Annonce
JP Aarhus 20 år
Politik

DF kalder Bundsgaards deltagelse i reklamevideo »forkasteligt«

Jette Skive (DF) er forarget over Jacob Bundsgaards medvirken i en reklamevideo for en aarhusiansk frisørsalon. Nu sender partiet en forespørgsel til borgmesteren for at få svar.

Borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S), får hård kritik fra Dansk Folkeparti, efter han retsstridigt medvirkede i reklamevideo for en lokal frisørsalon. Foto: Screenshot fra Slikhaars Youtube-kanal.

Borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) har besøgt den aarhusianske frisørsalon Slikhaar, hvor han mod reglerne medvirkede i en reklamevideo, der siden er lagt på salonens officielle Youtube-kanal, som bruges til at markedsføre virksomheden. Nu kritiserer Dansk Folkeparti i Aarhus byråd borgmesterens deltagelse i videoen og kalder det »forkasteligt«.

Onsdag kunne Jyllands-Posten fortælle, at flere eksperter betegner videoen som reklame for en enkeltvirksomhed, hvilket er i strid med Kommunalfuldmagten, der forbyder kommunens repræsentanter at støtte enkelte virksomheder.

Jeg synes klart, borgmesteren overskrider grænsen med hans deltagelse. Det kan vi ikke være bekendt overfor vores virksomheder i Aarhus Kommune.
Jette Skive, Dansk Folkeparti.

»Jeg undrer mig meget over, at borgmesteren vælger at deltage i sådan en reklamevideo. Kommunalfuldmagten siger meget tydeligt, at repræsentanter fra en kommune ikke må støtte enkelte virksomheder,« siger Dansk Folkepartis Jette Skive.

10 dages forespørgsel

Rådmand Jette Skive (DF) er forarget over borgmesterens medvirken i frisørvideoen og vil nu sende en 10 dages forespørgsel for at få klarhed i sagen.

»Jeg synes det er forkasteligt, at borgmesteren på den måde direkte går ind og støtter en enkelt virksomhed på et helt almindeligt konkurrencemarked. Det holder altså ikke. Derfor sender Dansk Folkeparti nu en række spørgsmål til borgmesteren for at få alle elementer af sagen belyst,« siger hun.

Hvad siger Ankestyrelsen?

Det kan få konsekvenser, hvis man som kommunens repræsentant overtræder Kommunalfuldmagten, ifølge Frederik Waage, lektor i jura ved Syddansk Universitet.

»Vi har tidligere set lignende sager med borgmestre, og denne gang er det givetvis over stregen. Han repræsenterer kommunen som embedsmand og bruger borgmesterhvervet som reklamesøjle for en enkeltvirksomhed. Det er i strid med reglerne og vil muligvis takseres til en påtale fra Ankestyrelsen i henhold til Kommunalfuldmagten,« udtalte Frederik Waage til Jyllands-Posten i onsdagens avis.

Derfor vil Dansk Folkeparti i brevet bl.a. spørge Jacob Bundsgaard, om han selv vil gå til Ankestyrelsen for at få afgjort, om hans deltagelse er lovlig. Der vil også indgå et spørgsmål om, hvor borgmesteren selv mener, at grænsen går.

»Jeg synes klart, borgmesteren overskrider grænsen med hans deltagelse. Det kan vi ikke være bekendt overfor vores virksomheder i Aarhus Kommune. Vil borgmesteren også deltage i reklamevideoer for andre frisørsaloner i Aarhus? Og hvad bliver det næste? Borgmesteren der pumper jern i et lokalt fitnesscenter eller bager boller ved et lokalt bageri? Det holder simpelthen ikke,« lyder det afslutningsvist fra Jette Skive.


Se videoen her:

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Luftkastellerne på Himmelbjerget

Anders Rosenstand Laugesen (V)
Helhedsplanen for Himmelbjerget er et ærgerligt fejlskud.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Danmarks svar på San Francisco: På toppen af alting bor borgparret fra Vejle
Ægtepar har adopteret middelalderstilen, siden de for halvandet år siden flyttede ind i Vejles nok mest specielle "borghus" med ”katakomber”, buer og hvælvinger. 
Se flere
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere
Viden
Romernes 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi
Romerrigets oldgamle vejnet har indflydelse på, at nogle områder i enkelte lande stadig er økonomisk velstillede, mens andre ikke er, konkluderer nyt dansk studie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her