regler, som Kommunalfuldmagten har. Derfor bør ministeren også tage stilling, når en jurist betvivler det, der er sket,« lyder det.

Borgmester Jacob Bundsgaard har ikke ønsket at kommentere sagen.

Se videoen her:

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Lillelund: Ridderne af den varme luft

Niels Lillelund
Hvem tør anfægte den gode vilje og det rene hjerte eller bede om dokumentation?
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen

På skraldejagt i skovbunden

En gruppe børn og voksne var søndag formiddag ude og samle affald i Riis Skov på foranledning af familiemediet "Børnenes Aarhus".
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Åbent brev til byrådet i Odder Kommune

Majbritt og Brian Bang
Kære byrådsmedlem. Undertegnede ønsker venligst at stille dig tre spørgsmål. Vi anmoder venligst om et personligt svar, som ikke er afstemt med ”partidisciplinen” udstukket af byrådsmedlem i Odder Kommune Elvin Hansen (S) og borgmester i Odder Kommune Uffe Jensen (V).
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Her får safarirejsen en sød afslutning
Langs Kenyas kyst får man nogle af Afrikas bedste badestrande og kulturoplevelser i byer som Mombasa og på øen Lamu. Det er et perfekt sted at skylle støvet af sig efter strabadserne inde i landet, og fra oktober til december er der mulighed for at se pukkelhvaler. 
Se flere
Her får safarirejsen en sød afslutning
Langs Kenyas kyst får man nogle af Afrikas bedste badestrande og kulturoplevelser i byer som Mombasa og på øen Lamu. Det er et perfekt sted at skylle støvet af sig efter strabadserne inde i landet, og fra oktober til december er der mulighed for at se pukkelhvaler. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her