Annonce
JP Aarhus 20 år
Politik

Det kræver sin stifinder.....

Den nye cykelsti langs havnen er taget i brug. Og på vanlig aarhusiansk manér, når det gælder trafikforhold i midtbyen, er den lavet, så der er endog meget stor plads til forbedring.

Både bilister og cyklister drages mod at vælge de korteste veje. Og når markeringerne, der skulle holde dem adskilte, er svære at se, ja, så skal det nok ende med et uheld. Foto: Morten Lau-Nielsen

Når det nu nærmest er umuliggjort at køre i bil langs havnen i Aarhus, er det jo helt indlysende at anlægge en cykelsti, der forbinder de indre og de – som man kaldte det for nogle år siden – bynære havnearealer. Fra Dokk1 i syd til viadukten under Grenaabanen ved Træskibshavnen i nord.

Og det kunne have været så godt – men det er det altså ikke blevet. Belægningen med fliser er langt hen ad stien uhensigtsmæssig, markeringerne er glatte og så svære at se, at der uden tvivl opstår farlige situationer – ikke mindst ved Toldboden, hvor cyklister og bilister i ét væk krydser spor, fordi alle vil skære nogle sving af.

På plussiden står, at det naturligvis er dejligt med en cykelsti fra Dokk1 til det grønne i Riis Skov og det blå ved Den Permanente – og ovenud jublende er det, at man som tohjulet nu i en tunnel kører nedenunder kaoskrydset ved Nørreport. Og på visse steder er turen da også ganske køn.

Men lad os komme op på geden og afsted.

Vi starter ved Europaplads. Det ved jeg tilfældigvis, at stykket hen til Mindet, hvor Mindebroen leder over åen til Dokk1, hedder. Og godt jeg vidste det, for det fremgår ikke af et eneste vejskilt. Til gengæld har man sat et skilt op, som møder cyklisterne, når de fra syd kommer forbi First Hotel Atlantic, og Dokk1 åbenbarer sig. Af sære grunde er kæmpeklodsen anlagt langt oppe på Europaplads i stedet for at have skubbet den 100 meter ud på den gamle honnørkaj, hvilket ville have givet langt mere luft og åndehul. Nå, lad det ligge. Tilbage til skiltet, der siger, at man ikke må køre ligeud henover pladsen – så det gør de fleste.

Dog ikke os. I dag. Vi følger anvisningen og kører til Mindebroen, som er forsynet med en cykelsti, hvilket man fra kommunalt hold har forsøgt at skjule ved at viske det hvide og ellers let forståelige cykelsymbol ud.

Og så er vi straks ved Dokk1. Og her skulle den nye sti så starte, men med et hav af buede stålkopper, der synes spredt tilfældigt ud på fliserne, og som skal markere stien, er det ingen nem sag at få overblik over, hvor det hele begynder, og hvordan det forløber. Jeg tænkte først, at det nok var, fordi jeg – trods meget moderat tempo – rullede for stærkt til at opfatte logikken i spredningen af på-hoved-vendte-stål-underkopper. Så jeg steg af for bedre at kunne danne mig et overblik. Det lykkedes ikke – og skulle jeg have ventet på, at jeg kunne afkode kopperne, havde jeg stået der endnu. Så jeg steg på igen – og kort efter ramte jeg beton som køreunderlag og en tegning af en cykel. Yes, på rette vej.

Fuld af fortrøstning trillede jeg så en halv hundred meter, før en ny slags kopper – 12 styk – mødte mig på cykelstien.

De varsler formentlig, at der her kan komme krydsende fodgængere.

Weiter. Ud ad Dokk1 og farvel til det dejlige, jævne køreunderlag. Straks udenfor mødes jeg af et skilt, der fortæller: ”Følg vandet til Risskov”. Fint. Det første, jeg dog skal gøre, er at køre væk fra vandet, fordi stien fører venstre om Pakhus 13 – hen til Den Gamle Toldbod.

Vejen hedder Hack Kampmanns Plads, og det lykkes kun dårligt for kopperne, hvoraf nogle af dem nu har fået større diameter, at forklare præcist, hvor gående, cyklende og bilkørende skal placere sig i forhold til hinanden, så ingen kommer til skade. Virkningen er da også, at biler og bløde trafikanter kører, hvor de finder det bedst. Forvirringen er den samme på den anden side af Toldboden, hvor cyklerne skal krydse bilbanen, der fører ind til p-pladsen bag Toldboden. Biler, der troede, de kunne komme ud over for Skolegyde, har fået en vendesløjfe, som mange cyklister vælger at skære igennem.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det kommer til at gå galt. Om ikke før, så når kopperne gemmer sig under 1 cm sne, og det er halvmørkt. Jeg er så sikker på, at der sker uheld på Hack Kampmanns Plads, at jeg er klar til at vædde. Jeg er f.eks. villig til at lade mig fotografere i en Brøndby-trøje eller til at spilde en fridag ved at invitere et flertal af magistraten med i biografen, hvis der ikke sker uheld.

Nå, men nu skal man jo ikke tage ulykkerne på forskud. Det er i øvrigt heller ikke nødvendigt i Aarhus – for ulykker er der nok af i forvejen – på både den ene og den anden måde. Er du ikke umiddelbart enig, så gå ned til Ceres og kig på facaden til Silkeborgvej. Eller kig op ad Nørrebrogade.

Næste strækning går langs Skolebakken. Her kan man rigtig mærke, at fliser kun vælges som køreunderlag til cykler, hvis man aldrig selv har cyklet. Det hopper og ryster og er i det hele taget træls at køre på. Humøret bliver ikke bedre af at se til højre. Her sker ikke en dyt. Havde Cafébåden ikke fået lov til at holde vinter ved kajkanten var her helt øde – for der er selvfølgelig ikke en sjæl på den anlagte og indhegnede boldbane. Det var her det fine Pakhus 27 lå – men det skulle partout jordes for at give rum til ”Den Døde Plads”.

Her ryster jeg lidt på hovedet – og kommer uforvarende til at køre forhjulet op på en af de tossede kopper. Hjulet skrider straks – hvordan skal det ikke gå, når knopperne bliver endnu mere våde af regn, sne, is eller alger.

Her sker der så uheldigvis lidt på min tur. En cyklist har ramt en af de lave lysstandere og er væltet. Hun sidder på en bænk og sunder sig, mens en anden cyklist har rejst hendes cykel og passer på den, mens en tililet fodgænger spørger, om den væltede har brug for ambulancehjælp. Det afviser hun dog – og cykler efter nogle minutter omtumlet videre. Den skævtslåede lygtestander står tilbage.

Men der kan vente værre uheld. Nu er vi henne ved Navitas, og nogle af de fodgængere og cyklister, der kommer ud derfra, vælger enten at vappe eller cykle ud til Havnegade. Det er fint nok – hvis ikke lige det var, fordi turen går direkte hen over letbaneskinnerne, der ligger i niveau. Det går også galt en dag. Meget galt.

Ja, så er ulykken jo da trods alt væsentligt mindre med det skilt, der er sat op tæt ved Navitas: ”Fortsæt for den smukke vej til Risskov”. Det betyder på dansk jo nok: ”Fortsæt – ad eller til eller på – den smukke vej til Risskov”.

Og det gør vi. For vi er nu trods rystelser og kaos fremme ved det allerbedste ved den nye cykelsti: Der er lavet en tunnel under kaoskrydset. Man kan nu på cykel køre under den ”Sorte Plet”, de kalder Nørreport. Det går ned, og det går op – og wupti; man er gennem krydset uden vente-, vente- og vente-længe-på-grønt-tid, fordi en trekvarttom letbanevogn skal passere – eller der kommer et færgetræk fra Molslinjen. Stykket under er asfaltbelagt, men straks oppe igen er vi igen på fliser. Det er aldrig godt at skulle arbejde på en flise – heller ikke for en cyklist.

Men her er pænt; træer og Grenaabanen, som ikke kører, og snart Østbanegården på venstre side og en kanal på højre. Her er Flemming Bamse Jørgensens Plads med muligheder for grill og terrasser ned mod vandet. Man kan dog frygte, at en kommunal medarbejder er kommet til at lave en regnefejl med vandhøjde og tidevand – for en pæn del af trappeanlægget står ofte under vand!

Og så er det nye ved at være færdigt. Vi skal bare krydse Hjortholmsvej, og det har naturligvis også en udfordring i sig, da også denne vej sander til i morgen- og aftentimerne og sommetider også derimellem, så man som cyklist ikke bare kan regne med at krydse vejen.

Så er det ad Fiskerivej, forbi Clausens Fisk og varmestuen og mod træskibshavnen. På stykket er asfalten slidt, og der er et stykke med glatte brosten. Det sidste stykke hen mod tunnelen, der fører op på stien mod Risskovstien er dog endnu værre. Det er grus, som ofte kan koste en punktering.

Men mon ikke kommunen laver et asfaltspor – når de nu alligevel også burde gå i gang med at lave store dele af den nye cykelsti om.

Det kunne ellers have været så godt, når det nu er nærmest umuliggjort at komme til og fra midtbyen i bil.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Himmelbjerget er smuk i al sin enkelhed

Erling Melgaard Jarsbo
Himmelbjerget og omgivelserne trænger på ingen måde til udbygning med "hypet bras" og forgængeligt ragelse.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Guide: Her er Londons "hemmelige oaser"
London er et af danskernes mest foretrukne rejsemål. Overalt i byen vrimler det med grønne oaser. Nogle er velkendte, andre er små ’hemmelige’ perler. Her får du en guide til de bedste. 
Se flere
Guide: Her er Londons "hemmelige oaser"
London er et af danskernes mest foretrukne rejsemål. Overalt i byen vrimler det med grønne oaser. Nogle er velkendte, andre er små ’hemmelige’ perler. Her får du en guide til de bedste. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her