*

Odder

»Øv-bøv. Din mor er indlagt på Risskov, så du er mærkelig«

Vi svigter børnene, når ingen tør snakke om, hvad der sker når mor eller far bliver psykisk syge, mener tidligere jordemoder Bente Gran.

Bente Gran har skrevet ny børnebog om forældre med psykisk sygdom. Hun har selv lidt af depressioner, og hendes nu voksne sønner kunne godt have brugt sådan en bog, der tog fat på tabuet. Foto: Benjamin Nørskov

 En blytung fornemmelse i brystet. Bælgravende mørke bag de lukkede gardiner. Hun magtede ikke at møde glimt af dagslyset og dagligdagen. Depressionen havde endnu en gang suget Bente Gran ned i dybet.

»Jeg elskede mørket, for det kunne jeg gemme mig i. Enten græd jeg ind i dynen eller lå helt apatisk. Jeg var følelsesløs og ligeglad med alt og alle.«

Det er svært at forestille sig, at livet kan gå i sort for den lattermilde kvinde med det levende, varme blik. Men 68-årige Bente Gran har diagnosen maniodepressiv og har været indlagt på psykiatrisk afdeling flere gange. Nu bruger hun sin egen historie til at hjælpe børn med psykisk syge forældre. Hun har netop udgivet børnebogen ”Min fars sygdom”.

»Den er et hjertebarn for mig. Der mangler sådan en bog, som på børnesprog fortæller, hvad der sker, når mor eller far har en depression. Forhåbentligt kan bogen være en trøst til børn, der ikke forstår de oplevelser, de har med psykisk syge forældre,« siger hun.

Hvorfor lige mig?

I sit lange virke som jordemoder har Bente Gran taget imod flere end 4.000 børn i lokalområdet. Så det kan tage hende en halv dag at handle i Kvickly, fordi hun lige skal høre til sine mødre, deres børn og nu børnebørn. De fleste i Odder kender hende for hendes levende omsorg for små og store og for det lyse sind. Men Bente Gran har også en mørk side.

»Det er som om, alt lys bliver slukket. I begyndelsen forstod jeg ikke, at jeg kunne være psykisk syg. Hvorfor lige mig? Jeg kunne ikke se nogen ende på det og havde selvmordstanker. Jeg syntes, alle var bedre tjent med, at jeg ikke var her mere.«

Vi svigter de børn. For det har alvorlige konsekvenser, når de føler sig anderledes og udenfor.

Første gang, Bente Gran blev syg, var efter fødslen af sønnen Martin i 1976. Dengang, hvor den slags diagnoser ikke var noget, man snakkede højt om. Men det insisterede Bente Gran og hendes mand, Leo, på.

»Vi var åbne omkring, at jeg var depressiv og indlagt på psykiatrisk afdeling. Jeg ville gerne mane myter i jorden. Men de færreste forstod det. Mange mente, at jeg bare skulle tage mig sammen. Det overbeviste mig om, hvor vigtigt det er at blive ved med at tale om tabuet,« forklarer hun.

Også da den yngste søn, Mads, kom til verden, fik Bente Gran en fødselsdepression. Siden har depressionen været en fast følgesvend, som er dukket op med års mellemrum. Den var også fast punkt på dagsordenen, når der blev holdt familieråd én gang om måneden.

»Da talte vi med drengene om, hvorfor jeg kunne blive så tavs og ked af det, og at de ikke skulle synes, det var synd for mig. De fik at vide, det intet havde med dem at gøre, og vi understregede, at jeg altid blev rask igen.«

Psykisk sygdom i børnehøjde

Bente Grans sønner er i dag 41 og 37 år og har siden fortalt, at familierådene hjalp dem. Så den fiktive familie i Bente Grans børnebog holder også familieråd. Hovedpersonen er femårige Karl, som har en maniodepressiv far. Han fortæller i børnehøjde om farens sygdom, og hvordan den bliver behandlet af lægerne.

Bente Gran

Blå Bog

  • 68 år
  • Bor i Odder med sin mand Leo, har to voksne sønner
  • Tidligere jordemoder på Odder Sygehus og Skejby Sygehus
  • Uddannet familievejleder hos Kempler Instituttet
  • Har diagnosen maniodepressiv (bipolar lidelse), og har flere gange været indlagt på Psykiatrisk Hospital i Risskov.
  • Aktuel med børnebogen ”Min fars sygdom”, forlaget Mikro

»Den bog burde mine egne drenge have haft. Der er masser af bøger om at komme på sygehus med blindtarmsbetændelse eller brækket ben, men efter sigende skulle min børnebog om psykisk sygdom være den første.«

Det er nu fem år siden, at Bente Gran sidst havde en depression, og hun håber, at det er fortid. Fremover vil hun helst bruge sine kræfter på at hjælpe de børn, der kommer i klemme. For det undrer hende, at det selv nu om dage ikke er naturligt at snakke med børn om psykisk sygdom.

»Hvis en mor bliver kørt ned og indlagt, skal der nok blive snakket om det i børnehaven og skolen. Men det bliver forbigået i tavshed, når lille Antons mor er indlagt på psykiatrisk afdeling. Vi svigter de børn. For det har alvorlige konsekvenser, når de føler sig anderledes og udenfor,« slår forfatteren fast.

Peger fingre

Manglende mod til at snakke med børnene kan også føre til mobning, mener Bente Gran. Hendes egne sønner har været forskånet, formentlig fordi hun selv opfordrede kammerater, pædagoger og lærere til at snakke om hendes depression.

»Derfor var der ikke så meget at drille med. Men jeg ved, at andre børn bliver peget fingre ad. Sådan noget med: ”Øv-bøv, din mor er indlagt på Risskov, så du er mærkelig.” Andre bliver ignoreret og føler sig alene. Måske af misforstået hensyn, fordi man tror, det er flovt for barnet at snakke om. Men kun ved at snakke får vi det afmystificeret.«

Med sin bog håber hun, at hun kan være med til at give børnene en stemme.

»Mine drenge er kommet videre, og det er jeg også selv. Men jeg vil ikke bare lade min indsigt i børn og psykisk sygdom gå tabt. Så jeg håber, at børnene får nogle svar og et sprog til at beskrive, hvordan det er i deres familie. Forhåbentlig kan bogen også være et værktøj for de voksne omkring dem.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu

JP mener: Svar udbedes, DF

Vælgerne må føle at stå med et stykke vådt håndsæbe, som man aldrig ved, hvor man har. Formentlig derfor havde DF for en måned siden et dårligt kommunalvalg og har i de senere måneder haft en stribe negative meningsmålinger.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Er rent drikkevand virkelig ubetydeligt?

Jørgen Christensen, Tisetvej 24, Solbjerg
I VVM-redegørelsen for en ny jernbanestrækning mellem Hovedgård og Hasselager står der under punktet ”Risiko for forurening af drikkevand”, at den er »ubetydelig« for alle tre linjeføringer i og omkring Solbjerg – selv om jernbanen føres hen over vores drikkevandsressourcer.

Debat: Sober vejomlægning ved Stavtrup

Gert E. Aarslev, formand for Stavtrup Lokalråd

Debat: Kulturhovedstad – succes eller fiasko?

Per Hovgaard, Niels Bohr Vej 28, 8260 Viby J
Ikke siden starten af dette kulturhovedstadsvanvid i 1985 har der været en eneste værtsby, der har kunnet melde om succes.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her