Annonce
JP Aarhus 20 år
Odder

Aarhus Letbane indsætter ekstratog i myldretiden

Midttrafik og Aarhus Letbane indsætter ekstra myldretidstog om morgenen for at løse pladsproblemer i et fyldt morgentog fra Odder.

Antallet af passagerer er vokset støt på Odderbanen siden åbningen i august, hvor dette foto er taget. Foto: Stine Rasmussen.

Efter store problemer med overfyldte letbanetog om morgenen fra Odder, har Aarhus Letbane og Midttrafik besluttet at indsætte to ekstratog i myldretiden fra onsdag morgen.

»Vi sætter et ekstratog ind fra onsdag morgen med afgang kl. 7.45 fra Aarhus H til AU Hospital i Skejby og et ekstratog den anden vej fra AU Hospital kl. 8.02 til Aarhus H,« siger Jens Velling, kommunikationschef ved Aarhus Letbane.

Det er tilsyneladende blevet attraktivt for mange flere at tage toget ind til Aarhus H.
Ole Sørensen, gruppeleder ved Midttrafik

Siden letbanestrækningen til Odder blev sat i gang, er antallet af passagerer steget, så der især i myldretiden om morgenen har været problemer på Aarhus H, hvor en hel masse ventende passagerer på perronen ikke har kunnet få plads i letbanen mod nord, fordi især toget med afgang kl. 7.50 allerede er fyldt.

»Problemet har været en kombination af ekstra mange passagerer i toget fra Odder og ekstra mange passagerer på perronen, som er kommet fra regionaltogene. Vi havde nok ikke regnet med, at så mange i Odder-toget ville blive siddende og køre videre, og heller ikke, at så mange har opdaget muligheden for tage toget ind til Aarhus fra f.eks. Horsens og så skifte til letbanen,« siger Ole Sørensen, gruppeleder ved Midttrafik.

Eksemplet kan også være en mand, der bor i Skanderborg og arbejder i Nobelparken, som nu vælger toget frem for bilen, fordi der er letbaneforbindelse fra Aarhus H til Nobelparken.

»Min reaktion er jo, at det er meget positivt, at så mange er begyndt at bruge letbanen. Det er tilsyneladende blevet attraktivt for mange flere at tage toget ind til Aarhus H, fordi man nu kan komme videre med letbanen,« siger Ole Sørensen.

Tilsammen har de mange siddende passagerer fra den sydlige del af Aarhus og de nye togpendlere skabt mylder, men med et ekstratog kl. 7.45 håber Midttrafik at få ”ryddet op” på perronen på Aarhus H, inden toget fra Odder kommer ind på stationen, så der kan blive plads til alle.

»Vi har tilsyneladende ekstramange passagerer lige omkring kl. 7.45 på Aarhus H, så nu vælger vi at køre både 7.40, 7.45 og 7.50 mod Skejby fra Aarhus H,« siger Ole Sørensen.

Ifølge Ole Sørensen kan et letbanetog ikke blot forlænges med et ekstra vognsæt, fordi togets 40 meter svarer til hele længden på perronerne, og derfor skal kapaciteten netop øges ved at indsætte ekstra tog. I forvejen kører der seks tog i timen mellem Aarhus H og AU Hospital i Skejby mellem kl. 6 og kl. 18 på hverdage.

Ifølge Jens Velling, Aarhus Letbane, kan det store pres i september også skyldes studiestarten på byens uddannelser, hvor mange nye studerende har tidlig mødetid, mens de senere på studieåret får mere skiftende mødetider.

I en information om det nye ekstratog opfordrer Midttrafik i øvrigt til, at kunderne viser hensyn til hinanden ved at lade andre komme ud af toget, inden man selv stiger ind. Ind- og udstigning af letbanen skal helst glide hurtigt og uhindret, så letbanen ikke holder for længe ved perronen og bliver forsinket til næste stop, skriver Midttrafik.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Aftaler bør være aftaler på Aarhus Ø
Poul Stenbøg
Det er uacceptabelt, at kommunens Ø-administration mener, at bygherre og kommunen i fællesskab kan få et selvskabt indtægtstab godtgjort ved at bryde indgåede aftaler og uden videre tillade, at samtlige sidebygninger bliver på 14 etager og ikke syv som klausuleret i aftalerne med de eksisterende Lighthouse-bygninger.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen

På skraldejagt i skovbunden

En gruppe børn og voksne var søndag formiddag ude og samle affald i Riis Skov på foranledning af familiemediet "Børnenes Aarhus".
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Sæt strukturændringer i Børn og Unge på standby

Lone Norlander
Enhedslisten opfordrer til, at rådmanden, og de øvrige politikere bag budgetforliget, igen vil lytte til den store usikkerhed og utryghed, som deres beslutning om nedskæringer og ny struktur i Børn og Unge har medført.

Debat: Regeringens spareiver rammer gymnasiale suppleringskurser

Annette Nordstrøm Hansen
Enhver skelen til faglige og pædagogiske hensyn bliver tilsidesat til fordel for jagten på selv de mindste besparelser.
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Bolig
Guide til fremtidens hygge-begreb: Med ikigai kan du give dit liv personlighed
Ikigai er en japansk livsvisdom, der handler om at søge mening med livet. Begrebet har eksisteret siden oldtiden, men er i dag ved at overgå hygge-begrebet. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan bruge ikigai i indretningen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her