Annonce
JP Aarhus 20 år
Politik

Rådmandskabale i S udløser intern kritik

Beslutningen om at fravælge Socialdemokratiets kvindelige stemmesluger som rådmand møder kritik.

Camilla Fabricius blev ikke rådmand, trods højere placering på stemmesedlen og flere personlige stemmer en partikollegaen Kristian Würtz. Foto: David Bering

Kammerateri og skuffelse.

Sådan lyder nogle af reaktionerne fra S-vælgere og lokale socialdemokratiske partiforeninger, som havde opstillet Camilla Fabricius som kandidat til byrådsvalget, på, at der ikke var plads til hende, da Socialdemokratiet i Aarhus i sidste uge besluttede, hvem der skal være partiets toppolitiker på rådhuset sammen med borgmester Jacob Bundsgaard (S) i de næste fire år.

Aarhus sådan set: S tager rådmand helt bogstaveligt

Byrådsgruppen valgte at pege på Kristian Würtz som ny rådmand i stedet for Camilla Fabricius. Det på trods af at Camilla Fabricius fik 773 flere stemmer end Kristian Würtz ved valget i tirsdags, ligesom hun fik flere interne stemmer fra medlemmerne, da partiet i foråret skulle placere kandidaterne på stemmesedlen.

»Jeg savner vægtige svar på, hvorfor hun blev forbigået. Det er en ommer Jacob Bundsgaard,« siger Michael Binder Jensen, formand for S i Stautrup-Hasselager-Ormslev-Kolt.

Han oplyser, at enkelte har ytret tvivl om deres fremtidige S-medlemskab, da de mener, at beslutningen vidner om kammerateri, der er uforeneligt med at være socialdemokrat.

Hos partiforeningen i Tranbjerg er der skuffelse:

»Selvfølgelig er vi skuffede, fordi vi havde håbet, at hun kunne blive rådmand. Det er en god post at få at blive 1. viceborgmester, men det var ikke det, vi havde håbet på,« siger formand Regitse Rans, der mener, at Camilla Fabricius opfylder en »temmelig stor del« af de fire kriterier, som posterne i S bliver fordelt ud fra.

På Facebook har især kvindelige S-vælgere gennem de senere dage også ytret kritik og kaldt beslutningen for »kammerateri« og »nepotisme«.

Maria Sloth (EL), formand for byrådets udvalg for mangfoldighed og ligestilling, havde gerne set en kvindelig rådmand fra S.

»Jeg har forståelse for det, når S siger, at mangfoldighedssynspunktet ikke er det eneste, der spiller ind. Men det kan jo ikke passe, at alle partier mener, at deres mænd er bedst. Mønstret er et problem,« siger hun.

Socialdemokratiets partiformand i Aarhus, Morten Pless, afviser, at udnævnelsen af Kristian Würtz udstiller et problem med ligestilling hos Socialdemokratiet i Aarhus.

Vil du have seneste nyt om Aarhus direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste nyheder fra JP Aarhus én gang i døgnet - klik her, sæt flueben ved Aarhus og indtast din mailadresse. Følg også JP Aarhus på Facebook

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Tvivlsomme forudsætninger for brutale nedskæringer

Keld Hvalsø, Lone Norlander
Byrådet i Aarhus bør aflyse den store nedskæringsrunde, som brutalt vil ramme skoler, daginstitutioner, ældre, udsatte grupper, kulturlivet og mange andre.
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her