Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Annonce
JP Aarhus 20 år
Norddjurs

Ung kvinde fængslet for at medvirke til voldtægt

Torsdag blev en person angiveligt taget til fange, voldtaget og udsat for vold på Djursland.

Østjyllands Politi har anholdt og sigtet en 24-årig kvinde for medvirken til voldtægt, grov vold og frihedsberøvelse begået i Allingåbro på Djursland torsdag.

Og fredag eftermiddag har en dommer ved Retten i Randers bestemt, at kvinden skal varetægtsfængsles i sagen. Kvinden nægter sig imidlertid skyldig.

Ifølge stiften.dk, som har været til stede ved retsmødet, drejer sagen sig om et overgreb på en 18-årig kvinde.

Kvinden blev i løbet af fem timer natten til torsdag udsat for vold og overhældt med forskellige væsker. Hun blev også truet på livet, lyder det i politiets sigtelse.

Der var fire gerningsmænd - en af dem voldtog ifølge sigtelsen den 18-årige.

Ud over den 24-årige kvinde, som altså ifølge politiet var en af de fire, der var til stede ved overgrebet, leder politiet efter tre navngivne mænd.

Af den grund valgte dommeren at lukke dørene til retsmødet, så de øvrige mistænkte ikke har mulighed for at tilpasse deres forklaringer til den 24-årige kvindes.

Selv om den 24-årige nægtede sig skyldig, så valgte hun ifølge Østjyllands Politi at acceptere rettens kendelse om varetægtsfængsling. Sådan en kendelse kan ellers indbringes for landsretten, men det har kvinden valgt ikke at gøre.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen

På skraldejagt i skovbunden

En gruppe børn og voksne var søndag formiddag ude og samle affald i Riis Skov på foranledning af familiemediet "Børnenes Aarhus".
Kommentar
Debatindlæg
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her